Tanks overalt. Smadrede huse. Skudhuller i facader. Dette scenarie mødte Mission Øst i Tadsjikistan for 20 år siden, efter at en fem år lang borgerkrig havde hærget den tidligere sovjetrepublik i Centralasien.
“Det var voldsomt at se de mange tanks. De var overalt, også foran skolerne for at beskytte børnene,” fortæller Ruth Faber, Mission Østs første projektkoordinator i Tadsjikistan.
“Vi så børn i bare tæer og uden frakker på i den kolde sne. Det var hårdt at se, at de børn, vi mødte, tilsyneladende ikke havde noget legetøj og ikke legede. Al deres energi var fokuseret på at overleve,” tilføjer Alex Ramos-Peña. Hun var med som frivillig i Mission Østs hjælpeteam, som måtte rejse over bjergene fra Usbekistan ind i det krigshærgede land.
Ville ikke overleve vinteren
Krigen begyndte i maj 1992 med kampe mellem regeringen og en løst organiseret opposition og bragte landet i en tilstand af total ødelæggelse. Titusinder af mennesker blev dræbt, og flere end en million mennesker blev tvunget til at forlade deres marker og hjem og var nu afhængige af omverdenens støtte for at overleve.
I juni 1997 blev der indgået en fredsaftale. Men op mod 300.000 mennesker ville sandsynligvis ikke overleve den kommende vinter uden humanitær hjælp. Mission Øst trådte derfor til med et omfattende hjælpeprogram i november samme år. Det lykkedes hjælpeteamet at skaffe containere med mel, olie og andre helt basale fødevarer.
”Vi var alle drevet af et stærkt ønske om at møde behovet hos de mange familier, vi mødte, fædre, mødre og børn, men vi måtte lære det hele undervejs! Og vi fik stor hjælp fra energiske hovedsageligt unge tadsjikere, der var ivrige efter at engagere sig i nødhjælpsoperationerne og bidrage til udviklingen af deres smukke land,” fortæller Maryse Tanis, der også var med i det første hjælpeteam og i dag leder Mission Østs arbejde i Tadsjikistan fra kontoret i Bruxelles.
Alle var under stort pres
Krigen var slut, men der var våben alle vegne og en meget anspændt atmosfære, husker Alex Ramos-Peña:
”Vi bevægede os meget forsigtigt rundt, altid som en gruppe,” fortæller hun og tilføjer:
”Det største pres var usikkerheden. Vi vidste jo, at de mennesker, der mødte os med våben, selv var under stort pres: Politiet, militæret og oppositionsgrupperne. Men befolkningen mødte Mission Øst-teamet med stor gæstfrihed,” husker hun.
”Vi mødte en familie på syv personer, som kun havde lidt honning og fire løg tilbage i køkkenet. Midt i deres nød insisterede de på at dele maden med os. Det var så rørende. Men oplevelsen gjorde samtidig, at vi derefter mødte familierne på offentlige steder for at lette presset fra den gæstfrihedskultur, som kendetegner det tadsjikiske folk.”
Førende inden for vand, sanitet og hygiejne
I dag – 20 år senere – er Mission Øst en af de vigtigste internationale organisationer i landet. Det, der startede med akut nødhjælp, fortsatte med landbrugsprojekter for at skaffe befolkningen et levebrød, og i dag er Mission Øst en af de førende hjælpeorganisationer inden for vand, sanitet, hygiejne og katastrofeforebyggelse.
”Sammen med tadsjikiske organisationer taler og arbejder vi for pigers og kvinders rettigheder. Det samme gør vi for personer med handicap. Og vi træder til med akut nødhjælp, når arbejdsområdet Zerafshandalen i nord og den sydøstlige provins Gorno-Badakshan hærges af oversvømmelser og mudderskred,” fortæller Maryse Tanis.
Jubilæet for Mission Østs 20 år i Tadsjikistan markeres i efteråret ved en reception i Tadsjikistans hovedstad Dushanbe, hvor generalsekretær Kim Hartzner vil deltage.
