Kære udviklingsminister Flemming Møller Mortensen og udenrigsminister Jeppe Kofod
Vi skriver på vegne af det danske Netværk for Konfliktforebyggelse og Fredsopbygning bestående af en række store og små danske civilsamfundsorganisationer, der arbejder med konflikt og fred som vigtige temaer i udviklingsarbejdet. Vi ønsker hermed at bidrage til, at I og jeres kolleger på Christiansborg og i Udenrigsministeriet har det bedst mulige udgangspunkt for at vurdere, hvordan fredsopbygning og konfliktforebyggelse skal prioriteres i den nye humanitære- og udviklingspolitiske strategi og det udenrigspolitiske arbejde i øvrigt. I notater omkring Sikkerhedsrådskandidaturet fremhæves Danmarks erfaring og rolle indenfor fred og konflikt, men vi ser et klart behov for styrket ministerielt fokus her og nu, hvis Danmark vil nå i mål med sine udenrigs- og udviklingspolitiske prioriteter.
I forlængelse af denne henvendelse vil vi naturligvis gerne mødes og fortsætte og uddybe dialogen.
Et styrket dansk fokus på konfliktforebyggelse og fredsopbygning er vigtigt, fordi væbnet konflikt er en af hovedårsagerne til fordrivelse (for tiden er der 80 millioner flygtninge og internt fordrevne globalt), har enorme økonomiske omkostninger, undergraver fremskridt indenfor de 17 verdensmål, gør klimaforandringerne sværere at takle, og fører til sultkatastrofer i lande som for eksempel Sydsudan og Yemen.
Effekterne af Covid-19 har forværret en lang række konflikt-årsager herunder ulighed, politisk marginalisering og menneskerettighedskrænkelser. Samtidig ser vi, at støtten til fredsopbygning er faldende globalt, og at umiddelbare behov prioriteres over langsigtet bæredygtig forandring. Hvis Danmark ikke er med til at ændre denne tendens, betyder det, at vi kan forvente endnu større globale udfordringer på sigt, ikke mindst i Danmarks nærområder.
En meget lille del af den globale ODA (officielle udviklingsbistand. Red.), cirka 1,4 procent i 2018, går til fredsopbygning, og endnu mindre dedikeres til støtte af civilsamfundets fredsopbygningsindsatser i konfliktramte lande. De seneste tal viser et fald i udviklings- og humanitær støtte til nationale og lokale civilsamfundsaktører fra 3,5 procent i 2016 til 2,1 procent i 2020, og selvom der ikke findes præcise tal på fredsopbygningsområdet for den støtteandel, der går direkte til lokale civilsamfundsaktører, er der grund til at antage, at det er tilsvarende begrænset. Det er tal, der står i stærk kontrast til de udfordringer vi ser på konfliktområdet, og til det potentiale civilsamfundsorganisationerne har for at fremme bæredygtig fred. Desuden ser tendensen ud til at forværres, da flere donorer, herunder Danmark, kanaliserer en stor del af midlerne til konfliktzoner gennem multilaterale organisationer. Lokale fredsopbygningsorganisationer oplever samtidig en nedgang i donorstøtten grundet Covid-19 krisen.
Danmark har gode forudsætninger
Disse tendenser står i kontrast til globale aftaler som Grand Bargain og New Deal for Engagement in Fragile States, der sætter en global retning for hvordan donorstøtten skal prioriteres og udmøntes. Og det står i modsætning til de klare mål og politikker, der er udstukket af FN indenfor de sidste 5 år. Halvdelen af de konflikter, vi har set i de seneste 10 år, er ’gamle’ konflikter, og i cirka 80 procent af de tilfælde, hvor der bliver indgået fredsaftale, genopstår konflikterne i nye former.
