KOMMENTAR
Af Troels Dam Christensen
Lige nu slikker USA og de omkringliggende lande sårene efter orkanen Sandy. Den største orkan, der har ramt regionen i nyere tid.
Mindst 160 omkom i Caribien, USA og Canada og de store ødelæggelser vurderes til at koste flere hundrede milliarder kr. alene i USA.
På trods af den store opmærksomhed orkanen har fået, er der meget få, der har koblet dens hærgen til de menneskeskabte klimaændringer. Det er der ellers god grund til.
Godt nok kan man ikke sige, at et enkeltstående vejrfænomen som Sandy skyldes klimaforandringer, men de menneskeskabte klimaændringer vil ifølge videnskaben netop betyder hyppigere og mere ekstreme vejrfænomener som kraftig nedbør, tørke og orkaner – som f.eks. Sandy.
Så det er på tide, at vi begynder at se og italesætte sammenhængen mellem de menneskeskabte klimaændringer og det stadig mere ekstreme vejr, vi ser i disse år.
USA har om nogen været fodslæbende i den globale klimaindsats, og det er ikke mindst på grund af amerikanerne, at det ikke er lykkedes at indgå en global klimaaftale, der for alvor gør noget ved problemet.
Spørgsmålet er nu, om tørken, der ramte USA i sommers, og orkanen Sandy kan være med til at overbevise amerikanerne om, at der bør gøres mere.
De to amerikanske præsidentkandidater undgik at tale klima i valgkampen – men måske har klimaet nu talt til dem.
Til dem der siger, at det ikke kan betale sig at gøre noget ved klimaændringerne er kun at sige: Se på omkostningerne ved Sandy.
Og husk så samtidig at det er dét, der sker, når klimaændringer rammer et rigt velfungerende land som USA.
For de fattige udviklingslande, der ikke er skyld i problemet, bliver klimaændringerne meget mere katastrofale.
Troels Dam Christensen er koordinator for 92-gruppen, et samvirke mellem danske miljøinteressede foreninger og organisationer.
Kilde: 92-gruppens nyhedsbrev – Nyt om miljø og udvikling, november 2012, nr. 83.
Se også telegrammet
http://www.u-landsnyt.dk/nyhed/06-11-12/fn-vil-bringe-haitis-orkanramte-landbrug-p-fode-ig
