USA selv med til at gøde grunden for Taliban
I disse dage har spørgsmålet om, hvordan Taliban så hurtigt har kunnet overtage magten i Afghanistan, lydt fra mange sider. Forskernetværket Afghanistan Analysts Network har analyseret USA’s fredsaftale med Taliban, snarere en tilbagetrækningsaftale hedder det, og USA’s og Vestens exit. En artikel, det er værd at læse.
Forfatteren understreger, at USA’s egen strategi de seneste år, har været en af flere faktorer, som gjorde det muligt for Taliban at overtage landet.
Først var der forhandlingerne med Taliban, hvor USA gav sig på de fleste punkter og fik meget lidt. Der blev ikke indgået nogen våbenhvile for landet, men Taliban lovede ikke at angribe de vestlige soldater. Til gengæld kunne gruppen næsten frit føre krig mod den afghanske hær, som nu kun fik minimal støtte fra sin stærke allierede. Ifølge artiklen pressede USA det afghanske militær til først og fremmest at forsvare sig, de måtte ikke angribe. Det opmuntrede Taliban, der heller ikke længere blev stresset af USA’s flyangreb, og demoraliserede den afghanske hær.
Slutningen af sidste år var de mest blodige sidste måneder af et år, som FN har opgjort, og vinteren blev præget af mange målrettede likvideringer af sikkerhedsfolk, dommere, embedsmænd, journalister og aktivister.
Så kom præsident Bidens melding om fuld tilbagetrækning inden den 11. september, 20-årsdagen for angrebene i New York og Washington. Derefter syntes USA at koordinere mere med deres fjender end deres venner. Og mens Taliban satte sig på flere og flere af distrikterne, talte USA om fred og regeringsdannelse. Taliban har haft et år til at planlægge sin magtovertagelse og brugt tiden på det.
Regeringen i Kabul derimod, havde tilsyneladende ikke travlt. I stedet for at lægge planer for forsvaret af republikken, skændtes de om, hvem der måtte tage til Doha, og om penge. Præsident Ghani underminerede et militær, der i forvejen var svækket af 20 års korruption, ved at fastholde en syg, krigsforbrydermistænkt forsvarsminister helt frem til maj i år, mens indenrigsministeren er blevet skiftet to gange i år. Over halvdelen af distriktspoliticheferne er også blevet udskiftet i år og mange officerer i hæren. Det var noget rod, fremgår det af artiklen.
Herudover lister artiklen en lang række årsager til at de afghanske soldater har været totalt demoraliserede, mangel på mad og medicin, korrupte officerer, der har solgt flybrændstoffet, manglende planlægning og meget mere.
I sidste ende havde præsident Ghani få allierede tilbage – hans heftige temperament, kontrolsyge og frygt for rivaler har skræmt mange dygtige mennesker ud af administrationen, og hans egen optræden blev stadig mere bizar. Den 1. august lancerede han et system til elektronisk lønudbetaling. Den 3. august godkendte han en række projekter blandt andet et dæmningsbyggeri. Den 10. mødtes han med Afghanistans olympiske hold og den 12. fejrede han international ungdomsdag. Tre dage senere tog Taliban Kabul, og præsidenten flygtede uden så meget som at give sin forsvarsminister besked.
DACAAR har fokus på vandforsyningen i Afghanistan, der lige nu er tørkeramt.
Foto: DACAAR
DACAAR får ikke afghanske ansatte ud af landet
Pludselig strømmede det ind med henvendelser til den danske udviklingsorganisation i Afghanistan fra lokalt ansatte, der ville høre om mulighederne for at blive evakueret efter Talibans magtovertagelse. Hovedkontoret i Kabul og sekretariatet i København fik masser af ønsker og forespørgsler.
Det skete efter en tidligere melding på det danske udenrigsministeriums hjemmeside, hvor der stod henvendt til afghanere på engelsk, at ”ønsker om evakuering skal du give til din organisations hovedkontor” og at ”alle spørgsmål om evakuering skal gå gennem den organisation, som du har arbejdet for.”
DACAAR undersøgte mulighederne, og kan nu slå fast over for organisationens ansatte, at det ikke kan lade sig gøre at blive evakueret.
