I den seneste tid er flere tusinde mennesker flygtet fra nogle af de urolige grænseområder i Niger ind over grænsen til Mali. Militante og kriminelle grupper og indsatsen mod dem gør livet usikkert for mange indbyggere i Niger, der tilsyneladende sidder fast i bunden af opgørelsen over verdens absolut fattigste lande.
Det kæmpestore ørkenland er plaget af en mangfoldighed af problemer ligesom mange af de andre lande i Sahel – det tørre bælte, der går på tværs af Afrika på sydsiden af Sahara.
Klimaforandringerne rammer hårdt med især tørke og ørkenspredning i Niger, hvor omkring 80 procent af indbyggerne lever af landbrug. Korruption er udbredt, skole- og uddannelsessystemerne elendige, rent vand og ordentlige sanitære forhold mangler, befolkningens sundhed er dårlig, og folks muligheder for at forbedre deres egne levevilkår meget små. Tilliden til den regerende elite er lille i civilbefolkningen.
Niger er et land, det giver god mening at prøve at hjælpe, men er samtidig et land, som det er rigtig svært at arbejde i og med.
Ros for vedholdenhed og opfindsomhed
I en ny evaluering af Danmarks udviklingssamarbejde med Niger fremgår det, at det belgiske konsulentfirma ADE bag evalueringen kun har hørt godt om det danske engagement, som blev indledt i 70’erne.
Det bliver der sat pris på i Niger, fremgår det af evalueringen, der dækker perioden fra 2009-2018 og en samlet bistand på 641 millioner kroner til programmer inden for vand, landbrug og god regeringsførelse.
“Fortsæt” lyder anbefalingen fra eksperterne. Det er nødvendigt at blive ved for at sikre de fremskridt, den danske bistand har været med til at skabe, og for at bygge videre på det, der er gået godt.
Udenrigsministeriet høster også ros for stor fleksibilitet. Man er hurtig til at tilpasse sig, når forholdene ændrer sig for eksempel på grund af uroligheder.
Den overordnede vurdering er, at det kan lade sig gøre at arbejde i et land, der er så skrøbeligt, som Niger – den danske bistand er relevant, hedder det. Selvom evalueringen også tydeligt viser, hvor svært det er.
Danmark skulle være blevet
Et af de store problemer er på en måde selvforskyldt.
I 2014 lukkede Danmark sin faste repræsentation i Niger. Meget er uddelegeret til partnere, og det danske engagement styres nu fra ambassaden i Burkina Faso. Det udelukker en meningsfuld politisk diskussion, skriver eksperterne. De foreslår, at Danmark afsætter flere ressourcer på ambassaden, hvis man ikke vil genåbne kontoret i Nigers hovedstad Niamey.
Fjernstyringen af arbejdet i Niger betyder, at det er meget svært for danskerne at holde en løbende dialog med regering og partnere. Alene det, at møder ofte bliver udsat eller flyttet, gør det svært for danskerne at være til stede og holde løbende kontakt og overblik, også i forhold til hvad andre internationale partnere, inklusive danske ngo’er, foretager sig. Det har også gjort det endnu sværere at kontrollere både samarbejdet og effekten af det.
Både rapport og anbefalinger fremhæver lukningen af kontoret i Niamey som et vigtigt punkt. Det samme gælder det faktum, at den danske dagsorden siden 2014 er blevet mere fremherskende end tidligere – der er kommet stort fokus på Nigers kontrol med migration i det danske udviklingssamarbejde.
Ingen svar på store spørgsmål
Hvordan den danske bistand så påvirker migrationen gennem Niger, kan evalueringen ikke give noget svar på. Det er for tidligt at afgøre, man kan ikke konstatere nogen effekt af en indsats, hedder det i rapporten.
Dermed mangler svaret på et af de mest aktuelle spørgsmål herhjemme, når det gælder bistanden til Niger.
Evalueringen skal først og fremmest vurdere udviklingsstøttens betydning for fred, stabilitet og demokrati. Meget firkantet sagt så har samarbejdet med Danmark gavnet demokratiet, men ikke fremmet stabiliteten. Det er ikke tænkt ind i de danske programmer, at de skal fremme en fredelig udvikling, selvom mange af programmerne er placeret i nogle af de mest urolige og sårbare områder.
Af kommentarerne til rapporten fremgår det, at Udenrigsministeriet har ansat en person på ambassaden i Burkina Faso til at forbedre det punkt.
Eksperterne undrer sig desuden over, at den danske bistand til netop Niger ikke har større fokus på klimaforandringer. Heller ikke i vand- og landbrugsprogrammerne. Der, hvor klimaet er tænkt ind, ja der handler det først og fremmest om tilpasning til klimaforandringerne, ikke om forebyggelse af effekten af dem.
Hvad angår menneskerettigheder, så har de været et fokus for den danske bistand siden 2013, men er stadig ikke indarbejdet i alle strategier.
Google Translate bistår
På trods af besværligheder, mangler og problemer er evalueringen mest positiv og vurderer, at de danske erfaringer i Niger kan være med til at forbedre udviklingssamarbejdet i andre urolige og skrøbelige egne af verden.
Set i det lys kan det undre, at Udenrigsministeriets Evalueringskontor har valgt kun at offentliggøre den fulde rapport på fransk, med blot et kort resumé på engelsk og dansk.
Til det siger Evalueringskontorets leder, kontorchef Nanna Hvidt, at man har vurderet, at det stort set kun er fagpersoner med interesse for Niger, der læser denne rapport. De taler fransk.
Denne journalist må være undtagelsen, der ikke behersker fransk på evalueringsrapportniveau. Heldigvis er Google Translate blevet markant bedre, end for blot få år siden.
