Globalnyt præsenterer: Ugens tre
“Globalnyt præsenterer: Ugens tre” er en tilbagevendende artikelserie.
Her giver vi vores læsere mulighed for at stifte bekendtskab med (måske) ukendte kunstnere, ferieperler, egnsretter, kulturpersonligheder, musikgenrer, sportsgrene, forfatterskaber, film mm.
Det bliver med skiftende fokus, når vi afslutter arbejdsugen med en ny omgang ”Globalnyt præsenterer: Ugens tre”.
Chairil Anwar
Nattens stemmen, gendigtet at Ole Lillelund, udgivet på dansk i 2009 af Det Poetiske Bureau.
Charil Anwar blev født i 1922. Han døde meget ung og nåede kun at blive 26 år. Han indvarslede modernismen i indonesisk litteratur, samtidig med at den hollandske koloni opnåede uafhængighed i slutningen af 1940’erne.
‘Nattens stemme’ indeholder de fleste at de digte, som Chairil Anwar nåede at skrive. Han er desværre næsten helt ukendt i den vestlige verden.
LIVET
bundløse ocean
der altid hamrer
hamrer
afprøver styrken
af vore digeraltid hamrer
til de smadres i stumper
den velsignede lykke
en lille dynge
forgæves skærmet
forgæves gødet
I lektørudtalelsen efter udgivelsen af den danske oversættelse står der, at “Chairil Anwar (…) som heltefænomen, forfatter og revolutionært inspireret, [kan] sammenlignes med fx en Che Guevara.” Anne-Mette Lerche, lektørudtalelse, Dansk Biblioteks Center (DBC).
Wikipedia om Chairil Anwar.
Napo Masheane
Caves Speak in Metaphors, ikke oversat til dansk, udgivet i Sydafrika i 2007 af Village Gossip Productions.
Den sydafrikanske digter og spoken word-performer spænder vidt over flere forskellige kunstarter. Hun arbejder også med teater både som dramatiker og som instruktør.
Den bedste måde at forstå og opleve spoken word på er at se digteren og lytte til hendes stemme. Her optræder hun med Fat Love fra hendes debut Caves Speak in Metaphors.
Masheane har senere i 2011 udgivet endnu en bog med titlen Fat Songs for My Girlfriends, men hendes største engagement ligger indenfor det performative.
Badilisha Poetry X-change om Napo Masheane
Nicanor Parra
Antidigte, udvalgt og oversat af Helge Krarup, Gloria Galindo og Pablo Naranjo Golborne, udgivet på dansk i 2016 af Politisk Revy.
Den chilenske digter Nicanor Parra fyldte 102 år den 5.september i år, og den samme dag udkom han for første gang i dansk oversættelse.
Parra er en af de største digtere på det spanske sprog, og han er bredt anerkendt som fornyer af spansksproget poesi – på trods af at titlen på en af hans vigtgste bøger er Poemas y Antipoemas.
JEG TAGER ALT DET SAGTE I MIG IGEN
Inden jeg tager afsked
Har jeg ret til et sidste ønske
Ædle læser
brænd denne bog
Den udtrykker ikke det jeg vil sige
Selv om den er skrevet med blod
Udtrykker den ikke det jeg mente.Min situation kan ikke være mere trist
Jeg blev overvundet af min egen skygge:
Ormene tog hævn over mig.Tilgiv mig, læser
Venlige læser
At jeg ikke kan tage afsked med dig
Med et trofast knus:
Jeg tager afsked med dig
Med et trist, tvunget smil.Måske jeg ikke er andet end det
Men hør mit sidste ord:
Jeg tager alt det sagte i mig igen.
Med den største bitterhed i verden
Tager jeg alt det jeg har sagt i mig igen.
Måtte Nicanor Parras ydmyge minimalisme være til inspiration – ikke kun blandt andre digtere og forfattere, men også udenfor kunstens verden; for eksempel inden for journalistisk, politik og forvaltning.
Wikipedia om Nicanor Parra.