Opgravning af 30 år gamle ofre for USA-invasion
I Panama er resterne af 19 lig blevet gravet op som led i en officiel undersøgelse af den amerikanske invasion af det latinamerikanske land i 1989.
De 19 døde blev oprindeligt begravet i en massegrav, men blev siden flyttet til en kirkegård i hovedstaden Panama City, hvor den nye opgravning har fundet sted.
Ifølge BBC, der bringer historien, er målet for den kommission, regeringen har nedsat, at opklare hvor mange mennesker, der mistede livet under invasionen. Det officielle tal lyder på 500, men rettighedsgrupper mener, at det rigtige tal er meget højere.
Målet er at sikre efterladte familier vished om, hvad der er sket med deres kære, forklarer Trinidad Ayloa, direktør for en organisation, der arbejder for at identificere ofrene, til BBC:
”Vi har arbejdet i 30 år for at give dem indre fred.”
5-årigs død efter voldtægt udløser protester i Sierra Leone
De sidste par år har protester i flere lande verden over rejst sig og krævet, at myndigheder sætter ind mod seksuelle overgreb og vold mod landes kvindelige befolkning. Den bevægelse er nu nået til Sierra Leone.
Katalysatoren var obduktionen af 5-årige Kadijah Saccoh Bayoh, der døde 17. juni af sine kvæstelser efter en voldtægt. Siden har sierraleonernes vrede fyldt gaderne og de sociale medier under hashtagget #justice4kadijah.
Det faktum, at Kadijah ikke kun var statsborger i Sierra Leone, men også i USA kan være medvirkende til, at sagen ikke får lov at dø ud.
”Vi er mere end overbeviste om, at begge systemer ikke kan svigte os på samme tid i at sikre hende retfærdighed,” siger Kadijahs far ifølge det sierraleonske medie The Organiser.
Amnesty oplyser, at strafferammen for voldtægt af børn i det vestafrikanske land går helt op til livstid. Sexkrænkelseslov blev i øvrigt først stemt igennem parlamentet i september 2019.
Kvinder fra Emberá-folket og feminister samledes den 29. juni 2020 foran militærbasen Canton Norte for at protestere mod soldaters voldtægt af en indfødt pige.
Foto: Sebastian Barros/NurPhoto via Getty Images
Vold mod kvinder er et strukturelt problem
Også på den anden side af Atlanterhavet i Colombia er der gang i kvinderetsbevægelser; her har syv soldater indrømmet at have gruppevoldtaget en 13-årig pige.
Pigen tilhører Emberá-folket, der er en af Colombias omkring 115 oprindelige befolkningsgrupper. Det voldsomme overgreb har skabt røre i hele landet, hvor vold mod piger og kvinder er udbredt – og piger og kvinder fra oprindelige befolkningsgrupper er særligt udsatte.
”Vi ved, dette ikke er et isoleret problem – det er strukturelt. Jeg ønsker at gøre op med dette grusomme faktum, der strider mod rettighederne for kvinder og for oprindelige folk i Colombia,” sagde Aida Quilcue, der er menneskerettighedsrådgiver hos Colombias organisation for oprindelige folk, på en pressekonference.
Ligesom i mange andre lande, herunder Danmark, har Colombia registreret en stigning i vold mod kvinder under corona-nedlukningen – blandt andet er 50 kvinder blevet dræbt.
Aktivister, der kæmper for at skabe en strukturel forandring, så kvinder i højere grad beskyttes mod vold og overgreb, håber, at denne sag kan være et skub på vejen.
De syv soldater har accepteret anklagen og kan ende med en fængselsdom på mellem 16 og 30 år.
Det er The Guardian, der har den historie.
Oromoer fra diasporaen samlede i London for at kræve retfærdighed for Haacaaluu Hundeessaa.
Foto: Thabo Jaiyesimi/SOPA Images/LightRocket via Getty Images
Etiopien i oprør efter mord på folkekær sanger
Drabet på Haacaaluu Hundeessa, en landskendt og afholdt musiker, har i denne uge udløst voldelige protester i Etiopien. Der meldes om op mod 88 dræbte, skriver The Guardian.
34-årige Hundeessa var oromo – den største etniske gruppe i Etiopien, men også den mest undertrykte. Hans politiske musik menes at have spillet en afgørende rolle i oprørene, der i 2018 ledte frem til, at den nuværende premiereminister, Abiy Ahmed, der selv er oromo, kom til magten.
”Han er et ikon for de mere end 50 millioner oromoer, der lever i Etiopien og på tværs af Afrika,” fortæller Awol Allo, seniorlektor på Keele Universitet i England, til Al-Jazeera.
”Han havde et retorisk talent og et poetisk udtryk, som han var i stand til at bruge til at sætte ord på og identificere nogle af de dybt forankrede og rodfæstede problemer, som oromoer har stået overfor gennem historien,” fortsætter han.
Drabet på den folkekære sanger har derfor udløst en genopblussen af oromoernes harme over årtiers undertrykkelse og historiske eksklusion fra magten.
Premiereminister Abiy, der har modtaget Nobels Fredspris for at have sluttet fred med nabolandet Eritrea, og som er kendt for at ville gennemføre omfattende reformer af det store land, har officielt begrædt tabet af Haacaaluu Hundeessa. Samtidig kritiseres han for ikke at have taget hånd om sikkerhedsstyrkernes massive brud på menneskerettighederne.
De nuværende protesterne kan meget vel besværliggøre yderligere politiske og økonomiske reformer.
