Zimbabwe har de seneste uger oplevet protester. Folk er strømmet på gaden i landets tre største byer, Harare, Bulawayo og Mutare, i protest mod Mugabes regering, der har kørt landet i økonomisk ruin. De første protester udbrud i grænsebyen Beitbridge, fordi grænsevagterne forbød folk at tage dagligvarer ind i Zimbabwe fra Sydafrika.
Et par dage efter gik buschauffører også på gaden. Denne gang som reaktion på politiets opsætning af vejspærringer. Vejspærringerne havde politiet sat op, for at kræve penge ind fra trafikanter, da hverken politi eller andre offentlige ansatte har fået løn de sidste par måneder.
De nuværende protester forgår under #ThisFlag. Et hashtag som Pastor Evan Mawarire, fra Pinsebevægelsen, benyttede sig af, da han begyndte at lægge regeringskritiske videoer på Facebook og YouTube i april. Mawarires krav er klare. Regeringen skal fyre korrupte ministrer, betale de forsinkede lønninger til offentlige ansatte, og fjerne vejspærringerne.
Pastoren blev anholdt, da især bybefolkningen begyndte at støtte op om ham, og budskabet i hans videoer. Arrestordren lød på besiddelse af en politihjelm, en såkaldt button stick og andre ulovlige genstande, som han angiveligt brugte til at opildne til vold. Han blev dog allerede dagen efter løsladt.
Politi og militær har slået hårdere ned på områder uden for de social mediers rækkevidde, ved hjælp af vold og masseanholdelser, mener Glanis Changachirere leder af Institute for Young Women Development (IWYD) i Zimbabwe.
”På reaktionen vi har set fra staten, mener jeg, at protester kom bag på dem. For mig viser det at staten er i panik. De ved at folket kan forsætte kampen og det kan havde stor indvirkning på regeringen.”
IWYD arbejder med unge kvinders deltagelse i beslutningsprocesser, med henblik på at skabe forandring i Zimbabwe og udfordre de eksisterende patriarkalske strukturer.
Mere end hashtag protester?
Selvom de nuværende protester har været de største i længere tid og mindste 5 meldes dræbt, har de været begrænset til de store byer, og foregået mere på Facebook, Twitter og Instagram end på gaden. Kritikkere påpeger derfor den overhængende fare for, at protesterne dør ud, før de rigtig har taget fat.
Glanis Changachierere er enig. Selvom om protesterne, både på gaden og på de sociale medier, tydeligt udtrykker vreden og frustrationen med regeringen, leder den nødvendigvis ikke til forandring eller et større opgør med Mugabe. Hvis det skal være muligt, bliver Pastor Mawarire nød til at alliere sig med den stort set eneste eksisterende fagforening, de offentlige ansattes, og samle folk fra landdistrikterne bag sig. Dette er nødvendigt for et opgør med Mugabe og hans partifæller, mener hun. Derudover skal der investeres i en politisk proces, fokuseret på strukturelle forandringer.
”Hvis de strukturelle forandringer ikke kommer, så vil en ny regering agere på samme måde som den nuværende,” siger Glanis Chagachierere, lederen af IWYD.
Klaus Stig Kristensen er aktiv i Afrika Kontakt. IWYD er en af Afrika Kontakts mangeårige partnere i Zimbabwe.