Den u-landsrettede forening Plan Danmark udvider sin bestyrelse fra 4 til 7 og i samme anledning indtræder folketingsmedlem og tidligere udviklingsminister Ulla Tørnæs (V) i forsamlingen sammen med skuespiller og foredragsholder Lone Hertz og Scleroseforeningens fhv. direktør, Peter Kauffeldt.
Bestyrelsesarbejdet er ulønnet.
Om de 3 nye:
Ulla Tørnæs
Medlem af Folketinget siden 1994. Fhv. undervisningsminister (2001-05) og udviklingsminister (2005-10). Som udviklingsminister har Ulla Tørnæs været dybt engageret i piger og kvinders rettigheder, og hun bringer et indgående kendskab til udviklingsarbejde og dansk u-landshjælp med sig.
Ulla Tørnæs siger: – Plan Danmark gør en kæmpe forskel for rigtigt mange børn i fattige lande. Jeg er derfor meget stolt over at have mulighed for at kunne bidrage til organisationens arbejde som medlem af bestyrelsen.
Lone Hertz
Skuespiller, tidl. teaterdirektør, rektor for Statens Teaterskole, fore-dragsholder og ambassadør for Hjerteforeningen. Via sine mange rejser til udviklingslande og sit arbejde med børn med handicap, har Lone Hertz udviklet en stor passion og viden om børns forhold og om diskrimination.
Lone Hertz siger: – Jeg har rejst en del i u-lande og holdt foredrag i Danmark om den nød, fattigdom og diskriminering, ja, umenneske-lighed, som jeg har været vidne til. Og jeg er altid taknemmelig, når jeg bliver tilbudt at være med til at oplyse og hjælpe til.
Peter Kauffeldt
Han modtog sidste år Ridderkorset efter 30 års indsats i de humani-tære organisationer Kræftens Bekæmpelse, ÆldreSagen og senest 15 år som direktør for Scleroseforeningen. Han er uddannet i Rederiet A.P. Møller, hvor han arbejdede 10 år i Danmark og udlandet.
Peter Kauffeldt siger: – Jeg vil deltage i Plan Danmarks bestyrelses-arbejde med håbet om at bidrage en lille smule til en mere retfærdig fremtid for de børn, der ellers ikke er født med en fair chance.
Plans bestyrelsesformand Jens Gehl: – Jeg er glad for, at vi har styrket den danske bestyrelse med 3 medlemmer, der på hver deres felt tilfører nye, stærke kompetencer til vort vedholdende udviklingsarbejde med børn i verdens fattigste lande.
Hvert af de nye bestyrelsesmedlemmer er indvalgt for en 4-års periode med mulighed for 2 genvalg.
De 3 nye bestyrelsesmedlemmer er en styrkelse af bestyrelsen, da ingen af dem direkte erstatter tidligere medlemmer.
De øvrige medlemmer i bestyrelsen er:
Jens Gehl
Allen Fenger
Hans Kann Rasmussen
Mikael Kamber
Se mere på
http://plandanmark.dk/35614/%C2%A0%C2%A0%C2%A0%C2%A0Plan%20Danmarks%20be…
Yderligere oplysninger hos:
Nicolai Wichmann, kommunikationskoordinator Plan Danmark
e-mail: [email protected] og tlf. 28 70 09 79
Plan om Plan
Plan er en af verdens største udviklingsorganisationer baseret på fad-derskaber. I over 70 år har vi gennem støtte fra vore faddere arbejdet for at forbedre børns levevilkår. Vi er et verdensomspændende fællesskab af børn, familier, lokalsamfund, myndigheder, faddere, frivillige og ansatte. Sammen arbejder vi for en fremtid, hvor man respekterer børn, lytter til dem og forsvarer deres rettigheder.