2005 indledes med stor spænding og uvished for Zimbabwes folkelige organisationer (NGOer) efter vedtagelsen af en ny restriktiv NGO-lov sidste år.
Civilsamfundet er under stærkt pres i præsident Robert Mugabes land. I 2004 annoncerede hans regering en restriktiv NGO-lov, som i høj grad vil begrænse lokale organisationers frihed.
Loven er specielt møntet på de organisationer, der beskæftiger sig med menneskerettigheder og demokratisering, men lovtekstens brede definitioner rummer i realiteten en trussel mod enhver ikke-statslig organisation i Zimbabwe, skriver Mellemfolkeligt Samvirke på sin hjemmeside.
Proklameringen af den nye lovgivning satte omgående det lokale civile samfund i alarmberedskab.
Den nationale paraplyorganisation NANGO (National Association for NGOs) for landets NGOer arrangerede en omfattende kampagne mod den nye lov med støtte fra over 1.000 organisationer i Zimbabwe, heriblandt MS-Zimbabwe og dets partnerorganisationer. Ikke desto mindre vedtog regeringspartiet i midten af december 2004 med sit flertal i parlamentet den nye lov.
NGOerne i Zimbabwe er stærkt usikre på, hvad loven kommer til at betyde for civilsamfundets fremtid. Man ved ikke, hvor strengt myndighederne vil kræve, at NGOer skal følge lovens regelsæt. Man ved ikke, om regeringen har kapacitet til udføre den omfattende overvågning og regulering af NGOernes aktiviteter, som loven lægger op til.
Og selv om især organisationer, der kæmper for menneskerettigheder, forbereder sig på en snarlig lukning, ved man ikke, om loven først og fremmest vil blive brugt til at bandlyse udvalgte organisationer, der er kendt for deres stærke kritik og oppositionelle holdning til regeringen.
Man ved heller ikke, hvornår præsidenten har tænkt sig at underskrive det kontroversielle dokument, som er den sidste formalitet, der skal til for at effektuere loven.
Den nye lov har mødt stærk kritik også i udlandet, og EU har truet med at standse al bistand til landet, hvis præsidenten underskriver loven. Den slags trusler plejer dog ikke af afskrække den zimbabweanske regering, og man regner med, at den nye NGO-lov effektueres meget snart.
Forberedelserne er allerede i gang. Ifølge den nye lov skal der oprettes et statsligt NGO-råd med 10 repræsentanter fra regeringen og 6 medlemmer fra det civile samfund.
I begyndelsen af januar sendte myndighederne en forespørgsel til NANGO om at hjælpe ministeriet med at udpege egnede kandidater til at repræsentere civilsamfundet i det nye råd. Efter konsulationsmøder med en lang række lokale organisationer besluttede NANGO at nægte regeringen enhver form for støtte til håndhævelsen af den nye lov.
Som repræsentant for civilsamfundet fortsætter NANGO sin kamp mod lovgivningen i håb om, at en eventuel ny regering efter valgene i marts 2005 vil overveje en omfattende reform af lovteksten, der dermed kan bane vej for en mere NGO-venlig politik i Zimbabwe.
Med andre ord fortsættes mediekampagner og offentlige møder for at oplyse befolkningen og politikere om den betydningsfulde rolle, som det civile samfund spiller for udviklingen i Zimbabwe, og om risikoen ved at begrænse NGOers virke.
Et vanskeligt spørgsmål, som enhver organisation dog må tage stilling til i disse dage, er, om man skal bøje sig for kravet om at blive registreret. Uden registreringspapirer risikerer man umiddelbar lukning samt straffeforfølgelse.
Hvor meget er man parat til at ofre? Vil man risikere at miste sit job? Vil man risikere, at fattige og nødlidende mister støtte, fordi ens aktiviteter lukkes ned?
Den generelle stemning blandt NGOerne er, at mange vil søge om at blive registreret – under protest. Det vil sige, at man vil bøje sig mindst mulig og kun sørge for at have de mest nødvendige formaliteter på plads samtidig med, at protesten fortsætter. I begge henseender gælder det civilsamfundets overlevelse.
Læs mere på www.ms.dk
