Unge egyptiske aktivister i dansk dialog

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Kort efter at nye demonstrationer i Mellemøsten fik de store overskrifter frem på forsiderne
af aviserne verden over, mødtes 20 egyptiske og danske unge politiske og sociale aktivister til dialogkursus i København.

Fra den 21. til den 28. september vil de tilbringe dagene sammen, – i debat, med præsentationer, til kulturelle arrangementer. Der er åben paneldiskussion onsdag den 26. september kl. 17-19 i Vartov, Farvergade 27, København K

Dansk Egyptisk Dialog Institut (DEDI) og International Academy for
Education and Democracy (IAED) har inviteret 20 yngre egyptere og danskere til en uges
dialog i København under temaerne ‘Social Retfærdighed’ og ‘Styrkelse af civilsamfundet’.

Det er vigtige ting, der er til diskussion, skriver DEDI i en pressemeddelelse. Egypterne er aktive i forandringerne i deres land, og de unge danskere har alle en særlig interesse i Mellemøsten, og flere har deltaget i projekter i regionen, også i Egypten. Oplæg om medborgerskab og social retfærdighed
skal sætte debatten i gang.

Der er stor forskel på de sociale forhold i Danmark og Egypten. Mens Danmark er en
velfærdsstat, lever størstedelen af egypterne for omkring to dollar om dagen. Det skal
kursisterne fokusere på og debattere, hvad de kan gøre ved.

Udveksling af erfaringer

Anden del af dialogen er udveksling af erfaringer med at forandre samfundet og tage lederskab. Hvilke midler tagesi brug i de to lande? Havd kan de to grupper – og de tyve individer – lære af hinanden?

Egypterne er mellem 23 og 41 år. De er bloggere, politisk aktive og studerende. Der var
mange flere egyptiske ansøgere til dialogforummet, end der er plads til. De ti, der blev
udvalgt, mødtes i sidste uge på DEDI.

“Jeg føler, jeg tager afsted for at repræsentere Egypten”, siger Ahmed Nassar, der er
studerende og har taget initiativ til en foredragsrække, der skal få egypterne til at diskutere
samfundsspørgsmål.
.
“Jeg vil gerne vise, hvem vi virkelig er”, siger han og henviser til den seneste tids uro.

Gasser El Kareem læser medicin og er nysgerrig efter at vide, hvad Danmark er for et
land. Han kender det på grund af Muhammedtagningerne.

“Det bliver spændende og interessant”, siger han.

Mariam Al Naqr har hørt om Christiania og glæder sig til at se det sociale eksperiment.
Selv er hun litteraturstuderende.

“Danmark er en velfærdsstat, og det vil jeg gerne vide mere om. Måske kan det hjælpe os
til at forestille os noget lignende”.

Bloggeren Mahmoud Salem – eller Sandmonkey – er også med. Han har gæstet Danmark
før og fortalt om sit liv som blogger i kampen mod Mubarak, under revolutionen og efter.
“Jeg glæder mig bare til at komme til Danmark igen”, siger han.

Kontakten til Dialogforum sker via DEDI’s pressemedarbejder i Kairo,Helle Schøler Kjær
The Danish-Egyptian Dialogue Institute DEDI, Cairo
Tel: + 20 22 73 51 621, Mob: +20 (0)10 66 68 52 54, [email protected]