De grænseløse
I adventskalenderen ”De Grænseløse” kaster Globalnyt lys på de organisationer, der kalder sig selv for ”uden grænser, men som ikke er lige så velkendte som lægernes organisation.
Journalist Pernille Baade Jensen interviewer gennem fire adventssøndage en af personerne bag fire udvalgte organisationer og dykker ned i deres arbejde med at skabe solidaritet og et fagligt fællesskab på tværs af landegrænser.
1. søndag i advent: BISU Håndværkere uden Grænser
2. søndag i advent: Mejerifolk uden Grænser
3. søndag i advent: Tandsundhed Uden Grænser
4. søndag i advent: Økonomer uden Grænser
Økonomer uden Grænser arbejder ikke på tværs af landegrænser på samme måde som de organisationer, vi tidligere har talt med. I stedet arbejder den med at understøtte andre organisationer økonomifaglige analyser, der kan hjælpe de andre sociale organisationer med at opnå støtte og fondsmidler.
”Jeg tror, at Økonomer uden Grænser har vurderet, at organisationens identitet ikke er at række ud og ramme en målgruppe i verden, som kunne have brug for udviklingsbistand. Deres målgruppe er nogen, der allerede gør det. Her har vi altså at gøre med en organisation, der støtter andre organisationer,” siger Kim Jensen fra Civilsamfund i Udvikling (CISU).
Af tidligere projekter lægger Rasmus Brandenhof Rifsdal, der er formand i organisationens bestyrelse, vægt på et projekt med HIGH:FIVE, som er et tilbud om uddannelse til indsatte i åbne fængsler gennem praktiske kurser. Projektet hjælper indsatte med at reintegrere sig på arbejdsmarkedet efter endt afsoning.
Økonomer uden Grænser har udarbejdet en analyse, der kigger på, hvad uddannelse i fængsler bidrager til i samfundet – hvad den samfundsøkonomiske businesscase i projektet er. Analysen ser også på, hvilken forskel uddannelsesprogrammet gør for de indsatte, og den viser, at de opnår øget selvværd, får mod på at uddanne sig videre og bliver motiveret til at stoppe deres stofmisbrug.
Et andet projekt, som Økonomer uden Grænser arbejder på, handler om digitale krænkelser, fortæller Rasmus Brandenhof Rifsdal. Organisationen har udarbejdet en analyse over, hvordan området kommer til at udvikle sig i fremtiden; herunder data på antallet af krænkelser og anmeldelser på området. De har også undersøgt, hvad der sker med dem, der er udsat for digitale krænkelser; hvad sker der, hvis man ikke gør noget på området? Hvad kommer det til at koste, hvis man vil ændre noget?
Professionelle og frivillige
Økonomer uden Grænser bliver som oftest kontaktet af organisationer, der har brug for hjælp til at udvikle økonomifaglige analyser, som kan overbevise fonde eller beslutningstagere om, at deres projekter kan betale sig.
Henvendelserne ender enten hos de professionelt ansatte i organisationen, der lønnes for deres arbejde eller hos frivillige konsulenter. Det varierer også, hvorvidt Økonomer uden Grænser tager imod betaling for sine ydelser: ”Vi tilbyder kun billige eller gratis løsninger til organisationer, der ikke selv har midlerne til vores analyser,” uddyber Rasmus Brandenhof Rifsdal. Årsagen til prisforskellen er, at organisationen ikke ønsker at blive konkurrenceforvridende i forhold til andre virksomheder i branchen, der yder samme service eller i forhold til størrelsen på organisationen, der henvender sig.
––––––––––––––––––––––––––––––––––––––
Økonomer uden Grænser er en ngo, der blev stiftet i 2010 af Ludvig Wier og Jakob Nielsen, som ønskede at skabe en organisation, der kunne gøre en forskel gennem økonomfaglige redskaber. Organisationen har rødder i Økonomisk Institut på Københavns Universitet og tilbyder økonomisk rådgivning til danske organisationer under mottoet ”Vi hjælper dem, som hjælper andre”.
Organisationens opgave er at værdisætte socialt arbejde ved at udregne organisationers SROI, som står for Social Return on Investment. Den har blandt andet samarbejdet med Dansk Kvindesamfunds Kriserådgivning, Fødevarebanken og Action Aid International.
Der er på nuværende tidspunkt 100 aktive konsulenter og mere end 1.000 støttemedlemmer; herunder både frivillige økonomi- og ph.d.-studerende og kandidater. Derudover er der et alumni på cirka 50 personer.
––––––––––––––––––––––––––––––––––––––
Og det er en spændende model, som også bruges andre steder i udviklingsbranchen, påpeger Kim Jensen fra CISU, som sammenligner organisationens model med Læger uden Grænsers, som arbejder ud fra en ”Do no harm”-politik. Det betyder, at deres arbejde ikke må være til skade hos dem, de forsøger at hjælpe.
”Økonomer uden Grænser arbejder ud fra samme politik, hvor de ikke vil gøre noget gratis, som andre ville tage penge for. De vil ikke forvride markedet, og det er godt tænkt af organisationen og viser, at det er nogle mennesker, som ’walk the talk’, kan man sige,” uddyber Kim Jensen.
Der er cirka 100 frivillige konsulenter, som til dels består af studerende – særligt studerende fra Det Økonomiske Institut på Københavns Universitet, hvorfra organisationen også udspringer. Der er også psykologer, antropologer og sociologer med i organisationen, og ønsket er, at der kommer endnu flere studieretninger med, siger Rasmus Brandenhof Rifsdal:
”Vi vil gerne have endnu flere fra andre studieretninger end økonomi – også gerne socialrådgivere eller psykologer, så vi kan arbejde mere tværfagligt.”
Udsigterne for de frivillige konsulenters fremtidige karrierevej er gode, påpeger Rasmus Brandenhof Rifsdal, da mange af de tidligere frivillige ender i lederstillinger i større virksomheder. Det er en del af den dobbelte bundlinje, som organisationen vægter højt: ”Det er jo os, der uddanner og præger de mennesker, der kommer til at sidde i nogle spændende stillinger senere hen,” siger han.
Udvikling væk fra ”tørre” analyser
Økonomer uden Grænser arbejder primært med at udarbejde økonomifaglige analyser til sociale organisationer, men inden for de sidste seks år har dens arbejdsmetoder rykket sig:
”Fra at have lavet kedelige analyser, hvor resultaterne var interessante, men selve det at læse analyserne var mere tørt, er vi begyndt at arbejde mere med kommunikationen som fokus i vores rapporter. Vi er for eksempel begyndt at arbejde med infografikker,” siger Rasmus Brandenhof Rifsdal.
Og det giver gode resultater for de organisationer, der benytter sig af Økonomer uden Grænsers hjælp til udarbejdelse af analyser. Rasmus Brandenhof Rifsdal peger på, hvordan organisationens fokusskifte har betydet en markant større interesse samt givet de organisationer, Økonomer uden Grænser samarbejder med, bedre chancer for at opnå fondsstøtte:
”Det er som om, at det er blevet mere tydeligt, hvilke potentialer organisationerne har gennem vores nye måder at lave rapporter på. Det gør også, at vi ser, at mange af dem, vi har arbejdet sammen med de seneste år, får fondsstøtte og aftaler hos andre budgetholdere.