Fredsprocessen med Colombias største og ældste guerillabevægelse har gjort størstedelen af kritikken til skamme og bragt 11.200 tidligere FARC-soldater tilbage i civilsamfundet.
Men tiden efter den langvarige krig har ikke været sikker for alle, skriver tænketanken International Crisis Group (ICG) i en ny rapport.
Siden Colombias Revolutionære Væbnede Styrker (FARC) trak sig tilbage fra landdistrikterne i begyndelsen af 2017, har rivaliserende væbnede grupper taget deres plads og kæmpet om det, FARC har efterladt. Det gælder kontrollen med fjerntliggende territorier og de mange rigdomme, der kan hentes ud af blandt andet narkotikaproduktion.
I Tumaco, der er et centrum for kokainproduktion ved Stillehavskysten, i smuglerregioner ved den venezuelanske grænse og andre steder har nogle af Colombias etablerede væbnede grupper samt nyopståede oprørsgrupper angrebet regeringsstyrkerne, skabt frygt i lokalsamfundene og kæmpet om at blive de ubestridte lokale herskere, skriver ICG.
Sikkerhed i disse områder er afgørende for at sikre fredsprocessen med FARC, når den går fra at være en FN-kontrolleret våbenoverdragelse til at indebære dybere strukturelle reformer af det politiske liv og af samfundet i al almindelighed.
Bestræbelserne på at bekæmpe de resterende væbnede grupper er afgørende, skriver ICG. Men regeringen må ikke glemme befolkningen og dermed øge fattigdommen på en måde, der fører til forringede levevilkår og dermed styrker disse gruppers vækst, lyder anbefalingerne fra tænketanken.
