WFP: Regeringerne kom op på mærkerne om syriske flygtninge

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

ROM, 11. december 2014 (WFP): Efter en enestående social mediekampagne bekendtgjorde FNs Fødevareprogram (WFP) torsdag, at den samlede støtte fra statslige donorer er så omfattende, at næsten 1,7 millioner syriske flygtninge i nabolandene kan få madrationer igen.

Takket være betydelig støtte fra regeringspartnere i donorlandene er der per dags dato i alt rejst 533 millioner kr. – heraf alene 314 mio.kr. fra olielandet Saudi Arabien.

Da det overstiger målet på 386 mio. kr., som skal til for at finansiere flygtningeprogrammet i december, kan WFP nu dække dele af flygtningenes madbehov også i januar.

De seneste dage har følgende lande (i alfabetisk rækkefølge) offentliggjort bidrag:

Belgien (832.000 kr.), EU (37 mio. kr.), Tyskland (33 mio. kr.), Irland (syv mio. kr.), Holland (45 mio. kr.), Norge (62 mio. kr.), Qatar (13 mio. kr.), Saudi-Arabien (314 mio. kr.) og Schweiz (13 mio .kr.).

Det samlede beløb omfatter også 11 millioner kr. fra enkeltpersoner og donorer fra den private sektor.

Lige så stort behov i januar

“Vi er meget taknemmelige for denne ekstraordinære støtte, hvilket betyder at syriske flygtninge i fem nabolande allerede i næste uge kan bruge deres elektroniske kuponer til at købe mad fra lokale butikker til deres familier,” siger WFP’s eksekutivdirektør Ertharin Cousin.

“Nu da denne operation går vinteren i møde, håber vi, at vore donorer fortsat vil støtte alle de sårbare mennesker, der har hårdt brug for hjælp. Vi fokuserer allerede på januar, hvor behovet vil være lige så stort”.

Det er stadig muligt at foretage donationer via http://www.wfp.org/ForSyrianRefugees

Folk kan således fortsat bidrage til WFP livreddende arbejde til syriske flygtninge.

Efter konflikten i Syrien brød ud i 2011 er det lykkedes WFP på trods af kampe og adgangsproblemer at opfylde fødevarebehovet for millioner af fordrevne inde i selve Syrien og op til 1,7 millioner flygtninge i nabolandene Libanon, Jordan, Tyrkiet, Irak og Egypten.

WFP er verdens største humanitære organisation. I snit når WFP over 80 millioner mennesker med fødevareassistance i 75 lande hvert år.

Se også telegrammet

http://www.u-landsnyt.dk/nyhed/09-12-14/pengene-str-mmede-ind-fn-kan-atter-give-syriske-fl