Mens krigen i Ukraine raser, er forhandlere fra hele verden samlet i Genève for at tale sig til rette om en ny global strategi, der skal bremse tab af biodiversitet i verden.
Naturen bliver fattigere og fattigere på hele kloden, og det går ud over vores forsyninger af rent vand, mad og medicin. Derudover er naturdestruktionen en trussel mod vores sundhed.
Denne nye strategi skal erstatte de tidligere mål for biodiversitet – kaldet Aichi-målene – som ikke blev indfriet til tiden i 2020. Den nye strategi, der skal erstatte Aichi-målene, er således også blevet forsinket i to år grundet coronakrisen. Det var ligeledes to år siden, at forhandlerne senest mødtes til et fysisk møde, da de startede forhandlingerne mandag. De skal diskutere et udkast til en tekst, der er blevet finpudset online i de seneste år.
Et af de store emner har været finansieringen. Stort set alle udviklingslandene har nævnt, at det er nødvendigt med støtte, hvis de skal kunne forpligte sig på en ambitiøs naturindsats. En lang række store naturorganisationer opfordrede op til forhandlingsrunden rige lande til at love en levering på 60 milliarder dollars om året i støtte til udviklingslandenes grønne indsatser.
Nye mål for biodiversitet
Udkastet til en ny strategi for biodiversitet rummer milepæle og målsætninger. Her er et udpluk fra de 21 målsætninger i udkastet i forkortet udgave:
Mål nr. 3: 30 procent af Jordens land- og havarealer skal være under beskyttelse, særligt områder der er vigtige for biodiversitet.
Mål nr. 4: Sikring af handlinger, der kan sørge for genopblomstring og bevarelse af arter samt at reducere risikoen for konflikt mellem mennesker og dyr.
Mål nr. 7: Reduktion af forurening fra alle kilder, der er skadelige for biodiversitet, økosystemer og menneskers sundhed. Reduktion af anvendelsen af pesticider med mindst to tredjedele og et stop for forurening med plastikaffald.
Mål nr. 10: Alle områder med landbrug, akvakultur og skovbrug skal håndteres bæredygtigt, særlig gennem bevaring og bæredygtig anvendelse af biodiversitet, mens produktiviteten og modstandsdygtigheden af disse områder øges.
Mål nr. 11: Bibehold og styrk naturens bidrag til luftkvalitet, kvaliteten og kvantiteten af vand samt beskyttelse af mennesker fra skade og ekstreme hændelser.
Mål nr. 15: Alle virksomheder evaluerer og rapporterer om deres afhængighed og indvirkning på biodiversitet og reducerer deres negative indvirkning med mindst halvdelen samt øger deres positive indvirkning.
Mål nr. 16: Sikre at mennesker bliver tilskyndet og har mulighed for at tage ansvarlige beslutninger, og har adgang til relevant information og alternativer.
Mål nr. 18: Omdirigere, gentænke eller eliminere subsidier, der er skadelige for biodiversitet, ved at reducere dem med mindst 500 milliarder dollars om året.
Mål nr. 19: Styrke støtten fra alle kilder til biodiversitet til mindst 200 milliarder dollars om året og øge støtten med mindst 10 milliarder dollars om året til udviklingslande.
Mål nr. 21: Sikre en ligelig deltagelse i beslutninger om biodiversitet ved at inkludere oprindelige folk og lokalsamfund samt piger, kvinder og unge og respekter oprindelige folk og lokalsamfunds rettigheder over land, territorier og ressourcer.
Hele udkastet til en ny strategi for biodiversitet kan læses her.
Ruslands angreb er også et angreb på miljøet
Det var dog en anden krise, der var i fokus, da forhandlingerne startede mandag. Den ukrainske forhandler tog ordet om formiddagen og talte om den russiske invasion af landet.
“Det russiske angreb på Ukraine er også et angreb på miljøet. Som et resultat af invasionen bliver vores naturarv skadet,” nævnte diplomaten og henviste til ødelæggelse af økosystemer og forurening blandt andet med tungmetaller.
“Det vil tage mange år at genoprette de naturlige områder, herunder områder med sjældne og truede arter,” fortsatte han.
Erklæringen fik et stort bifald med fra salen, mens der ikke var nogen klapsalver til et tørt svar fra den russiske diplomat, som afviste anklagerne og udtalte, at emnet er irrelevant for forhandlingerne om biodiversitet.
Kampen om ord og detaljer forsatte imidlertid gennem forhandlingerne i den schweiziske storby. En af konsekvenserne af den russiske invasion kan blive en global fødevarekrise, da begge de involverede lande er blandt verdens største eksportører af gødning, hvede og korn.
