Zelaya nåede frem til Tegucigalpa – kuperegeringen har udstedt totalt udgangsforbud

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Af Eva Rasmussen

Kører man den lige vej fra det nordlige Nicaragua til Honduras hovedstad Tegucigalpa tager turen omkring 5 timer. For den kuppede præsident Mel Zelaya kom den til at tage godt 15. Havde han taget den lige vej, var han blevet arresteret i det øjeblik, han passerede grænsen.

Med livet som indsats benyttede han sammen med fire ledsagere snirkelede veje, floder og bjergpas, der fører frem til hovedstaden, hvor han fik asyl på den brasilianske ambassade.

Aktionen kom så meget bag på kupregeringen, at den ikke nåede at lukke Radio Globo, før meddelelsen om Zelayas ankomst var sendt ud.

I første omgang forsøgte kuppræsidenten Roberto Micheletti storsmilende at forklare honduranerne, at Radio Globo var utroværdig, og Mel Zelaya befandt sig på et luksushotel i Nicaraguas hovedstad Managua.

Den holdt imidlertid ikke mange minutter. Tusindvis strømmede til den brasilianske ambassade, og Mel Zelaya kom ud på balkonen, vinkede med sin karakterstiske hvide storbondehat og opfordrede til forsoning.

Kupregeringen svarede igen med at udstede totalt udgangsforbud i Tegucigalpa, lukke indfaldsvejene til byen for at undgå, at provinsboere skulle slutte sig til vagten omkring den brasilianske ambassade, og lukke landets fire interationale lufthavne.

Det sidste skete, efter at ret solide rygter sagde, at Brasiliens præsident Luíz Lula da Silva og generasekretæren for Organisationen af Amerikanske Stater José Miguel Insulza ville komme til Honduras for at mægle.

Kupregeringen kræver, at Zelaya bliver udleveret. Brasilien siger nej. Tusindvis af honduranere har trodset udgangsforbudet og slået ring om den brasilianske ambassade.

Osse uden for orkanens øje mærker mange den 80-agtige situation: F.eks. fik en medarbejder på den nu lukkede Radio Globo besøg af 20 bevæbnde og hætteklædte mænd, der truede med at slå ham og hans familie ihjel, hvis han fortsatte med informere om, hvad der sker i Honduras.

Rehabiliterings- og Forskningscentret for Torturofe, RCT, har sammen med The World Organisation Against Torture, OMCT, henstillet til FNs menneskerettighedsråd, at overgrebene i Honduras tages op på rådets møde i Geneve tirsdag. Samtidig har den dominikanske præsident Leonel Fernández sat menneskerettighedskrænkelserne på dagesordenen på FNs generalforsamling.

Det svenske EU-formandskab har udsendt en kort kommentar, der ubetinget støtter Organisationen af Amerikanske Stater:

”In light of the return of President Zelaya to Tegucigalpa, the Presidency of the European Union underlines the importance of a negotiated solution to the current crisis in Honduras. The European Union urges all concerned to refrain from any action that might increase tension and violence. The Presidency expresses its firm support to the efforts made by the Organization of American States and supports the initiatives undertaken by the Secretary-General Insulza to facilitate dialogue and restoration of the constitutional order in Honduras.”