Unge fra 12 nationer i politikerlære: Skal styrke dansk-arabisk forståelse

Forfatter billede

Mesterlære skal bane vejen, når nogle af fremtidens politikere i Danmark og Marokko skabes gennem et nyt initiativ, som Foreningen for Danske-Internationale Kvinder (FDIK) står bag med støtte fra Mellemfolkeligt Samvirke.

Fra marokkansk side er Ungdoms- og Sportsministeriet og Center for Menneskerettigheder i Fes involveret i projektet, fremgår det af en pressemelding mandag.

– Unge med baggrund i 12 nationaliteter er i “politikerlære” og skal inden for det kommende år bidrage til at fremme dansk-arabisk forståelse ved at styrke demokratiet som princip og rettighed, siger initiativtageren, forkvinde Hakima Lasham Lakhrissi fra FDIK.

Projektet omfatter i alt 40 deltagere fra Danmark og 54 deltagere fra Marokko i alderen 16 til 32 år. Fra Danmark deltager 3/4 med anden etnisk baggrrund end dansk.

– De fleste fra dansk side i projektet kommer fra Vestegnen i hovedstadsområdet, mens de øvrige er fra Jylland og København, fortæller Hakima Lasham Lakhrissi.

Det arabiske initiativ

Der er tale om et udvekslingsprogram, som er finansielt støttet af Mellemfolkeligt Samvirke gennem den såkaldte DENMA pulje.

Når der netop er etableret samarbejde mellem Danmark og Marokko som en indgang til dansk-arabisk forståelse skyldes det bl.a., at de bilaterale forbindelser mellem Danmark og Marokko blev etableret for mere end 250 år siden.

I de senere år er relationerne blevet styrket via det dansk-marokkanske partnerskabssamarbejde under Det Arabiske Initiativ. Det har indebåret lancering af flere samarbejdsprojekter på vigtige reformområder i Marokko. Landet har en befolkning på over 31 millioner, hvoraf knap 30 procent er under 15 år.

– Danmark har som verdens ældste kongedomme og et af verdens ældste demokratier meget at byde den arabiske verden, supplerer Benedicte Lange, næstforkvinde for FDIK.

– Vi vil gerne vise, at Danmark har mange andre sider end de omdiskute-rede Muhammed-tegninger. Det er blandt udfordringerne for de danske unge, der i februar besøger Marokko. De har lige haft besøg af en delega-tion unge marokkanere, som bl.a. besøgte Folketinget og Københavns Rådhus for at få en indføring i, hvorledes dansk demokrati praktiseres, fortæller hun.

Skaber rollemodeller

– For de unge fra Danmark skal projektet også kunne skabe rollemodel-ler, så flere danske unge med anden etnisk baggrund kan se mulighe-derne i at bruge deres tværkulturelle kompetencer og markere sig i et politisk liv, der bliver mere og mere globalt i sin vision, konstaterer Hakima Lasham Lakhrissi.

– De vil dermed også kunne blive “fyrtårne”, der bl.a. kan sikre, at flere kvinder med anden etnisk baggrund forstår betydningen af at bruge deres stemme ved valgene i Danmark, uddyber Lakhrissi.

Hun har udviklet projektet sammen med næstforkvinde for FDIK, læge og forfatter Benedicte Lange, der har arbejdet i en række arabiske lande, og borgerrepræsentant i Københavns kommune, Margrethe Wivel, som leder Indvandrer Kvindecentret i København.

Yderligere oplysninger hos:
Hakima Lasham Lakhrissi
Mobil: 27 34 06 10 og e-mail: [email protected]
www.fdik.dk