Zuma overlever sit ottende mistillidsvotum

zuma_sydafrikas_regering
Forfatter billede

Det var på forhånd ventet, at der ikke ville være det nødvendige flertal på 201 stemmer for at vælte Zuma.

177 parlamentsmedlemmer stemte for mistillidsdagsordenen, mens 198 var imod. Ni afstod fra at stemme.

ANC har et flertal på 249 ud af de 400 pladser i parlamentet, hvilket tyder på, at mindst 26 ANC-medlemmer stemte imod præsidenten ved den hemmelige afstemning.

Det var første gang, at afstemningen var hemmelig. Det havde fået oppositionen til at håbe på, at misfornøjede ANC-medlemmmer ville benytte sig af muligheden for at slippe af med den skandaleramte partiformand.

De 177 stemmer imod Zuma er en stigning i forhold til tidligere tillidsafstemninger, hvor nogle af dem er endt med, at 113, 99, 126 og 143 medlemmer af parlamentet har udtrykt mistillid til præsidenten, noterer avisen The Independent Online.

Selv om afstemningen ikke endte med Zumas afgang, vil den ifølge iagttagere svække præsidenten politisk.

Anklager om korruption og kupforsøg

Efter afstemningen dykkede den sydafrikanske valuta, rand, med 16 cents over for dollaren, skriver Business Daily.