Nigeria er Afrikas største økonomi og mest befolkningsrige land med knap 200 millioner mennesker. Når der er valg i Nigeria er det altså vigtigt for hele verden, ikke mindst fordi landet har rigtig meget at slås med for tiden med stigende uro og økonomisk tilbagegang.
Men Nigeria er ikke det eneste interessante valg på det afrikanske kontinent i år.
I DR Congo skal den kommende præsident forsøge at få styr på oprørsgruppen M23 i den østlige del af det notorisk fattige land, som er så rig på naturressourcer.
I Sierra Leone skal Julius Maada Bio stå til regnskab for landets galopperende inflation, der førte til store protester i august. I Zimbabwe er det andet valg siden Robert Mugabe forlod magten, og i Liberia skal den tidligere fodboldstjerne og internationale charmør George Weah forsøge at følge op på sin overbevisende sejr i 2017.
Vi har lavet et lille overblik:
Nigeria – 25. februar
Nigerias kommende præsident har en svimlende lang liste af kriser at håndtere, herunder stigende arbejdsløshed, oliemangel, vold fra væbnede grupper som Boko Haram og separatister i nord samt omfattende korruptionsproblemer.
Til gengæld er det måske i år, de unge nigerianere for alvor lader deres stemme høre. I 2020 var der omfattende protester mod den brutale føderale politistyrke SARS (Special Anti-Robbery Squad), som blev mobiliseret over sociale medier under #EndSARS. I kølvandet på det har kampagner rettet mod unge lykkes med at få et rekordhøjt antal nye vælgere registreret frem mod valget. Således havde 10 millioner nye vælgere registeret sig tilbage i august, hvoraf 84 procent var under 35 år.
Den nuværende præsident Muhammadu Buhari har trods udemokratiske tilbøjeligheder såsom nedlukning af Twitter i 2021 gjort det klart, at han efter to valgperioder ikke genopstiller, da en tredje periode ifølge landets forfatning ikke er mulig.
Valget står i stedet mellem tre kandidater, som alle har det tilfælles, at de på den ene eller den anden måde er sovset ind i korruptionsproblemer. Derudover har ingen af dem en alder, der umiddelbart appellerer til landets unge befolkning. Lad os os tage dem en af gangen:
70-årige Bola Tinubu er leder af det regerende parti All Progressives Congress (APC). Han er anklaget for skattesvig og skatteunddragelse, og selvom han benægtede alle anklager, indvilgede han i juli i at betale 41,8 millioner dollar i et forlig.
Den 76-årige oppositionsleder, Atiku Abubakar, fra landets næststørste parti, People’s Democratic Party var Buharis førsteudfordrer ved valget i 2019. Abubakar har afvist flere korruptionsanklager mod ham, herunder en anklage fra nigerianske senatorer i 2007 for at omdirigere mere end 100 millioner dollar fra statskassen til egne forretningsinteresser.
Peter Obi er med sine 61 år det “unge” valg, og han er da også ifølge Foreign Policy de unge vælgeres favorit. Men hans kandidatur led et slag i december, da hans kampagnechef blev dømt for hvidvask af Nigerias højesteret.
Nigeria er også Afrikas største olieproducent, men på grund af omfattende tyverier og manglende vedligeholdelse af infrastruktur er det ikke lykkedes at lukrere på de høje oliepriser verden over. Det konfliktfyldte forhold mellem Kina, Rusland og Vesten vil give flere vanskeligheder for Nigeria, som er stærkt afhængig af kinesiske lån og russiske våben, men er under pres fra Vesten.
I mellemtiden har enorme oversvømmelser i oktober tvunget 1,4 millioner mennesker væk fra deres hjem, mens voldelige konflikter i det nordlige Nigeria har resulteret i en sultkrise og mere end 3 millioner internt fordrevne mennesker.
