Usædvanlig TV-serie med NGOer: Hvem har den vigtigste tabersag?

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

DR 3s nye programserie “Tabersagen” går i luften onsdag aften (05.02) kl. 22 og kulminerer med et “alternativt indsamlingsshow” d. 12. marts. Det er en slags X-Factor for NGOer, som dyster om, hvem der har den vigtigste “tabersag”, som det er svært at få folkelig støtte til. Emil Thorup er vært.

Programserien vil sætte spørgsmålstegn ved vores syn på velgørenhed, skriver DR online i en foromtale.

Er det de rigtige sager, vi støtter? Og hvad er det, der får os til at give penge til den ene sag frem for en anden?

I Danmark er vi gode til at stå sammen og samle ind, når katastrofen rammer rundt om i verden, eller når der skal doneres til store landsdækkende kampagner.

Men er det de rigtige sager, vi støtter, eller er der andre velgøren-hedsformål, som kunne have mindst lige så megen gavn af vores penge?

Og burde vi frem for enkeltsager i højere grad støtte mere permanente problemer som eksempelvis sultkatastrofen i Sahel i Afrika og sygdommen tuberkulose, som årligt forårsager tre millioner dødsfald på verdensplan?

I ‘Tabersagen’ ser Emil Thorup nærmere på, hvad det er, der gør den ene sag til en vindersag og den anden til en tabersag. Hvilke markedsføringsmekanismer ligger til grund for vores valg, og i hvor høj grad spiller vores følelser ind på vores beslutninger?

“Med “Tabersagen” vil vi prøve at vende indsamlingstankegangen på hovedet, og gå bag om vores traditionelle måder at give støttekroner på”, siger redaktør Julie Schytte.

Den ultimative tabersag

‘Tabersagen’ sætter i fem programmer fokus på 30 værdigt trængende sager, der af den ene eller den anden grund har svært ved at trænge igennem i offentligheden.

I hvert af programmerne udvælger et dommerpanel en tabersag indenfor kategorierne: sygdomme, krig & katastrofer, børn, løsninger, natur & dyr.

De tre dommere vil ud fra hver deres individuelle kompetencer vurdere, hvilke sager der skal dyste om at blive Danmarks mest værdige tabersag.

Programmet kulminerer med et direkte finaleshow, hvor den ultimative tabersag kåres.

Som præmie får den vindende tabersag hjælp fra DR3’s seere til at opnå den opmærksomhed og gennemslagskraft, den har brug for.

‘Tabersagen’ sendes onsdage kl. 22.00 på DR3 – og altså første gang nu på onsdag.

Deltagerne i studiet

Deltagerlisten fra den første optagelse i DR 3 i januar er her (med alle forbehold for det endelige program):

Mødetidspunkter for de forskellige repræsentanter

09:00-11:30 – NATUR /DYR: Dansk Biavlerforening, Verdens Skove, Greenpeace, WWF, WSPA og Anima.
11:00-13:30 – SYGDOMME: Danmarks Lungeforening, Læger Uden Grænser, Sind, Diabetesforeningen og FNs Befolkningsfond UNFPA.
12:30-15:00 – KRIG OG KATASTROFER: UNICEF Danmark, Læger uden Grænser, Sammenslutningen af Tamilske foreninger, ADRA Danmark, WFP (FNs Fødevareprogram) og Folkekirkens Nødhjælp.
14:15-16:45 – LØSNINGER: Folkekirkens Nødhjælp, Røde Kors, Play31 og Imagine Burundi.
16:30 – 19:00 BØRN: Stairway Danmark, Røde kors, IBIS, Julemærkefonden, Forening mod Omskæring af Piger og Dansk Folkehjælp.

Fakta om Tabersagen (kilde: DR)

Fem programmer á 28:30 + et finaleshow. Sendes på DR3 første gang i uge 6, 2014.

Præmis

Der er mange problemer og velgørenhedssager i verden. Nogen problemer og sager er nemme at samle penge ind til. Andre er nærmest umulige. I kampen om danskernes og donorernes velgørenhedskroner og opmærksomhed er der nogen sager, der taber, og nogen problemer der bliver overset eller ignoreret.

Det er væsentlige problemer og sager med store konsekvenser for mennesker, lande, børn, dyr, kvinder, fattige, bønder mv.

Det er gode værdige sager, der har svært ved at trænge i gennem af den ene eller anden grund. DR 3 har valgt at kalde dem tabersagerne – fordi de har tabt i spillet om opmærksomheden og pengene. Det vil man med en række programmer gøre noget ved.

Programmet vil vise, hvorfor vi giver som vi giver, hvorfor der er nogen der har svært ved at trænge igennem og hvad det er for nogle helt basale mekanismer, der ligger til grund for, at vi vælger at give penge til det det ene frem for det andet.

Hver uge udvælges den mest værdige tabersag inden for fem katgorier: sygdomme, dyr, katastrofer, gode løsninger og børn.

Til sidst i finalen kåres Danmarks mest værdige Tabersag. Finalen bliver en helt anden måde at lave et indsamlingsshow på end den gængse – og præmien vil hjælpe vinder-tabersagen til at få den nødvendige opmærksomhed.

Hvem?

Emil Thorup er vært. Han hjælpes i programmet af et ”dommerpanel”, der består af 3 faste dommere, der taler ud fra deres individuellefaglige kompetencer.

Dommerne består af:

* Bjørn Lomborg kigger klassisk på verden igennem en cost benefit-analyse og finder de sager, der har det største oversete potentiale.

* Morten Angelo er en af Danmarks dygtigste branding-eksperter. Han vurderer, hvem der er nemme at sælge i offentligheden og lette at re-brande.

*Gry Rambusch er en gennemslagskraftig advokat og juridisk rådgiver hos Huset Zornig. Hun er dommerpanelets moralske kompas, som taler fra et etisk og retfærdigt perspektiv.

Hvordan?

Dommerpanelet vil blive præsenteret for seks forskellige sager af ligeså mange repræsentanter, eksempelvis en der repræsenterer Syrien, en der repræsenterer konflikten i DR Congo og en repræsentant for sult i Sahel.

Repræsentanterne vil typisk være fra de relevante danske nødhjælpsorganisationer, så de kan svare på en dækkende og relevant måde.

Efter at have mødt de seks repræsentanter, udvælger dommerne tre sager, der vil blive udsat for målbare potentiale-tests, som Emil Thorup hjælper dem med at gennemføre. F.eks. sendes facere ud på gaden for at undersøge om sagen kan sælges og samtidig opspore de udfordringer den måtte have.

“Tonen i programmet er relevant, nysgerrig og undersøgende, men også hjertevarm. Serien har ikke til formål at tage noget fra nogen eller gøre grin med andre gode sager. Det er ikke en nulsums-øvelse. Dog må vi godt være kærlig-kritisk overfor danskernes forhåndsprogrammerede måde at tænke på”.

“Meget er lykkedes, hvis denne serie kan erstatte vanetænkning med refleksion – og skabe kendskab til en række mindre kendte problemer”, hedder det fra DR-folkene bag programmet.

Yderligere oplysninger hos:
Lasse Charley Pedersen, DR, e-mail: [email protected]
web: www.dr.dk