”Evakueringsbetingelserne er meget vanskelige, og vores kapacitet derfor også yderst begrænset, og vi har derfor på dette sene tidspunkt desværre ikke mulighed for at garantere yderligere pladser på vores evakueringslister,” lød beskeden fra Udenrigsministeriet ifølge DACAAR’s hjemmeside.
Der var altså tale om ”ønsker,” der kunne formidles. Ikke danske løfter om evakuering.
For DACAAR´s vedkommende ville det i givet fald dreje sig om 1.000 ansatte + nære familier – samt tidligere ansatte – formentlig langt over 5.000 mennesker.
“Jeg kan sagtens forstå, at mange af vores afghanske ansatte har undersøgt den mulighed for dansk evakuering via vores organisation, da en mindre del af DACAAR´s budget ganske rigtigt er betalt af Danida. Men EU og den norske stat står for langt hovedparten af budgettet, og man kan derfor diskutere, hvor dansk vores organisation i virkeligheden er. Hvis Udenrigsministeriet reelt havde besluttet, at DACAAR´s afghanske ansatte var berettigede til evakuering, ville de også derfor formentlig komme bagerst i rækken, da ambassade-ansatte samt tolke for dansk militær har haft førsteprioritet, påpeger Klaus Løkkegaard, sekretariatschef for DACAAR.
“Endelig må vi konstatere – lige til det modsatte måtte vise sig – at lokalt ansatte fortsat kan arbejde for DACAAR i Afghanistan, oplyser Klaus Løkkegaard.
Det er mildest talt ikke alle, der synes Duterte fortsat skal have magt.
Foto: Ezra Acayan/Getty Images
Filippinernes præsident Duterte vil fortsætte
Filippinernes præsident, Rodrigo Duterte, vil ikke ud af politik, selv om han har opbrugt sin præsidentkvote. Så ved valget næste år, stiller han op som kandidat til vicepræsidentposten, skriver Deutsche Welle.
Beskeden kommer fra det regerende PDP-Laban parti, der dermed prøver at sikre, at Duterte kan fortsætte ved magten, når hans seks år som præsident udløber i juni næste år. Partiets præsidentkandidat ventes at blive Christopher Go, Dutertes personlige assistent og hjælper siden 1990’erne.
Fra partiet lyder det, at præsident Duterte ofrer sig og vil følge folkets vilje og stille op. Og at det vil sikre kontinuitet for eksempel i narkopolitiken. Duterte har slået meget brutalt til mod narkohandlere og brugere.
Kritikerne synes, det er en rigtig dårlig ide og hævder, at præsidenten klamrer sig til magten og prøver at undgå et retligt efterspil på sin embedsperiode, som har været præget af vold, korruption, fattigdom og en ifølge modstanderne fejlhåndtering af corona-pandemien.
De to ærkerivaler, præsident Salva Kiir og vicepræsident Riek Machar, da de sidste år igen lovede sydsudaneserne fred og ingen fare.
Foto: Mohammed Abdu Abdulbaq/Anadolu Agency/Getty Images
Fængslinger i Sydsudan forud for protestaktioner
Adskillige mennesker, blandt dem aktivister og en biskop, er blevet fængslet forud for planlagte demonstrationer mod styret mandag. BBC citerer menneskeretsgrupper i Sydsudan for oplysningerne.
En talsmand for politiet benægter anholdelserne.
Det er en sammenslutning af forskellige grupper, der kræver præsident Salva Kiirs og vicepræsident Riek Machars afgang, som har indkaldt til protestaktioner over hele landet. Demonstrationer, som myndighederne har forbudt, men som de øjensynlig er bekymrede for.
Ifølge civilsamfundsgrupper, så er en biskop I byen Yei blevet tilbageholdt under mistanke for at have forbindelse til arrangørerne af protesterne. En radiostation i staten Jonglei er også blevet tvunget til midlertidigt at lukke for at forhindre, at den skal være med til at mobilisere folk.
Mange i Sydsudan kritiserer netop de to ledende politikere for stort set alt, hvad der er gået galt, siden Sydsudan blev uafhængigt for 10 år siden. Det gælder blandt andet borgerkrigen og den udbredte korruption og ikke mindst, at de to rivaler endnu ikke har gennemført, det de har lovet med den seneste fredsaftale.
