8 fakta om flygtninge
Børn: I 2018 var hver anden flygtning et barn, og mange af dem (111.000) var alene og uden deres familier.
Småbørn: Uganda rapporterede om 2.800 flygtningebørn under fem år, der var alene eller adskilt fra deres familier.
Urbant fænomen: Flygtninge har størst sandsynlighed for at leve i byer (61 pct.), end i landområder eller i lejre.
Rig og fattig: Højindkomst-lande huser i gennemsnit 2,7 flygtninge per 1.000 indbyggere, mens gennemsnittet for mellem- og lavindkomst-lande ligger på 5,8 flygtninge per 1.000 indbyggere. De fattigste lande i verden huser en tredjedel af alle flygtninge.
Geografi: Omkring 80 pct. af alle flygtninge befinder sig i nabolande til deres eget land.
Varighed: Næsten 4 ud af 5 flygtninge befinder sig i flygtningesituationer, der har varet i mindst fem år. 1 ud af 5 flygtninge er i flygtningesituationer, der har varet 20 år eller længere.
Nye asylansøgere: Det største antal nye asylansøgninger i 2018 kom fra venezuelanere (341.800).
Proportioner: Andelen af menneskeheden, der er flygtninge, asylansøgere eller internt fordrevne, steg i 2018 til 1 ud af 108 mennesker. For ti år siden var andelen 1 ud af 160 mennesker.
Næsten 70,8 millioner mennesker er lige nu tvunget på flugt fra krig, konflikt eller forfølgelse et sted i verden.
Det viser data fra UNHCR’s årlige Global Trends-rapport, der er offentliggjort onsdag. Det er dobbelt så mange som for 20 år siden, 2,3 millioner flere end for et år siden, og det svarer til en befolkningsstørrelse mellem Thailands og Tyrkiets.
De 70,8 millioner er endda konservativt sat, da især krisen i Venezuela stadig kun delvist afspejles i dette tal, skriver UNHCR i en pressemeddelelse. Alt i alt har omkring fire millioner venezuelanere forladt deres land ifølge data fra modtagerlandene. Det gør situationen til en af de største landflygtighedskriser i verden i den senere tid.
Selv om størstedelen har brug for international flygtningebeskyttelse, har kun omkring en halv million venezuelanere i dag taget det formelle skridt at søge om asyl.
Krisen er ikke i Europa – men i Bangladesh, Uganda, Etiopien og Libanon
Rapporten taler også sit eget tydelige sprog omkring fordelingen af flygtninge og fordrevne i verden. Tallene viser, at ansvaret for at beskytte verdens flygtninge ikke løftes jævnbyrdigt, for 80 procent af alle flygtninge befinder sig i nabolande, og det er nogle af verdens fattigste og mindst udviklede lande, der tilsammen huser en tredjedel af verdens flygtninge.
“Når der tegnes et billede af, at flygtningekrisen er i Europa, så må vi altså bare sige, nej, krisen er ikke i Europa. Krisen er i lande som Bangladesh, Uganda og Etiopien, der selv kæmper med udfordringer, manglende ressourcer og kapacitet og alligevel byder flygtninge velkomne, og har gjort det i årevis. Eller i et land som Libanon, hvor 1 ud af 6 mennesker er flygtning,” siger Elisabeth Arnsdorf Haslund, der er UNHCR’s talsperson i Danmark.
FN’s flygtningehøjkommissær, Filippo Grandi, mener, at de nye tal er en yderligere bekræftelse på en længerevarende tendens med et stigende antal mennesker, der har brug for beskyttelse fra krig, konflikt og forfølgelse.
“Mens måden at tale om flygtninge og migranter ofte skaber splittelse, er vi også vidne til en utrolig generøsitet og solidaritet, især fra lokalsamfund, der selv huser et stort antal flygtninge. Vi oplever ligeledes et hidtil uset engagement fra nye aktører, herunder udviklingsaktører, private virksomheder og enkeltpersoner. Det ikke blot afspejler, men udgør også selve ånden i den nye globale flygtningepagt (Global Compact on Refugees),” siger Grandi.
“Vi skal bygge videre på disse positive eksempler og fordoble vores solidaritet med de tusindvis af uskyldige mennesker, der hver dag bliver tvunget til at flygte fra deres hjem,” tilføjer han i en udtalelse i forbindelse med offentliggørelsen af rapporten.
Antallet vokser hurtigere end løsningerne
Tallet på 70,8 millioner flygtninge og fordrevne dækker over tre hovedgrupper. Den første er flygtninge – mennesker, der er tvunget til at flygte fra deres land på grund af konflikter, krig eller forfølgelse. I 2018 nåede antallet af flygtninge 25,9 millioner på verdensplan, en halv million mere end i 2017. Tallet inkluderer i alt 5,5 millioner palæstinensiske flygtninge, som FN’s hjælpeorganisation for palæstinensiske flygtninge (UNRWA) yder omsorg for.
Den anden gruppe er asylansøgere – personer uden for deres hjemland, der modtager international beskyttelse, men afventer resultatet af deres ansøgning om flygtningestatus. Ved udgangen af 2018 var der 3,5 millioner asylansøgere globalt.
Den tredje og største gruppe på 41,3 millioner er mennesker, der er drevet på flugt til andre områder inden for deres eget land, og som normalt betegnes som internt fordrevne.
Omfanget af flygtninge og fordrevne er fortsat med at vokse hurtigere, end det kan lykkes at finde løsninger til mennesker, der er drevet på flugt. Den bedste løsning for flygtninge er at kunne vende hjem frivilligt – og under sikre og værdige forhold, understreger UNHCR.
Andre løsninger indebærer integration i asyllandet eller genbosættelse som kvoteflygtning i et tredjeland. Men kun 92.400 kvoteflygtninge blev genbosat i 2018, mindre end 7 procent af dem, der afventer genbosættelse. Omkring 593.800 flygtninge var i stand til at vende hjem, mens 62.600 fik statsborgerskab i deres asylland.
“I enhver flygtningesituation, uanset hvor den er, og hvor længe den har varet, bliver der nødt til at blive lagt vedvarende vægt på at finde løsninger og fjerne forhindringer, der står i vejen for, at folk kan vende hjem,” siger Grandi.
“Dette er et komplekst arbejde, som UNHCR konstant er involveret i, men som også kræver, at alle lande står sammen om det fælles mål. Det er en af vor tids store udfordringer.”