Færre af EU’s penge til klimstøtte blev uddelt som bevillinger i 2018, mens flere midler blev tildelt som et lån, der skal betales tilbage. Det fremgår af en ny opgørelse lavet af Act Alliance.
Den kigger på EU-institutionernes bidrag til løftet om at levere 100 milliarder dollars til fattige landes klimaindsats fra i år. Den samlede klimastøtte, som EU’s institutioner har indberettet til OECD, udgjorde 5,6 milliarder euro i 2018. Det svarer til knap 42 milliarder danske kroner og er en lille stigning i forhold til 2017, hvor bidraget lå på omkring 40 milliarder kroner.
Men stigningen består primært af penge giver som lån, mens støtte givet som bevillinger er faldet en smule. Det er ikke retfærdigt, mener Folkekirkens Nødhjælp, der er en del af Act Alliance.
”En voksende del af EU-institutionernes klimastøtte bliver leveret som lån, der skal betales tilbage. Lån kan være meget gode, men for udviklingslande, der står med voksende klimaudfordringer, kan de mange lån lede til en voksende regning, som bliver svær at betale tilbage. Det er ikke fair,” siger Birgitte Qvist-Sørensen, generalsekretær for Folkekirkens Nødhjælp, i en kommentar.
Mere i lån, mindre i bevillinger
Ifølge beregninger fra EU udgjorde EU og medlemslandenes klimastøtte i alt omkring 21 milliarder euro i 2018. Den nye rapport fra Act Alliance kigger udelukkende på støtten fra EU’s institutioner, EU-kommissionen, Den Europæiske Udviklingsfond samt den Europæiske Investeringsbank.
EU-kommissionens støtte stammer fra det generelle EU-budget og gives som bevilling. Det samme gælder bidrag fra den Europæiske Udviklingsfond. I alt udgjorde støtten fra disse institutioner knap 20 milliarder danske kroner, hvilket er et fald fra omkring 21 milliarder i 2017. Til gengæld er der en stigning i klimastøtten fra den Europæiske Investeringsbank på knap 2,5 milliarder danske kroner, så støtten nu udgør lidt over 22 milliarder danske kroner. Og bidragene fra den Europæiske Investeringsbank ydes primært som lån.
EU indberetter imidlertid begge dele som klimafinansiering til OECD. På den måde kommer de til at figurere som en del af den klimastøtte, som udviklingslandene er blevet lovet.
Her skal rige lande levere 100 milliarder dollars årligt fra netop i år. Derfor skuffer tallene Folkekirkens Nødhjælp.
”Vi står midt i en global klimakrise og der er et voksende behov for handling. Det er derfor skuffende, at EU ikke lever op til, hvad man har lovet. De rige lande slækker allerede på de indgåede aftaler om at levere støtte til klimatilpasning, og nu viser vores analyse, at støtten nedprioriteres yderligere. Det er ikke i orden,” udtaler Birgitte Qvist-Sørensen.
Tæller man medlemslandenes bidrag med i regnestykket, kommer EU’s samlede klimstøtte op på næsten en fjerdedel af de samlede 100 milliarder dollars. De seneste tal fra OECD er en opgørelse for 2017, som viser, at der her blev leveret klimastøtte fra OECD-landene for 71 milliarder dollars.
