Den danske 800 meter løber, Rikke Rønholt, hvis far kommer fra Ghana, er blandt 12 topatleter i Vesteuropa, der har opstillet 3 mål for deres sportspræstationer, som vil udløse penge fra tøjfirmaet Cottonfield til skolegang i Ghana, hvis de når dem.
Det fremgår af annoncer i dagbladene herhjemme i Påsken, hvor Rikke Rønholt pryder annoncen. Hun er sammen med vindsurferen Jesper Vesterstrøm og kajakroerne Adam Spliid og Lasse Nielsen de danske deltagere.
Cottonfied skriver følgende om initiativet på sin hjemmeside:
Danish fashion house Cottonfield is teaming up with 12 up-and-coming European athletes to benefit the School for Life educational program for Ghanaian children.
Each athlete has announced three personal sport goals that, if reached, will trigger Cottonfield donations that will send as many as 750 boys and girls, ages 8-12, to school in Ghana for nine months.
Their goals will include victories, world rankings, times, and medals in major international tournaments and events in coming months. On the board for a number of the athletes: excellence at Beijing 2008.
Achieving each goal will trigger more Cottonfield donations to School for Life. Cottonfield is also a product sponsor for the team – each athlete will be clothed in Cottonfields latest collections four times a year.
“School for Life” is a culturally sensitive program that enables children without any other schooling to attend afternoon classes in their own languages.
They are taught reading and writing, health, farming and other vital topics by local volunteers, all to prepare the boys and girls for entry into the formal school system.
Cottonfield Brand Director Ed Renner says: – This campaign is about excellence as well as relevance: the Cottonfield Heroes are living their dream, and striving to help others do the same. We are excited and proud to be working with them.
Mere om School for Life
“School for Life”-skoleprojektet drives af Ghana Venskabsgrupperne i Danmark, som 7. november 2007 udsendte denne pressemeddelelse efter en evaluering af projektet:
Alfabetiseringsprojekt i Nordghana udrydder fattigdom
Børnenes U-landskalender, som DR bragte i 1994 til støtte for ”Amina i Ghana”, har udviklet sig til en international succeshistorie. Projektet har siden starten lært 85.000 børn i Ghana at læse og skrive på en måde, som ikke kun er god for dem selv, men også gavner deres familier og de samfund, de bor i.
En ét år lang international effektundersøgelse af Ghana Venskabsgruppernes School for Life (SfL) projekt i det nordlige Ghana konkluderer, at 85.000 børn har lært at læse, skrive og regne som følge af SfLs indsats.
En indsats, der både er billig og effektiv. School for Lifes enhedspris per elev er 16,57 US dollar per elev mens den offentlige grundskole i Ghana koster 70,80 dollar per elev. Projektet har alle årene været støttet af Danida.
SfL benytter sig af en systematik, der sikrer alfabetisering hos målgruppen og ændret adfærd og opfattelse hos omgivelserne af værdien af undervisning. Og det er i den forbindelse, at effektundersøgelsen konkluderer, at SfL programmet har fat om fattigdommens rødder og påvirker samfundene i en positiv retning.
Undersøgelsen er gennemført af et internationalt evalueringshold under ledelse af Dr. Leslie Casely-Hayford og Adom Baisie Ghartey. Den baserer sig på 127 dybdeinterviews med 77 tidligere SfL-elever, deres familier og lærere og 50 ikke-SfL elever.
SfL eleverne fordeler sig på 3 grupper, for hvem det er henholdsvis 3, 6 og 9 år siden, de gennemførte School for Life uddannelsen og som nu enten går i mellemskolen eller gymnasiet.
90 pct. af alle børn, der starter SfLs 9 måneder lange intensive uddannelsesforløb, gennemfører så de er i stand til at læse, skrive og regne efterfølgende.
Over den undersøgte periode fortsatte 65 pct. af de børn, der startede i en SfL klasse, bagefter i det formelle skolesystem og klarede sig her markant bedre end ikke-SfL elever. Nu efter at projektet er kendt i området og har bevist sit værd, er det over 90 pct., som fortsætter skolegangen.
