“1,5 grader. Punktum”.
Således lød det fra den danske klimaminister efter, han var blevet grillet lidt i spørgsmålet om, hvor tærsklen for den globale temperaturstigning helst skal ligge.
Det skete på et samråd i Folketingets klimaudvalg forud for klimatopmødet COP24 i Polen de kommende uger.
Den danske minister mener imidlertid, at kommercielle lån kan tælle med i den lovede støtte til udviklingslande på 100 milliarder dollar fra 2020.
ny OECD-rapport viser, at klimastøtten er steget. Men her bliver der både talt lån, uviklingsbistand og erhvervskreditter med, oplyser Mattias Söderberg, klimarådgiver ved Folkekirkens Nødhjælp.
Reglerne for, hvad der kan tælles med i de 100 milliarder årlige dollar skal forhandles på COP24 sammen med en masse andre emner, som tilsammen helst skal udgøre, hvad der svarer til en “regelbog” for Paris-aftalen.
Afholdes i polsk kulby
Klimatopmødet foregår i den polske by Katowice, et sted, hvor kulminer udgør en stor del af økonomien. Til trods for, at det centraleuropæiske land har været vært ved tre af de 24 klimatopmøder, får det sjældent rosende ord med på vejen for klimaindsatsen.
“Det er bekymrende, at Polen skal lede mødet. De har ikke vist stort interesse for de udfordringer, som ulandene står med, og det kan lede til konflikt”, siger Mattias Söderberg.
“For ulandene er det afgørende, at mødet leder til fremskridt, for eksempel når det handler om klimapenge. Jeg forventer desværre en større konflikt mellem rige og fattige lande og spørgsmålet er om det polske formandskab kan håndtere det”, tilføjer han.
Mange taler om, at klimafinansiering er et emne, som kan åbne op for samarbejdet om mange af de andre besværlige elementer i paris-aftalen.
Der skal bl.a. tales om gennemsigtighed og monitorering af de enkelte landes løfter, der er bundet ind i Paris-aftalen. Dette omhandler ligeledes spørgsmålet om, hvorvidt de fattige lande skal følge de samme regler som de rige. Her kæmper Kina, som i klimaforhandlingerne stadig bliver betragtet blandt udviklingslande, bl.a. imod, mens USA, som er på vej ud af klimaaftalen, forsøger at få kineserne bundet af de samme tøjler.
Der er kommet et væld af alarmerende rapporter på det sidste. FN’s Klimpanel advarer om, at det har store konsekvenser af lade temperaturstginingen gå over 1,5 grader, mens FN’s Miljøprogram vurderer, at vi er på vej mod en opvarmning på 3 grader eller mere i slutningen af århundredet med den indsats, der hidtil er lovet.
“De næste 5-10 år bliver afgørende – og vi må her forstærke indsatsen væsentligt, hvis vi skal have en chance for at undgå de værste klimaændringer”, skriver Troels Dam Christensen i 92-gruppens seneste nyhedsbrev.
EU må vise lederskab
EU og Danmark har et stort ansvar for at skubbe den internationale kamp mod klimaforandringer den rette vej, mener Troels Dam Christensen.
I forrige uge kunne EU-kommissionen præsentere en ny klimaplan med et mål om klimaneutralitet i 2050 – altså, at man ikke vil udlede flere klimaskadelige gasser, end man kan lagre eller fjerne fra atmosfæren, alt afhængig af tolkning og fremtidens teknologi.
EU’s klimamål for 2030, der lyder på 40% reduktion af klimaudledninger, 27% vedvarende energi i elforsyningen samt 27% forbedring af energieffektivitet.
”Klimafinansiering bliver et af de sværeste spørgsmål ved topmødet i Katowice og det er afgørende at alle lande arbejde for at der kommer en aftale, som sikrer at der kommer reel støtte, og ikke kun tomme løfter, til ulandene”.