Læs også: Krig får fødevarepriser til at eksplodere – fattige lande rammes hårdest
Landbrug er i forvejen kendt som en af de væsentlige årsager til, at natur bliver ødelagt i hele verden, og dermed kan mangel på fødevarer betyde mere hugst i skov og andre grønne områder. Nogle af formuleringerne, der blev drøftet i løbet af ugen, var “økologisk intensivering” eller “bæredygtig intensivering” af fødevareproduktionen. Andre nævnte, at der skal ord med om, at den øgede produktivitet ikke må få negative konsekvenser for biodiversitet og vilde arter. Forslagene retter sig mod målsætninger nummer 10 i udkastet, der handler om at sikre en bæredygtig håndtering af de områder, der bliver anvendt til landbrug, akvakultur og skovbrug.
CBD-alliance, der er en sammenslutning af flere grønne ngo’er, som følger forhandlinger om biodiversitet, mener, at “bæredygtig intensivering” er greenwashing. De peger på, at FN’s Landbrugs- og Fødevareorganisationen vurderer, at der er fødevarer nok i verden. Problemet er madspild og en ulige fordeling af ressourcerne.
30 procent af kloden skal beskyttes
En af de mest kendte målsætninger, der arbejdes med, er nummer tre, der rummer en bestræbelse om, at 30 procent af klodens land- og havarealer skal være under beskyttelse i 2030. Det er kendt som 30by30, og en lang række lande har tilsluttet sig en koalition, der kæmper for, at målet bliver til virkelighed. Det gælder også Danmark, som dog ikke mener, at målet kan indfries på de hjemlige breddegrader.
Læs også: Øget tilslutning til at lade en tredjedel af kloden være beskyttet natur
Der er imidlertid også en bekymring for, at målsætningen kan blive en byrde for oprindelige folk og lokalsamfund. Den britiske organisation for oprindelige folk, Survival International, frygter eksempelvis, at det kan resultere i det “største jordtyveri i historien”. Ngo’en mener, at planen kan betyde, at 300 millioner mennesker bliver fordrevet fra deres hjem, fordi det skal omlægges til fredet område. I Geneve blev det da også foreslået, at planen skal gennemføres i samarbejde med oprindelige folk. Samtidigt ønskede nogle diplomater, at oprindelige folks territorier bliver holdt adskilt fra de beskyttede områder i målsætningen.
I den foregående strategi var der et mål om, at 17 procent af landarealerne og ti procent af oceanerne kom under beskyttelse. Det var et af de få målsætninger i strategien, der stort set blev indfriet, men det har ikke gavnet naturen meget. Mange af de beskyttede områder er nemlig kun beskyttet på papiret, og derfor kaldes de “paper parks”. Der ligger eksempelvis ifølge DR’s Detektor mindst 49.000 landbrugsmarker i Danmarks fredede Natura 2000-områder.
WWF peger også på, at fredede områder ikke er tilstrækkeligt for at bremse ødelæggelsen af natur på kloden.
“Der er behov for milepæle om fodaftrykket fra produktion og forbrug. Hvis du beskytter 30 procent, men du fortsætter med at ødelægge de resterende 70 procent, vil der ikke være meget tilbage,” udtaler Lin Li, der følger forhandlingerne for WWF, ifølge tænketanken Geneva Solutions.
Ambitiøse og målbare mål
De hidtil mislykkede forsøg på at bremse naturtabet til trods for målsætningerne viser, at det er vigtigt at sørge for, at de reelt bliver gennemført. Målsætningerne er globale, og det har hidtil gjort det vanskeligt at pege på, hvad de enkelte lande har ansvaret for. Nationerne er forpligtede til at indlevere nationalplaner og rapporter, men det kan godt ende med at blive en sludder for en sladder. Danmarks seneste rapport fra 2018 fik i hvert fald massiv kritik fra grønne organisationer for at være mangelfuld.
En forhandler fra EU har tidligere i et interview med Globalnyt nævnt, at de foregående målsætninger var at sammenligne med “ønsketænkning”, fordi de var uklare, svære at måle og ansvaret for indfrielsen var udefineret. EU-kommissionen har da også forud for forhandlingerne fremhævet, at man ønsker målbare, ambitiøse og tidsbestemte målsætninger i den nye strategi. Samtidigt vil EU kæmpe for åbenhed om indsatsen for at gennemføre planen, mere rapportering og en overordnet global evaluering, der kan vise, hvor langt man er nået med indfrielsen.
Kommissionen ønsker ligeledes, at der kommer klare linjer for finansiering af naturindsatsen, og påpeger, at den har lovet at fordoble støtten til biodiversitet globalt, særligt til de mest skrøbelige lande.