Rapporten fremhæver 6 grunde til SfLs succes, hvor især den overordnede kulturelle relevans for befolkningen og modersmålsundervisningen er værd at fremhæve.
Samtidig med at barnet oplever stoltheden ved konkret at tilegne sig læse-, skrive- og regnefærdigheder, giver familiens anerkendelse af, at barnet kan bibringe hjemmet værdifuld viden om sundhed og samfund, en ekstra gevinst i form af selvtillid og selvværd hos barnet.
Børnene lærer ghanesiske værdier, værdien af landbrug og livet på landet og lærer om farerne ved malaria, for store familier og urent drikkevand.
Når skoleklasserne består af lige mange drenge og piger og skolebøgerne omhyggeligt beskæftiger sig med begreber som ligeværd, lighed og retfærdighed, kommer børnene også hjem fra skolen med en mere nuanceret og åben indstilling til kønsroller, lighed og etnisk diversitet. Hos SfL bliver børnene til noget – og til ”nogen”.
School for Life-pædagogikken, der bl.a. bygger på den danske højskoletradition og den internationalt anerkendte udviklingspædagog, brasilianeren Paulo Freires, ”pædagogik for de undertrykte”, engagerer eleverne til forskel fra den mere udbredte papegøje-pædagogik i Ghanas formelle skolevæsen. I SfL lærer børnene at analysere, stille spørgsmål og at tænke kritisk.
Resultatet af denne pædagogik og tilgang mødte evalueringsholdet helt konkret, da de troppede op på regionens mellemskoler og gymnasier, hvor elever med SfL baggrund blev sammenlignet med ikke-SfL-elever.
Både lærere og klassekammerater bemærkede, ”at der var et eller andet med de der SfL-elever”. De var mere sikre i undervisningen, mere målrettede på at gennemføre uddannelsen og mere opmærksomme på deres omgivelser.
Yderligere blev de fleste af eleverne med SfL-baggrund betragtet som rolle-modeller og endte ofte som klasserepræsentanter og school prefects.
School for Life blev indledt i 1994, fordi Nordghana populært sagt oplevede ”uddannelsens dilemma”.
I en generation havde fattige familier oplevet, at børn, de for surt sammensparede penge havde sendt i skole, aldrig vendte tilbage til landsbyen. De blev for fine til at hjælpe med landbruget og for kloge til at have særligt meget at gøre med deres familier, som hovedsageligt bestod af analfabeter.
Derfor var der ikke meget at sige til, at nye forældre var særdeles skeptiske overfor at sende deres små børn i skole, når der samtidig var så hårdt brug for arbejdskraften i hjemmet og marken. Erfaringerne skræmte.
Så der var brug for en overbevisende ny erfaring til at ændre deres holdning til uddannelse, og dermed også indirekte til udvikling generelt. Det skulle med andre ord kunne betale sig for familierne at sende børnene i skole. Skolen skulle være mere værdifuld end børnenes arbejdskraft. Det var målet for SfL.
SfL lagde beskedent ud i 2 distrikter i 1994, men erfarede hurtigt, at man roligt kunne udvide til først 4, så 5, senere 8 og nu 12 distrikter.
Forældre er gennem alle årene blevet taget med på råd i lokale skolekomiteer. Undervisningsmaterialerne er blevet udviklet og forfattet, så de passer lige ind i børnenes situationer og familiernes behov. Læreren kommer fra lokalsamfundet og får et intensivt kursus i pædagogik.
SfL-konceptet har været revolutionerende – og nu 13 år efter har det så også vist sig, at det har haft en højst velkommen bieffekt: SfL har fået fat om fattigdommens rødder og viser nu vej til bedre liv for en kæmpe gruppe af fattige børn, deres familier og lokalsamfund i det nordlige Ghana.
I dag står internationale donorer fra USA, England og FN i kø for at kopiere projektet til andre steder i landet og verden.
Hele rapporten “The Leap to Literacy and Life Change in Northern Ghana” kan downloades på www.ghanavenskabsgrupperne.dk/index.php?id=214
