”Vi marcherer for et værdigt liv”: Protesterne i Colombia fortsætter

BOGOTA: ”I bund og grund handler det om værdighed og muligheden for at leve et frit liv. Jeg marcherer i dag for at livet, freden og den menneskelige værdighed bliver respekteret,” siger Carlos Botero. Den 20-årige filosofistuderende er sammen med sine venner mødt op på Plaza Bolívar, der ligger centreret i midten af Colombias hovedstad, Bogotá, for at markere, at de vil fortsætte med at protestere. 

Siden 21. november 2019 har Colombia været præget af store nationale strejker, ligesom flere hundredtusinder mennesker har været på gaden for at demonstrere deres utilfredshed mod blandt andet præsident Ivan Duque’s økonomiske reformer, korruption, og en stigning i narkorelateret vold.

De slår os ihjel
Carlos Botero og vennerne, Jesús Espicasa og Santiago Vargas Cataño, har deltaget i demonstrationerne lige fra begyndelsen. Med sig har de en fane med det colombianske flag, som de skiftevist ihærdigt vifter henover den store plads, mens de skråler med på de mange kampråb: ”Viva el paro nacional” (= længe leve nationalstrejken) og ”nos están matando” (= de slår os ihjel). 

For Carlos Botero er det særligt drabene på sociale ledere og menneskerettighedsaktivister, som gør, at han bliver ved med at møde op til demonstrationerne. Til trods for at regeringen og guerillabevægelsen FARC i 2016 indgik en historisk fredsaftale, er over 800 ledere af sociale bevægelser i mellemtiden blevet dræbt.

”De (regeringen og paramilitære grupper, red.) slår os ihjel som kaniner, og der er ingen som bekymrer sig om det,” siger han og uddyber:

”Jeg er her i dag i solidaritet med de sociale ledere, som er blevet myrdet, og for at støtte op om den proces, som foregår i hele Latinamerika, hvor folk rejser sig og kræver forandring.” 

28-årige Jesús Espicasa er enig i, at det er nødvendigt at gå på gaden for at markere, at befolkningen har fået nok: 

”Vi bliver alle nødt til at være aktive medskabere af freden. I øjeblikket er vi ved at bane vejen for døden, for krigen, for katastrofen, så det handler om at sige ’nu er det nok’, og det gør vi ved at gå på gaden med hævet kniv og gaffel,” siger han og referer til den trend, som mange demonstranter har anvendt under protesterne, hvor de har slået på potter og pander som symbol på, at de ikke vil gå stiltiende med deres utilfredshed over regeringen.  

Det handler om min frihed
Den nationale strejke i Colombia startede som en endagsprotest blandt landets fagforeninger. Men protesterne greb hurtigt om sig, og blev symbol på befolkningens fælles kamp for fred og ytringsfrihed. 

21-årige Santiago Vargas Cataño bevæger sig drømmende henover Plaza Bolívar. Han holder fanen med Colombias flag højt hævet, løfter den mod himlen, hvor solstråler begynder at trænge igennem det mørkegrå skydække. Til spørgsmålet om, hvorfor han vedbliver med at demonstrere, falder han eftertænksomt ind i sig selv. 

”Dette er min mors jord, min fars jord, min jord. Det er mit land, og det er her, jeg burde kunne være mest fri i hele verden. Men denne frihed er ikke noget, man blot har. Det er én man konstant bliver nødt til at kæmpe for at bevare,” siger han, og tænker sig lidt yderligere om: 

”Hvis jeg ikke kæmper for min frihed, så risikerer jeg at tabe den fuldstændig. Det er derfor jeg er her i dag, fordi jeg ønsker at være fri,” understreger Santiago Vargas Cataño.  

Voldelige sammenstød
I Bogotá var mere end 20 demonstrationer annonceret, da colombianerne for første gang siden juleferien tirsdag igen var på gaden for at protestere mod præsident Ivan Duque’s regering. 

Demonstrationerne har primært forløbet fredeligt, men tirsdag kom det til flere sammenstød mellem demonstranter og politiets oprørskontrolenhed, ESMAD, som generelt er blevet stærkt kritiseret for at reagere aggressivt og voldeligt mod demonstranterne. Indtil videre har fem mennesker mistet livet som følge af sammenstødene, herunder den kun 18-årige Dylan Cruz, som sidenhed er blevet et symbol på statens magtanvendelse i form af politibrutalitet.

Præsident Ivan Duque og hans regering har indvilliget i at indgå i dialog med nogle af organisatorerne bag demonstrationerne. Ifølge Reuters har de fagforeninger og studenterorganisationer, som står bag Nationalstrejke-komiteen, udfærdiget 13 krav til regeringen. Kravene omfatter blandt andet en øget indsats for at stoppe drabene på sociale ledere og menneskerettighedsaktivister samt flere ressourcer til at implementere fredsaftalen fra 2016. 

Diego Molano, der leder forhandlingerne mellem demonstranterne og regeringen, har dog udtalt, at mange af demonstranternes krav er forfatningsstridige eller strider imod regeringens politik, hvorfor det kan forventes, at protesterne vil fortsætte, da en løsning fortsat har lange udsigter. 

Artiklen er skrevet med støtte fra Danidas Oplysningspulje.