Danmark har i kraft af sit stærke udviklingsengagement i skrøbelige stater gode forudsætninger for at fremme langsigtet fredsopbygning med bred involvering af civilsamfundet og dermed komplementere de andre nordiske landes stærke fokus på fredsforhandlinger. Men det kræver, at Danmark vælger at prioritere dette, herunder som led i styrkelse af det tredje ben i det ’humanitære – udviklings – freds’ Nexus som Danmark har engageret sig i at operationalisere i henhold til OECD-DAC’s Nexus anbefaling.
På nuværende tidspunkt bidrager Danmark til fredsopbygning via tre primære finansieringsinstrumenter: For det første Freds- og Stabiliseringsfonden, der dog primært støtter relativt kortsigtede sikkerheds- og stabilitetsorienterede indsatser. For det andet de Strategiske Partnerskabsaftaler med danske ngo’er hvor et fokus på fredsopbygning (herunder som det tredje ben i ’nexus’) dog med fordel kan styrkes, samt for det tredje en vis program- og projektfinansiering fra ambassader i konfliktramte lande og regioner.
Der har i den seneste tid været fokus på Danmarks støtte til kvinders rolle i fredsopbygning gennem etablering af en national Handlingsplan for Kvinder, Fred og Sikkerhed (UNSCR-1325) og der er mulighed for yderligere at styrke Danmarks deltagelse i denne dagsorden herunder i regi af Nordic Women Mediators’ netværk samt med et langt større fokus på støtte til civilsamfundet. Det er positivt at Danmark sætter øget fokus på denne dagsorden, men fremskridt på området vil kræve dedikerede, langsigtede og fleksible ressourcer og støtte kanaliseret til civilsamfundet i konfliktramte lande. Ikke mindst vil det kræve at Danmarks Handlingsplan for Kvinder, Fred og Sikkerhed og de indsatser, der implementeres for at understøtte planen, sikres dedikeret finansiering, hvilket ikke er tilfældet nu.
Det er netop de lokale civilsamfundsorganisationer, der har fokus på langsigtet fredsopbygning, og har legitimitet til at engagere mennesker omkring opbygning af bæredygtig fred. Civilsamfundets rolle i konfliktramte lande er mere væsentligt nu end nogen sinde før i lyset af, at Covid-19-krisen på den ene side begrænser civilsamfundets råderum, og på den anden side tydeliggør, at lokale fredsopbyggere er, og bør være, hovedaktører i at skabe bæredygtig fred. De lokale fredsopbyggere ved i reglen, hvad det kræver, de har den nødvendige kapacitet, viden og legitimitet, og de er til stede, der hvor det sker. Et styrket fokus på lokal fredsopbygning vil desuden være i fuld overensstemmelse med Danmarks prioritering af lokaliseringsdagsordnen.
Vi er en række humanitære, udviklings- og fredsopbygningsorganisationer, der i de senere år har set behovet for at styrke Danmarks indsats omkring konfliktforebyggelse og fredsopbygning, og vi håber, at dette også reflekteres i den nye udviklingsstrategi og i det fremtidige fokus for Freds- og Stabilitetsfonden. Helt konkret har organisationer som Oxfam IBIS, Dansk Flygtningehjælp, Folkekirkens Nødhjælp og Danmission etableret nye strategiske tema-områder omkring fred og konflikt, og relativt nye danske organisationer som Conducive Space for Peace har opnået global legitimitet på feltet.
På vegne af de organisationer der indgår i styregruppen for Netværk for Konfliktforebyggelse og Fredsopbygning håber vi på en videre dialog med ministrene omkring dette vigtige emne.
De bedste hilsner
Mie Roesdahl
Conducive Space for Peace
Nordic Women Mediators
Birgitte Qvist-Sørensen
Folkekirkens Nødhjælp
Kristian Weise
Oxfam IBIS
Lisbeth Pilegaard
RIKO
Nordic Women Mediators
Charlotte Slente
Dansk Flygtningehjælp
Bjørn Nygaard
Center for Konfliktløsning
