Prisvindende forskning: Mere overvægtige ministre er mere korrupte

To politiske sværvægtere, Kirgisistans ministerpræsident Akylbek Japarov (tv) og Ruslands vice-premierminister, Alexei Overchuk.


Foto: Ruslands regering (public domain).
Laurits Holdt

6. januar 2024

Ole Therkildsen

ole_therkildsen

Ole Therkildsen (født 1945) startede i ’branchen’ som u-landsfrivillig i Tanzania i 1970. Han er nu seniorforsker emeritus på Dansk Institut for Internationale Studier, hvor han koordinerede forskningsprogrammet ”Eliter, produktion og fattigdom: en komparativ analyse.”

Han har også forsket i borgerdeltagelse, decentralisering, beskatning, og reformer af den offentlige sektor i det sydlige Afrika.

Temaet i denne blog vil ofte være sammenligninger mellem fattige og rige lande. De kan være både meget ens og meget forskellige på overraskende måder.

Højtiderne er forbi. Megen mad og drikke får tøjet til at stramme på mange. Overvægt er ikke godt for helbredet.

Nu viser banebrydende ny forskning, at overvægt også er forbundet med et usundt samfundshelbred. Således er Rusland og dets nabolande mere korrupte desto mere overvægtige deres toppolitikerne er. Tunge ministre er simpelthen dårlige for god regeringsførelse.

Denne epokegørende indsigt er heldigvis blevet belønnet med Ig Nobel-prisen for økonomi. Til forskel fra Nobelpriserne hædrer Ig Nobel den forskning, som får folk til at LE og derefter TÆNKE. Prisen er blevet uddelt i 33 år af tidsskriftet Annals of Improbable Research, som har hjemsted på Harvard universitetet.

Pavlo Blavatskyy hedder den prisvindende fedme- og korruptionsforsker. Han er ukrainer, men ansat på et fransk universitet og har således både føling med korruption i et af de værst ramte lande og smag for appetitvækkende fransk mad. Kombinationen illustrerer smukt, at nytænkning fremmes, når silo-tænkning droppes.

Overvægt og korruption blandt politikere i den tidligere Sovjetunion

Den peer-reviewede artikel kan læses her: Obesity of politicians and corruption in post‐Soviet countries (wiley.com) Ved hjælp af kunstig intelligens brugte Blavatskyy ansigtsbilleder fra 2017 af næsten 300 ministre i 15 postsovjetiske lande til at udregne deres BMI. Han fandt, at BMI-medianen for ministerkabinettet er stærkt korreleret med landets korruption som målt af Transparency International og Verdensbanken. Det viser diagrammet klart.

Index på 100 = mindst korrupt
Illustration: Blavatskyy, P. (2021). “Obesity of politicians and corruption in post-Soviet countries.” Economics of Transition and Institutional Change. Vol 29:343–356. 

De fire mindst korrupte lande – Estland, Letland, Litauen og Georgien – har de letteste ministerkabinetter. Omvendt har Tajikistan, Turkmenistan and Usbekistan, som er de mest korrupte, de mest overvægtige ministre. Ukraine vejer også tungt.

Overvægt er i det hele taget udbredt blandt ministre i landene i det tidligere Sovjetunionen. Næsten en tredjedel af dem var stærkt overvægtige. I Usbekistan var det 54 procent, og 44 procent i Tajikistan. Kun tre procent af ministrene var normalvægtige.

Også Putins kabinet er ganske velpolstret. Det foretrækker han måske, fordi han tror, som Shakespeares Julius Cæsar gjorde, at fyldige mænd er mere tilfredse end magre. Men Blavatskyy sandsynliggør, at Putin tager fejl. Det er de overvægtige i hans inderkreds, som nok er de grådigste.

En anden potentiel fejlslutning kan også afvises. Det kunne jo tænkes, at mere overvægtige politikere kommer fra lande med tungere indbyggere. Faktisk forholder det sig omvendt, viser Blavatskyy. I lande med overvægtige ministre er folk faktisk relativt undervægtige – og samtidigt relativt fattige.

Er overvægtige ministre også mere korrupte udenfor det tidligere Sovjetunionen?

Nu er korrelation selvfølgelig ikke kausalitet. Overvægtige politikere er ikke nødvendigvis mere korrupte end deres slankere kolleger. Alligevel er det interessant, at den globale vækst i overvægt går hånd i hånd med en stigende korruption verden over. Dét perspektiv har Blavatskyy ikke med i sin artikel.

Men det er ganske vist, at forekomsten af overvægt steg fra fem procent i 1980 til 14 procent i 2019, som en videnskabelig artikel fra 2022 viser.

Samtidigt er kampen mod korruption gået i stå ifølge Transparency International. Global set er niveauet det samme i dag, som det var for elleve år siden.

Efter at have læst Blavatskyys artikel er det fristende at få den tanke, at de to globale trends forstærker hinanden. Det er magre år for kampen mod korruption.

Vægten af fremtidens politikere

Derfor er det opmuntrende, at den prisvindende forskers resultater også inspirerer til at bruge et nyt instrument i kampen mod korruption, som også Danmark kan anvende i sine anti-korruptionspolitikker i fremmede lande: Fotografer ansigterne på vores samarbejdspartnere, udregn deres BMI, og så lav forebyggende korruptionsarbejde, hvis partnerne er for tunge. Det vil passe fint ind i den pragmatiske idealisme, som skal være grundlaget for vores fremtidige udenrigspolitik. Nok skal vores samarbejdspartnere helst være velnærede, men der må være en (vægt)grænse.

Den prisvindende økonomiske forskning om korrelationen mellem korruption og overvægt er baseret på data fra 2017. Siden har banebrydende medicinsk forskning af Novo Nordisk bragt ny medicin på markedet. Wegovy hedder midlet, som kan føre til store vægttab for dem, som har råd til den dyre medicin – og dét har også korrupte toppolitikere i fattigere lande.

Sammenfaldet mellem fedme og korruption, som Blavatskyys vandt sin forskerpris på at dokumentere, svækkes derfor, og så vil en anti-korruptionspolitik baseret på samarbejdspartnernes BMI også undergraves betydeligt. Denne utilsigtede bivirkning af fedmemedicinen fra Novo Nordisk må vakse forskere straks søge Novo Nordisk Fonden om penge til at teste. Dét kunne måske udløse en ny pris fra Ig Nobel.