Observatører er bekymrede for, at dele af landet også kan se væbnede grupper voldeligt forstyrre næste måneds valg. Det Vestafrika-fokuserede Center for Demokrati og Udvikling har blandt andet rapporteret, at det aldrig har oplevet så store vanskeligheder med at få adgang til meningsmålinger.
Sierra Leone – 24. juni
Sierra Leones præsident siden 2018 Julius Maada Bio skal forsøge at forny sit mandat mindre end et år efter, at anti-regeringsprotester i august førte til seks dræbte politibetjente og mindst 21 civile. Sammenstødet opstod, efter at vrede borgere gik på gaden for at protestere mod landets økonomiske forfatning og regeringens manglende evne til at tackle en inflationen, som havde ramt 28 procent.
Derfor vakte det også stor kritik fra oppositionen, da Maada Bio i november proklamerede, at hans administration ville bruge 22 procent af det offentlige budget på uddannelse. Sierra Leone har en af verdens laveste uddannelsesniveauer med under halvdelen af landets otte millioner borgere, der kan læse.
“Vi kaster alle vores ressourcer, al vores energi på uddannelse. Vi kan ikke udvikle os uden at forbedre uddannelsen. Jeg ser det som et eksistentielt spørgsmål,” fortalte præsidenten dengang til The Guardian.
Maada Bio afviste protesterne i august som et kupforsøg. Valget i juni er derfor befolkningens store chance for at fælde dom over Maada Bio i et forhåbentligt mere fredeligt scenarie.
I 2018 vandt Bio en snæver sejr i anden runde med 51,8 procent af stemmerne foran det dengang regerende partis kandidat, Samura Kamara, som også er Maada Bios udfordrer i år. Kamara er langt fra et ukendt ansigt i Sierra Leone med en fortid som centralbankchef, finansminister og udenrigsminister.
Zimbabwe – juli/august
Zimbabwes valgkommission har endnu ikke annonceret en præcis dato for det næste valg, men det står klart, at det bliver afholdt i juli eller august 2023.
Valg i Zimbabwe er ofte ensbetydende med vold, valgsvindel og anfægtede resultater. De kendetegn er bestemt ikke er forsvundet med landets mangeårige diktator, Robert Mugabe, der i 2017 blev afsat af hans partifælle og tætte allierede Emerson Mnangagwa.
Dengang udløste Mugabes afgang et ekstatisk håb om en bedre fremtid for mange zimbabwere. Men det regerende parti Zanu-PF er i høj grad vendt tilbage til Mugabe-lignende metoder. Det blev tydeligt i 2018, da Mnangagwa besejrede oppositionslederen Nelson Chamisa med et flertal på 50,8 procent i det første valg efter kuppet, som blev defineret af den vold og uregelmæssigheder, der var kendt under Mugabe.
I 2023 vil den 44-årige advokat Nelson Chamisa igen udfordre den 80-årige siddende præsident. Denne gang vil Chamisa stille sig i spidsen for opposition, som han har omdøbt Citizens Coalition for Change, da han forsøger at genoplive sin vælgerbase op mod valget, skriver mediet African Business.
Zimbabwe har været plaget af ustabilitet i mere end to årtier nu, mens hyperinflation har tæret på det engang så blomstrende land. Med en gæld på mere end 10 milliarder dollar, er regeringen i dialog med både Verdensbanken og Den Internationale Valutafond (IMS) for at få hjælp til at afbetale på.
Samtidig er Zanu PF’s forhold til Vesten fortsat præget af sanktioner på grund af landets omfattende problemer med at overholde menneskerettighederne. Den amerikanske administration gjorde det for nyligt klart for Zimbabwes regering, at man forventer konkrete forbedringer af de demokratiske processer, hvis sanktionerne skal ophæves. Men der er ikke meget håb for, at tilbuddet vil resultere i en fair valgproces eller andet end en Zanu-PF-sejr ved stemmeurnerne.
