Mattias Söderberg er rådgiver i Folkekirkens Nødhjælp med fokus på klimaforandringer og udviklingsbistand.
I de kommende måneder vil to milliarder vælgere fordelt på 50 lande bevæge sig mod valgsteder for at gøre deres stemmer hørt. Aldrig før har så mange mennesker haft ret til at stemme på ét enkelt år. Og aldrig før har årets valg repræsenteret otte ud af verdens ti mest folkerige lande og mere end 40 procent af verdensbefolkningen.
Hvad vil disse valg have af indflydelse på vores fælles bestræbelser på at håndtere klimakrisen?
Klimakrisen er en realitet, og flere og flere mennesker rundt omkring i verden oplever dens virkninger. Mens millioner af vælgere i det globale nord kører i deres biler til valgstederne, er millioner af mennesker i det globale syd fordrevet og fødevareusikre på grund af tørke, oversvømmelser, ekstrem varme og ødelæggende storme.
Desværre har politikere en tendens til at rette deres fokus mod nationale og lokale debatter for at appellere til deres vælgere i tiden op til valgene. Dette kan være dårligt nyt for FN’s klimaforhandlinger. Det næste klimatopmøde, COP29 i november, bliver særdeles vigtigt. Parterne forventes efter en lang proces at vedtage et nyt kollektivt kvantificerbart mål for klimafinansiering. Denne internationale proces vil kræve al den opmærksomhed, den kan få, og den vil kræve nationale forpligtelser.
Klimafinansiering er akut nødvendig, da alle andre FN-aftaler vil have begrænset effekt, hvis den nødvendige finansiering ikke er tilgængelig
Set i lyset af tidligere forhandlinger er diskussioner om klimafinansiering ofte kernen i konflikter mellem det globale nord og det globale syd. Samtidig er klimafinansiering akut nødvendig, da alle andre FN-aftaler vil have begrænset effekt, hvis den nødvendige finansiering ikke er tilgængelig.
Jeg håber virkelig, at politikere, der er optaget af deres nationale valgkampagner, også husker at fokusere på klimafinansiering. Dette er særligt vigtigt at spørge om i det globale nord, hvor for eksempel USA og EU i overensstemmelse med FN’s forhandlinger skal øge deres forpligtelser til at levere klimafinansiering til lande i det globale syd, samtidig med at politikere vil love deres vælgere forbedret velfærd og lavere skatter.
Men de kommende valg kan også blive et mulighedsvindue for klimaet. Ekstrem varme, tørke, oversvømmelser og storme har gjort det klart, at der er behov for investeringer i reduktion, tilpasning og bestræbelser på at håndtere klimarelaterede tab og skader. I mange lande vil der være en stærk opfordring til øget klimahandling, især fra ungdomsgrupper, der mobiliserer over hele verden.
Hvis to milliarder vælgere i f.eks. USA, Indien, Rusland, Indonesien, Algeriet, Iran, Storbritannien og EU stemmer for klimahandling, har denne planet en chance.
Med en stærk offentlig opfordring til handling kan politikere måske være mere villige til at øge deres ambitioner. Hvis klimaforandringer bliver et vigtigt tema i valgdebatten, kan valget blive et vigtigt afsæt for klimapolitikker. Hvis to milliarder vælgere i for eksempel USA, Indien, Rusland, Indonesien, Algeriet, Iran, Storbritannien og EU stemmer for klimahandling, har denne planet en chance.
Dog vil det være endnu vigtigere, hvilken form for lederskab landene har efter valgkampene og efter den sidste stemme er talt op. Verdens nuværende lederskab har tydeligvis ikke holdt sine løfter om at håndtere klimakrisen, og spørgsmålet er derfor, om det store antal valg i 2024 kan bringe et mere ambitiøst og engageret lederskab, der er i stand til og villig til at træffe svære beslutninger, der er nødvendige for at muliggøre den nødvendige klimahandling.
En af de vigtigste opgaver for de nyvalgte politikere er at udvikle og vedtage nye nationale klimaplaner (NDC’er). Disse planer, som er af kernen i Paris-klimaaftalen, skal guide national klimahandling i de kommende år. Hvis disse nye planer ikke er mere ambitiøse end de nuværende, vil den globale temperatur overskride den 1,5 graders-grænse, som forskere har fastsat som en kritisk rød linje, hvis vi vil være i stand til at håndtere klimakrisen.
I de kommende måneder håber jeg, at vi vil se fredelige, retfærdige og frie valg over hele verden, og jeg håber på et nyt og ambitiøst global klimalederskab.
Ligger du inde med et emne, du gerne vil debattere? På Globalnyt er alle velkomne i vores debatsektion, så tag endelig kontakt.
Er debatindlægget klar, eller har du et udkast, mail det meget gerne til [email protected]
