Verden rundt om uro, olie og sure sygeplejersker

gettyimages-1234947585
Det er kun lidt over en uge siden Guineas præsident Alpha Conde blev modtaget af Tysklands kansler, Angela Merkel. Nu siges han at være blevet kuppet.
Foto: Simone Kuhlmey/Pacific Press/LightRocket via Getty Images
Kirsten Larsen

5. september 2021

Uenighed om situationen i Guinea
Søndag tog militæret magten i Guineas hovedstad Conakry og opløste regeringen og forfatningen, i hvert fald ifølge militæret selv.

Guineas forsvarsministerium hævder, at soldaterne blev slået tilbage ved præsidentpaladset, og at loyale dele af militæret er ved at genoprette orden, skriver Reuters.

Søndag morgen blev der kæmpet nær præsidentpaladset. Reuters skriver, at adskillige kilder har fortalt, at det er en af hærens eliteenheder under ledelse af en tidligere fransk legionær, Mamady Doumboya, der står bag.

Der cirkulerer videoer på de sociale medier, som viser præsident Alpha Conde i et rum omgivet af elitesoldater. Men Reuters kan ikke verificere videoens ægthed. Det vides ikke i øjeblikket, hvor præsidenten befinder sig.

Alpha Conde vandt en tredje præsidentperiode i oktober efter at have ændret forfatningen, så han kunne stille op igen på trods af voldsomme protester fra oppositionen.

Mamady Doumboya har vist sig på det statslige tv, draperet med Guineas flag, og fortalt, at hans støtter vil danne en overgangsregering, og at han snart vil give yderligere oplysninger. “Vi har opløst regeringen og institutionerne,” sagde han.

Alpha Conde har den seneste tid hævet både skatter og benzinpriser, hvilket har udløst stor vrede i den fattigere del af befolkningen, der i forvejen beskyldte ham for at have udnyttet sin position til at berige sig selv og sine støtter.

For 11 år siden udbrød der brand i et olieraffinaderi ved hovedstaden Abidjan


Foto: Andia/Universal Images Group via Getty Images

Oliefund i Elfenbenskysten
Mens verden taler om at sætte punktum for den sorte energi, har den italienske oliegigant Eni rapporteret om et stort fund af olie og naturgas i havet ud for Elfenbenskysten.

Elfenbenskysten har 51 oliefelter, bare fire er i produktion, 26 under udforskning og 21 ikke udnyttede. Det seneste bekræftede er blevet udforsket af Eni og franske Total – de befinder sig på næste treogenhalv kilometers dybde.

Thomas Camara, den ivorianske minister for miner, olie og energi, har udtrykt glæde over at landets reserver hermed vokser betydeligt. Han har ambitioner om, at Elfenbenskysten skal være en del af den afrikanske elite af olieproducerende lande.

Eni er en af de allerstørste udenlandske olieproducenter, der opererer på det afrikanske kontinent, særligt i Angola, Libyen og Nigeria, men også i Egypten og Mozambique.

Rewsterne af motorcyklen efter angrebet i Pakistan.


Foto: Mazhar Chandio/Anadolu Agency via Getty Images

Angreb i Pakistan og Irak
I Pakistans Baluchistan-provins er mindst tre soldater blevet dræbt og 15 såret i et selvmordsangreb på dem. Ifølge Al Jazeera skete angrebet nær byen Quetta.

Pakistansk Taliban formodes at stå bag angrebet, og hævder da også, at det er dem, der sendte en person på en motorcykel pakket med sprængstof mod de paramilitære styrker.

Pakistansk Taliban er en anden gruppe end Taliban i Afghanistan, men har udtrykt loyalitet med de nye magthavere i Kabul.

Nær byen Kirkuk i Irak er mindst 12 politibetjente blevet dræbt i et angreb, som sikkerhedsstyrkerne regner, med Islamisk Stat står bag.

Bevæbnede mænd angreb en kontrolpost og skød flere betjente i en timelang ildkamp. De forstærkninger, der kom politiet til hjælp, blev dræbt eller såret af eksplosiver, der var plantet på deres rute.

Irak erklærede Islamisk Stat for besejret i 2017, men mindre grupper har opereret i området lige siden.

People’s Vaccine Alliance illustrerer G7 landenes slagsmål om vacciner og retten til at producere dem.


Foto: William Dax/Getty Images

Globalt epidemi- og pandemicenter skal samle viden
Verdenssundhedsorganisationen, WHO, og Tyskland åbnede i onsdags et nyt videnscenter for epidemi og pandemi i Berlin. Ifølge Devex skal centret udnytte de nyeste teknologier som kunstig intelligens og kvantecomputere i sit arbejde for at samle, udvikle og udbrede viden i lande og samfund.

Ved åbningen understregede WHO’s generaldirektør, Tedros Adhanom Ghebreyesus, at det kræver samarbejde på tværs af grænser. Meningen er, at lande og andre partnere skal dele deres viden og erfaringer med centret, hvilket efter åbningen, som forbundskansler Angela Merkel tog sig af, fik den tyske sundhedsminister Jens Spahn til at opfordre Kina til at samarbejde fuldt og helt og til at være åben om Covid-19’s opståen.

Hospitalerne i Manila er fyldt til sidste sengeplads.


Foto: George Calvelo/NurPhoto via Getty Images

Filippinske sygeplejersker lykkedes med deres aktion
De danske sygeplejersker er ikke de eneste i verden, der synes, de er mere værd. I Fillippinerne har sundhedsmedarbejdere truet med at sige deres stillinger op, hvis ikke de fik de penge, de var blevet lovet. De fik allerede sidste år lovning på overarbejdsbetaling, ekstra tillæg for at varetage særligt farligt arbejde og kompensation til familien i tilfælde af deres død, men det blev ved løfterne.

“Vi er overanstrengte og underbetalte,” lyder det fra sundhedspersonalet midt i endnu en Covid-19 bølge, skrev Deutsche Welle tidligere på ugen.

Men i fredags udbetalte de filippinske myndigheder, hvad der svarer til 4.465 millioner kroner, til sundhedspersonalet, skriver avisen The Star. Det skulle dække frem til juni i år.

Filippinerne oplever lige nu rekordhøje smittetal på grund af delta-varianten, og der er pres på hospitalerne. Mange har allerede forladt deres stillinger i sundhedsvæsnet på grund af risikoen for at blive syg og arbejdspresset.

Filippinerne leverer sundhedsmedarbejdere til store dele af verden, men de filippinske hospitaler er kronisk underbemandede. Det er blevet endnu værre under pandemien, hvor mange kan finde bedre og bedre betalt arbejde uden for landets grænser.