Her eneste dag sker der ting i verden, som kunne omtales i Globalnyt. Men som på alle andre redaktioner, skal vi hele tiden vælge – og vælge fra – i den overvældende informationsstrøm.
Blandt de ting, som vi vælger ikke at skrive artikler om, er der dog historier, som vi synes læserne skal have muligheden for at læse om. Derfor vil vi fremover kigge verden rundt, og en gang om ugen udvælge en håndfuld historier fra medier rundt omkring i verden, som vi synes fortjener opmærksomhed.
Stillehavenation lever med atomforurening efter amerikanske prøvesprængninger – overvejer sagsanlæg mod USA
Lørdag er der årsdag for sprængningen af Ivy Mike, som var den første af en ny type atombombe. Året var 1952, og stedet var øen Elugelab, der var en del af atollen Enewetak, som igen er en del af Marshall-øerne, som i dag er en selvstændig stat. Elugelab findes ikke mere. I stedet er der et stort krater, som minde om Ivy Mike.
Et mere ubehageligt minde er forureningen fra et depot på den nærliggende ø Runit med affald fra nogle af de 67 sprængninger, som USA foretog på Marshall-øerne. Ifølge Marshall-øernes atomkommission er mere end 99 procent af affaldet sivet ud af en cementbeholder, som USA brugte som atom-skraldespand i 1940erne og 1950erne. Dengang var øerne var amerikansk territorium. Det skriver Radio New Zealand International.
Runik Island. Den grå cirkel i toppen af øen er atomaffaldsbeholderen og den blå cirkel ved siden af, er et krater efter en anden atomprøvesprængning.
Atomkommissionens forkvinde Rhea Moss-Christian siger til radiostationen, at Marshall-øernes regering overvejer, om den skal lægge sag an mod USA for at få kompensation for forureningen og de miljø- og sundhedsmæssige konsekvenser, den har for landet og dets indbyggere.
Øerne blev selvstændige i 1986.
I Thailand er folk ikke vilde med den nye dæmning Laos
Over hele verden jagter man fossilfri kilder til energi. Laos er ikke undtagelse, og tirsdag 29. oktober blev det første vandkraftværk på den nedre del af Mekong-floden taget i brug. Elektriciteten fra kraftværket skal ifølge Singapore-avisen Straits Times, for størstedelens vedkommende, sælges til Thailand. Det er angiveligt blot det første af ni vandkraftværker, der skal etableres i området.
Men det er langt fra alle i Thailand, der glæder sig over den nye strømkilde. Indbyggerene i flere landsbyer langs floden klager over, at der ikke kommer lige så meget vand gennem floden, som der plejer og skyder skylden på dæmningen ved kraftværket.
Anti-klimaks for aktivister på vej til klimatopmøde
Inspireret af Greta Thunbergs rejse til FN’s generalforsamling i New York i september – hun rejste med sejlbåd for at undgå en forurenende flyrejse – sejlede 36 unge klimaaktivister fra hele verden for fire uger siden fra Holland mod Chile på skibet Regina Maris. Her skulle de have deltaget i FN’s klimatopmøde, COP25, der skulle have været afholdt fra 2. til 13. december i Santiago.
Men på grund af de voldsomme uroligheder i landet, som Globalnyt også har skrevet om, har præsident Sebastián Piñera aflyst mødet. Det samme har han gjort med handelstopmødet Apec, hvor både Kinas præsident Xi Jinping og USA’s Donald Trump havde meldt deres ankomst, fortæller The Guardian.
Mødet skulle oprindeligt have været afholdt i Brasilien i november, men efter Jair Bolsonaro blev valgt som præsident i 2018, skiftede landet miljøkurs og sagde nej til at være være vært for mødet.
I skrivende stund befinder Regina Maris og de 36 klimaaktivister sig omkring Kap Verde. Via Twitter (se herunder) fortæller aktivisterne, at de nu vil overveje, om de skal fortsætte rejsen. Man kan følge med i rejsen her.
Sail to the COP statement on cancellation of COP25
Sail to the COP is sailing with 36 young people from Europe to South America to attend COP25, calling for fair and sustainable travel. #COP25 pic.twitter.com/xsfGj3Mz9U
— Sail to the COP (@sailtothecop) October 30, 2019
Præsident fik Nobelpris for at slutte fred med nabo – internt kniber det dog med freden
Etiopien og ikke mindst premierminister Abiy Ahmed er blevet hyldet for at slutte fred med naboen Eritrea efter 20 års krigstilstand. Abiy fik Nobels fredspris for det. På hjemmefronten er der dog langt fra fredeligt.
I sidste uge udviklede en demonstration mod premierministeren og hans regering sig voldsomt og endte med at koste 67 mennesker livet, hvilket man kan læse mere om hos blandt andet Al-Jazeera.
