Kina låner millarder af dollar til udviklingslande i Asien og Afrika. Lånene går til infrastrukturprojekter og er steget i takt med, at kinesernes omfattende silkevejsprojekt, Belt and Road Initiative, har taget fart. Og mens milliardlånene er strømmet til de kapitalhungrende udviklingslande, er USA’s kritik af kineserne taget til.
I oktober beskyldte den amerikanske vicepræsident, Mike Pence, Kina for at gøre brug af såkaldt ‘gældsfældediplomati’, hvor de låner penge til udviklingslande for senere hen at veksle uindfriet gæld til overtagelse af strategisk vigtig infrastruktur.
Sri Lankas overdragelse af den nybyggede industrihavn i Hambanthota på en 99-årig lejeaftale til Kina tjener som eksempel på dette, fremhævede Pence. Siden har også præsident Trumps nationale sikkerhedsrådgiver John R. Bolton langet ud efter kineserne og kaldt deres långivning “en strategisk brug af gæld til at holde afrikanske stater fanget i Bejings ønsker og krav”.
Men nu sår et nyt studie tvivl om den tolkning af Kinas hensigter.
Studiet er foretaget af det New York-baserede forskningsinstitut Rhodium Group, der har gennemgået 40 genforhandlinger af gældsaftaler mellem Kina og 26 låntagende lande.
I stedet for at overtage havne og jord, som kineserne har gjort i henholdsvis Sri Lanka og Tadsjikistan, har Kina i 16 tilfælde afskrevet låntagernes gæld.
Gældsforhandlingerne ender ofte i et “mere balanceret forhold” mellem långiver og låntager og har ført til både omfinansieringer, forlængelser af lån og afskrivning af gæld, viser studiet.
I 11 af 40 forhandlinger fik lande med kinesiske lån afskrevet hele deres gæld, heriblandt Tonga.
Kinas lån giver bagslag
At Kina skulle sætte sine låntagere i en situation, hvor de ikke kan tilbagebetale deres lån, har lektor ved Australian National University Darren Lim også svært ved at forstå.
“Så snart Kina udbetaler lånene skifter meget af magten til låntagerne,” siger han til det australske dagblad Sidney Morning Herald.
I slutningen af april deltog en lang række statsledere for Kinas lånmodtagere ved det andet Belt and Road-topmøde i Bejing. I sin tale til mødet angav Kinas præsident, Xi Jinping, at Kina er nødt til at “skære ned på udstedelsen af nye uholdbare lån”.
Mange af de kinesiske lån er udbetalt til lande med dårlige kreditvurderinger, der er i højrisiko for ikke at kunne tilbagebetale sine lån.
“Det er en stor svaghed for Belt and Road, at mange af landene er økonomisk sårbare, fordi de ikke har de politiske og juridske institutioner til at håndtere en høj gæld,” siger Darren Lim og fremhæver videre, at den kinesiske lånepraksis “har kostet kineserne politisk kapital på tværs af hele silkevejsregionen, fordi den har medført korruption og meget begrænsede gevinster for modtagerlandene.”
Export-Import Bank of China, der finansierer en fjerdedel af Belt and Road-projekterne, har udestående lån for omkring 150 milliarder dollar, ifølge Financial Times.
