Om skribenten
Klaus Kristensen er studerende ved University of Cape Town og aktiv i foreningen Afrika Kontakt.
Sydafrikas præsident, Jacob Zuma, er omgivet af skandaler og blev for nylig kendt skyldig for forfatningsbrud af forfatningsdomstolen. Kendelsen betyder, at han skal tilbagebetale en vis sum af de offentlige midler, han brugte på en kostbar renovering af sit private hjem.
Kendelsen falder ikke som direkte resultat af pengemisbruget, men fordi Zuma ikke overholdt den offentlige anklagers dom i sagen om misbruget. Han har efterfølgende givet en offentlig undskyldning og forvisset om sin uvidenhed overfor lovbruddet.
Valgt på trods af stigende utilfredshed
Jacob Zuma fik sin anden valgsejr i 2013 og kunne derfor forsætte som Sydafrikas præsident i endnu fem år. Han blev valgt uanset relativ stor utilfredshed i befolkningen.
Dette kom til udtryk ved, at det største oppositionsparti, The Democratic Alliance (DA) vandt frem, samt at det daværende nystiftede parti, The Economic Freedom Fighters (EFF) også sikrede sig en forholdsvis stor del af pladserne i parlamentet.
Det kommer efter en lang årrække, hvor regeringspartiet ANC er blevet beskyldt for ikke at leve op til sine løfter, hvilket bl.a. indebærer forbedring af levestandarden for Sydafrikas mange fattige og at få styr på den stigende korruption.
Da Zuma vandt præsidentvalget i 2009, var det heller ikke nødvendigvis udtryk for hans personlige popularitet, men snarere et udtryk for den interne magtbalance i ANC og ANCs generelle popularitet som frihedspartiet.
Våben-skandale og voldtægtanklage
Før Zuma kom til magten, var han vicepræsident under Thabo Mbeki, idet personen i denne position traditionen tro bliver præsident.
Zumas finansielle rådgiver blev i 2005 idømt 15 år fængsel for bedrag og korruption i forbindelse med en våbenhandel. Selv om om Zuma også var anklaget, blev han aldrig kendt skyldig.
I 2006 blev Zuma anklaget for voldtægt af en partifælles hiv-smittede datter. Han blev dog frikendt, da han overbeviste dommeren om forholdets frivillige natur. Frikendelsen faldt ikke, før Zuma forsikrede retten om, at han gik i bad efter akten for at minimere risikoen for overførelse af den farlige hiv-smitte.
Zuma blev herefter valgt som partiformand ved ANC-kongressen i Polokwane, og herefter blev alle anklagerne mod ham frafaldet. De inkluderede bedrag, hvidvaskning af penge, politisk afpresning og skatteunddragelse. Zuma vandt samme år præsidentvalget.
Præsidentens stærke greb
Som præsident har Zuma haft et stærkt greb om essentielle regeringsinstitutioner, især justitsministeriet, efterretningstjenesterne og anklagemyndigheden.
Mange har ydermere beskrevet, hvordan Zuma strategisk sikrer højstående ANC-medlemmers og ministres politiske overlevelse og derved loyalitet. Den seneste tumult har derfor rystet Zuma, men ikke væltet ham.
Tumulten begyndte, da Zuma fyrede finansminister Nhlanhla Nene kort før jul i fjor efter mindre end to år på posten. Indsættelsen af hans afløser, Zuma-loyalisten David Rooyen, kostede den sydafrikanske valuta, randen, et kursdrop på fem procent overfor dollaren og udløste et massivt pres på Zuma fra industrien og finanssektoren.
Den erfarne og forhenværende finansminister, Parvin Gordhan, blev derfor indsat blot fire dage efter Rooyens tiltræden. Så snart denne skandale stilnede af, blev Zuma tillige sat i forbindelse med forretningsimperiet, der ejes af familien Gupta.
Enkelte ANC-medlemmer stod offentligt frem og fortalte, at Gupta-familiemedlemmer havde tilbudt dem ministerposter. Gupta-familien var tidligere i rampelyset, da den brugte en militær landingsbane til at flyve bryllupsgæster ind fra hjemlandet Indien.
Dråben, der fik bægeret til at flyde over, var dog forfatningsdommen. Den fik flere i den gamle ANC garde til at kræve Zumas tilbagetræden.
Zuma bliver ikke væltet som præsident
Ahmed Kathrada, forhenværende minister i Mandelas regering og Mandelas cellekammerat på Robben Island, sendte et åbent brev til Zuma.
Heri gav han udtryk for, at Zumas handlinger klart har forværret befolkningens tillid til regeringen og skriver, at hvis han var i Zumas sko, ville han træde tilbage. Tidligere efterretningsofficer og frihedskæmper Ronnie Kasrils har også anmodet Zuma om at gå og lade yngre kæfter tage over.
Men som lokale ANC-ledere udtaler, betyder den gamle gardes mening ikke særlig meget. For den er forhenværende. Mere betydningsfuldt er derfor, om Zuma kan føre ANC succesfuldt gennem det kommende lokalvalg.
Da lokalvalget allerede er i august, og Zuma fortsat beklæder landets øverste post, tyder alt på, at han skal føre partiet igennem valget – først derefter anses hans dage for at være talte.
Næste år vælger ANC ny partileder. Vedkommende skal anføre ANC til præsidentvalget i 2018, og da Zuma til den tid har fået sine to grundlovsbestemte omgange som præsident, er han udelukket.
Traditionen tro er der lagt op til, at vicepræsident Cyril Ramaphosa overtager formandsposten og derefter præsidentsædet. Det er derfor kun Zumas eftermæle, der lider under skandalerne, og ikke hans position som præsident.
