En markant stigning sidste år har fået udledningen af klimaskadelige gasser fra verdens energiforbrug op på det højeste niveau nogensinde. Aldrig før har vi udledt så mange drivhusgasser i atmosfæren. Det fremgår af den seneste opgørelse af Det Internationale Energiagentur (IEA) der blev præsenteret i sidste uge.
Vores energiforbrug i 2021 betød, at 36,3 gigaton (1 gigaton = 1 milliard tons) drivhusgasser blev sendt ud mod atmosfæren sidste år. Det er en stigning på 6 procent fra niveauet i 2020, som var et år med et markant fald i udledninger som følge af nedlukninger for at bremse smitte med Covid-19. Dette fald er nu spist op af stigningen i 2021, som overstiger de 33,3 gigaton klimaskadelige gasser, der blev udledt i 2019.
Der har dermed ikke været tale om en “bæredygtig genopretning,” som IEA’s direktør, Fatih Birol, opfordrede til, understreger agenturet i en pressemeddelelse.
“Verden må nu sikre, at det globale tilbagespring i udledninger i 2021 var et enkeltstående tilfælde – og at en hurtig, tiltagende energiomstilling bidrager til global energisikkerhed og lavere priser for forbrugerne,” lyder det fra IEA.
Fra gas til kul
Der har været en særlig forkærlighed for afbrænding af kul sidste år, som stod for 40 procent af stigningen. De stærkt stigende priser på naturgas har fået landene til at udskifte gassen med kul, som er mere klimaskadeligt. Der var ikke samme efterspørgsel efter olie i 2021, og det skyldes, at trafikken ikke er vendt helt tilbage til normalen fra før coronakrisen ramte. Ellers var rekorden i udledninger blevet endnu mere markant.
Stigningen i de klimaskadelige udslip foregik i stort set alle regioner. I Indien og Brasilien var stigningen på mere end 10 procent, mens den i Europa og USA blev øget med omkring 7 procent – dog er udledninger i både EU og USA stadig faldet i forhold til 2019. Men i verden set som helhed er udledningerne rekordhøje.
Kina var det eneste af de store økonomier, der oplevede vækst i både 2020 og 2021, og det har betydet, at udledningerne sidste år også overstiger niveauet i 2019. Kinas klimaskadelige udslip per indbygger er nu oppe på 8,4 ton, hvilket er højere end gennemsnittet i de højt udviklede økonomier, som ligger på 8,2 tons. Der er dog stor forskel på den gennemsnitlige udledning per indbygger i forskellige lande. I USA er den eksempelvis på 14 tons, mens den i EU er 6 tons.
Kulstofbudgettet
Den globale gennemsnitstemperatur er steget omkring 1,1 grader i forhold til niveauet før industrialiseringen, og det skaber allerede voldsomme vejrkatastrofer overalt i verden, ifølge FN’s Klimapanel. Målet i Paris-aftalen er ikke at lade den globale opvarmning stige over 2 grader, og helst ikke mere end halvanden grad. Førstnævnte kræver en reduktion af udledningerne på omkring 25 procent, mens det mere ambitiøse mål vil kræve, at de mindskes med 45 procent i 2030. Det skal ske samtidigt med bestræbelser på at skaffe energi til millioner af mennesker i Afrika og andre udviklingslande, som ikke har adgang til strøm.
På den positive side viser de nye tal fra IEA, at vi får mere energi fra vedvarende kilder end nogensinde før. Særligt sol og vindenergi har haft vind under vingerne i 2021, mens der har været et fald i produktion af energi fra vandkraft. Det skyldes særligt tørke, som i særdeleshed ramte Brasilien og USA. Rekordåret for den rene energi har imidlertid ikke været tilstrækkeligt til at forhindre en stigning i de klimaskadelige udledninger fra vores energiforbrug.
