Første kvindelige premierminister i Mellemøsten og Nordafrika
I denne uge skrev vi om Tunesiens præsidents autokratiske tilbøjeligheder – få dage efter udnævnte han en ny premierminister. Najla Bouden Romdhan bliver ikke bare landets første kvindelige premierminister, hun bliver også den første kvinde på den post i hele den arabiske verden.
63-årige Romdhan er uddannet geolog og rent politisk et ubeskrevet blad. Al-Jazeera oplyser, at hun er underviser på Tunsiens nationale ingeniøruddannelse, har arbejdet for Verdensbanken, og siddet på flere seniorposter i landets uddannelsesministerium.
Præsident Kais Saied fyrede den seneste premierminister og opløste parlamentet i juli, og så sent som sidste uge suspenderede han dele af forfatningen og gav sig selv yderligere magt til at træffe beslutninger uden andres indblanding. Det er derfor tvivlsomt, hvor meget magt den nye premierminister reelt får.
Samtidig kan Romdhan, ifølge forfatningen, slet ikke agere som premierminister, før parlamentet har godkendt hende.
”Ifølge Tunesiens forfatning udnævner præsidenten en premierminister, som derefter sætter sin regering, og herefter skal det hele godkendes af parlamentet. Men præsidenten har suspenderet Parlamentet – så han har udnævnt Najla Bouden Romdhane som premierminister, men der vil ikke være nogen parlamentarisk godkendelse af [hende],” siger Bernard Smith, Al-Jazeeras reporter i Tunesien.
Frank Bainimarama, Fijis premierminister, på talerstolen under åbningsceremonien til COP24 i Katowice, Polen, december 2018.
Foto: Beata Zawrzel/NurPhoto via Getty Images
Fijis premierminister skruer bissen på
Også en anden premierminister har trukket overskrifter den forgangne uge. Fijis statsoverhoved har nemlig sendt en meget klar besked til sine kollegaer rundt om i verden: Hvis ikke de rykker på klimaforandringerne, så kan de lige så godt lade være med at dukke op til COP26, det globale FN-klimatopmøde, der finder sted i Glasgow, Skotland, til november.
Sammen med de øvrige Stillehavsnationer, der står til at blive ekstremt hårdt ramt af klimaforandringerne, har Fiji et mål om at holde den globale temperaturstigning under 1,5 grader.
”Det kræver en drastisk beskæring i udledninger i 2030, som kan få store lande på rette vej mod målet om at blive CO2-neutral inden 2050,”sagde premierminister Frank Bainimarama, der kritiserer de af verdens ledere, der endnu ikke har sat mål om, hvornår deres CO2-udledninger går i nul. Hvis ikke de kommer med en udmelding, bør de blive hjemme.
”I stedet bør de stilles til ansvar for konsekvenser, der er lige så alvorlige som dem, de udsætter vores planet for (…) Vi tolererer ikke krig mod vores medlemsstater, så hvordan kan vi tolerere krig mod planeten, mod det liv, den opretholder, og mod fremtidige generationer,” sagde Bainimarama.
Det er Radio New Zealand, der har den historie.
Pårørende til indsatte venter på svar uden for Penitenciaria del Litoral, hvor et fangeoprør har efterladt 116 dræbte og 80 sårede.
Foto: Gerardo Menoscal/Agencia Press South/Getty Images
Værste fængselsuroligheder i Ecuador nogensinde
116 personer meldes dræbt – mindst seks af dem er blevet halshugget – under det værste fængselsoprør i Ecuador nogensinde. 80 fanger blev såret under urolighederne, der fandt sted tirsdag aften i fængslet Penitenciaria del Litoral i landets Guayas-provins. Volden var del af et oprør mellem indsatte fra rivaliserende bander, der i flere måneder har kæmpet om at få kontrol over fængslet. Det skriver The Guardian.
Bandevold er ikke noget nyt i Ecuadors fængsler, og i juli, efter adskillige voldelige episoder, hvor i alt over 100 indsatte mistede livet, erklærede landets præsident nødretstilstand i fængselsvæsenet.
I forbindelse med de blodige begivenheder tirsdag har præsident Guillermo Lasso lovet, at han vil sende ekstra sikkerhedsstyrker og frigive økonomiske midler for at undgå en gentagelse.
Lad Nur Sajat blive i Thailand
Vi bliver i fængselsverdenen, for står det til Malaysias regering, skal 36-årige Nur Sajat Kamaruzzaman også bag tremmer.
For tre år siden, under et besøg på en skole, bar hun en pink kjole og et blomstret hovedtørklæde, hvilket faldt det malaysiske religiøse politi for brystet. Nur Sajat er nemlig født som mand, og hun blev efterfølgende efterlyst, sigtet for at have fornærmet Islam.
Nur Sajat, der foruden at være prominent transkvinde er en succesrig iværksætter inden for skønhed og kosmetik, har siden undgået myndighederne og flygtede tidligere i år til Thailand, hvor hun først i september blev anholdt angiveligt for at have overtrådt nogle immigrationsregler.
Det asiatiske medie Coconuts skriver, at Sajat har registreret sig hos FN’s flygtningekommission, UNHCR, og var på tidspunktet for anholdelsen i færd med at søge asyl i Australien.
Frygten for at de thailandske myndigheder udleverer Sajat til Malaysia, har nu fået civilsamfundet til reagere. Menneskerettighedsaktivister har startet en online underskriftsindsamling, der kræver, at Nur Sajat kan blive i Thailand, mens hun afventer svar på sin asylanmodning. På indsamlingens hjemmeside står der:
”Alle mennesker er født frie og lige med værdighed og rettigheder. Nur Sajat, der identificerer sig som kvinde, skal have lov til at leve det liv, hun fortjener (…) Den thailandske regering skal bekræfte, at den ikke sender Nur Sajat tilbage til Malaysia… og [at den vil] beskytte hende, indtil hun får asyl.”
Gennem årene har civile australiere flere gange demonstreret mod flygtningelejren på Nauru – “Australiens skamplet” står der på denne demonstrants skilt, 19. april 2021.
Foto: Diego Fedele/Getty Images
Nauru-aftale om detentionscenter for flygtninge fornyet
Og apropos asyl i Australien, så har landet down under netop fornyet en kontroversiel aftale med ø-staten Nauru.
I løbet af de sidste ni år har regeringen i Canberra sendt mange hundrede millioner dollars til Nauru, der til gengæld har huset mennesker, der forsøger at flygte til Australien med båd. Det skriver Radio New Zealand.
De to nationers regeringer kalder selv deres aftale ”en varig regional behandlingskapacitet i Nauru” – Amnesty International har tidligere kaldt det ”et bevidst nedbrydende og ondskabsfuldt system til at håndtere flygtninge og asylansøgere” og sagt, at behandlingen flygtninge og asylansøgere udsættes for på Nauru er ”torturlignende”.
Vil du selv læse mere om forholdene, kan du gøre det i menneskerettighedsorganisationens rapport ’Island of despair’ – Desperationens ø – fra oktober 2016, der er baseret på over 100 interviews.
På trods af kritikken har Australien ikke rokket sig og nægter fortsat at modtage de irregulære immigranter. Pr. 31. juli i år boede der 107 mennesker i lejren i Nauru, oplyser Australiens Flygtningeråd.
