Zimbabwisk forfatter vinder prestigiøs pris
Sidste uge offentligjorde engelsk PEN, at årets vinder af PEN Pinter Prize bliver zimbabwiske Tsitsi Dangarembga.
PEN Pinter-prisen blev oprettet i 2009 til minde om Nobel-vinderen og dramatiker Harold Pinter. Prisen uddeles årligt til en forfatter af ”fremragende litterær værdi”, som det hedder i beskrivelsen af prisen, der bor i Storbritannien, Irland eller i det nuværende eller tidligere Commonwealth, og som kaster et ”ubøjeligt, urokkeligt” blik på verden og viser en ”hård intellektuel beslutsomhed … til at definere den virkelige sandhed om vores liv og vores samfund.” Ordene stammer fra Harold Pinters egen takketale, da han modtog Nobelprisen i litteratur.
62-årige Dangarembga er ikke bare forfatter og dramatiker, hun er også filmskaber og aktivist. Sidste år blev hun arresteret og tilbageholdt af politiet i Zimbabwe for at have deltaget i en demonstration mod dårlig regeringsførelse og korruption.
Selvom Tsitsi Dangarembga måske ikke har det store navn herhjemme, har hun en massiv bibliografi bag sig, der har ”sat kraftigt fokus på Zimbabwe, fra dets koloniår til uafhængighed,” skriver Brittle Paper.
Hendes debutroman, ’Nervous Conditions’ fra 1988 – udkommet på dansk som ’Nervøse tilstande’, var den første bog af en sort zimbabwisk kvinde til at udkomme på engelsk, og hendes seneste bog, ’This mournable body’, blev shortlistet til Booker-prisen.
”Jeg er taknemmelig for, at min evne til at kaste – med Harold Pinters ord – et “ubøjeligt, urokkeligt blik” på mit land og dets samfund har vakt genklang hos mange mennesker over hele kloden og i år også med juryen for PEN Pinter-prisen 2021. Jeg tror, at den positive modtagelse af litterære værker som mine er med til at bevise, at vi kan samle os omkring det positivt menneskelige,” sagde Tsitsi Dangarembga om prisen, der bliver uddelt til en ceremoni den 11. oktober.
Her vil Dangarembga, traditionen tro, udnævne en med-vinder, en International Writer of Courage, der er ”aktiv i kampen for ytringsfrihed ofte med stor risiko for egen sikkerhed og frihed.”
Tidligere prominente vindere af PEN Pinter Prize tæller nigerianske Chimamanda Ngozie Adichi (2018), Margarat Atwood (2016) og Salman Rushdie (2014).
På halvanden måned har ukendt sygdom kostet over 4.000 kameler livet i Etiopiens Somali-region.
Foto: Minasse Wondimu Hailu/Anadolu Agency via Getty Images
Tusindvis af kameler dør af ukendt sygdom i etiopisk region
Siden maj har en udiagnosticeret sygdom taget livet af over 4.000 kameler i Etopiens Somali-region. Det har ødelagt økonomien og livet for tusindvis af kamelavlere, skriver dansk-støttede Radio Ergo.
Den somaliske lokalradio har snakket med flere af de berørte kamelavlere, blandt andet Bashir Malin Mohamed, der har mistet 15 ud af sine 30 kameler. Han fortæller, hvor chokerende det var, da kameler pludselig faldt om og senere døde:
”Når sygdommen rammer, laver kamelerne en lyd og falder så omkuld. Drægtige kamelhunner aborterer, inden de dør. Jeg har aldrig før set 15 kameler dø på én gang i regntiden.”
Nogle af kamelavlerne slagtede de syge kameler, inden de døde, men de, der spiste kødet, blev selv syge. Bashir Malin Mohamed endte selv 10 dage på hospitalet fortæller han.
Det vides endnu ikke, hvad det er for en sygdom, der er på spil. Prøver er sendt til det nationale veterinærlaboratorium i hovedstaden Addis Ababa, og indtil da råder dyrlæger kamelavlerne til at tage alle forholdsregler ved at sætte syge kameler i karantæne og skille sig af med kadaverne enten ved at brænde dem eller begrave dem i et to meter dybt hul.
Awwam-templet i Yemen, som det så ud, inden krigen brød ud.
Foto: DeAgostini/Getty Image
Yemen: Historiske Saba-ruiner ligger ubeskyttet hen
Borgerkrigen i Yemen er inde i sit syvende år, og det er ikke kun gået ud over landets hårdprøvede befolkning, men også landets kulturarv.
Et fransk forskningskollektiv publicerede i 2017 et studie, der pegede på, at omkring 50 historiske steder er blevet smadret af kampene – især luftangreb fra den saudi-ledede koalition mod houthierne.
Det cirka 3.000 år gamle Awwam-tempel, et af de vigtigste monumenter fra kongedømmet Saba, er hidtil gået fri af bombardementerne, men ligger ubeskyttet hen, hvilket gør det sårbart for plyndring og vanhelligelse. Staten gør intet for at beskytte ruinerne, og det har nu fået en ung yemenitisk amatør-arkæolog til at tage sagen i egen hånd.
På sociale medier opfordrer Salah M. Ishmael unge, akademikere og aktivister til at stå sammen og beskytte ikke bare Yemens, men hele verdens historiske arv og til at lægge pres på Yemens Organisation for Antikviteter og Museer.
FN vurderede pr 1. december, at krigen i Yemen havde kostet 233.000 mennesker livet. Mere end en million er fordrevet.
Det er France 24 Observers, der skriver den historie.
Basmati-krigen
De to ærkefjender, Indien og Pakistan, der i årevis har skændtes om retten over Kashimir-regionen har fundet en ny strid at kaste sig over: Basmatiris.
Ristypen er grundingrediens i begge landes kulinariske tradition og de to lande er de eneste globale eksportører af basmatiris – men er det hvide langkornede ris indisk eller pakistansk?
Indisk, mener verdens største demokrati, der har ansøgt EU om eksklusiv ret til varemærket i unionen – en såkaldt BGB, beskyttet geografisk betegnelse – hvilket vil skubbe alle pakistanske producenter ud af markedet.
”Det er ligesom at smide en atombombe i hovedet på os,” siger en pakistansk risbonde, hvis marker ligger blot fem kilometer fra grænsen til Indien, til Euractiv.
30 procent af EU’s samlede risimport er basmatiris fra Pakistan og Indien, hvoraf en tredjedel kommer fra Pakistan.
EU-regler dikterer, at de to lande skal forsøge at finde en fælles løsning i form af en fælles ansøgning om BGB. Lykkes det ikke, og hvis EU tildeler Indien rettighederne, kan Pakistan klage til EU-domstole – men det er en langsommelig proces, der vil trække tænder ud på de pakistanske risavlere, skriver Al-Jazeera.