Liberia – 10. oktober
Liberias præsident, George Weah har en ret fantastisk historie. Han voksede op i Monrovias slum med et usædvanlig fodboldtalent, som førte ham hele vejen til tops som verdens bedste fodboldspiller i 1995. I 2017 blev han valgt som landets præsident med overbevisende 61,5 procent af stemmerne, og i år søger han så genvalg.
Weahs folkelige popularitet har måske givet ham en vis arrogance over for det forestående valg, for den tidligere fodboldstjerne har ifølge African Business ikke brugt meget tid på kampagnesporet.
I december afsluttede Weah en 48-dages verdensturne med stop i blandt andet Frankrig, Egypten, Marokko og VM i Qatar samt et topmøde mellem USA og Afrika i Washington. Den omfattende rejseaktivitet har givet oppositionspolitikere en oplagt angrebsåbning med fortællingen om en fraværende leder midt i en krisernes tid.
Koalitionen af oppositionspartier, Collaborating Political Parties, håber også at drage fordel af en række korruptionsskandaler i Weahs administration, hvor tre personer blev sanktioneret af det amerikanske finansministerium. Alligevel vil Weah håbe, at hans folkelige popularitet og internationale profil som verdens bedst kendte liberianer igen vil sikre hans præsidentpost i det lille vestafrikanske land på godt 5 millioner mennesker.
DR Congo – 20. december
Det seneste parlamentsvalg i Den Demokratiske Republik Congo i 2018 var den første fredelige overdragelse af magten, siden landet opnåede uafhængighed fra Belgien i 1960 under navnet Zaire.
Det betyder dog ikke at valget var frit og fair. Forud for valget bejlede den nuværende præsident Félix Tshisekedi til sin forgænger Joseph Kabila og orkestrerede en magtdeling, der muliggjorde den fredelige overgang. Aftalen kollapsede i december 2020.
Tshisekedis primære rival i 2018, oppositionslederen Martin Fayulu, erklærede i øvrigt valget for ugyldigt. Det er en påstand, der senere har vist sig velunderbygget, blandt andet i en analyse fra Financial Times, der viste, at Fayulu sandsynligvis vandt valget. The Carter Center skrev også i sin observatørrapport, at “valgprocessen ser ikke ud til at have opfyldt det mest grundlæggende princip ved demokratiske valg – at afspejle folkets ægte vilje.” I Martin Faylulus Twitter-bio beskriver han i øvrigt sig selv som “president elect”.
Det er Fayulu, som Tshisekedi i 2023 igen kommer til at stå overfor, og oppositionslederen har da også allerede været ude og opfordre det internationale samfund til at holde øje med valget.
DR Congo er mildest talt plaget af et væld af problemer. I den østlige del af landet raserer mere end 100 forskellige oprørsgrupper, hvor særligt M23, som Tshisekedi beskylder for at være støttet af nabolandet Rwanda, giver problemer.
DR Congo er ifølge Verdensbanken blandt de fem fattigste i verden, og den omfattende fattigdom har længe hæmmet landets økonomiske udvikling trods notorisk rigdom på naturressourcer. Belgiens berygtede kolonistyre hviler stadig over landet, og Tshisekedi har da også forsøgt at gøre op med forbindelsen til Bruxelles, selvom europæerne blankt har afvist at tilbyde DR Congo erstatning.
Ved det kommende valg vil Tshisekedi argumentere for et stærkt økonomisk opsving med en forventet vækst på over seks procent i 2022 ifølge Verdensbanken, ansporet af høje globale råvarepriser. Men flertallet af congoleserne vil næppe opleve det fulde udbytte af landets skæve ressourceøkonomi medmindre vinderen af 2023-valget er i stand til at demonstrere betydeligt politisk mod og vision.
Det er dog ikke uset i Congo at planlagte valg bliver udskudt. Valget i 2018 var således sat til at blive afholdt to år forinden i 2016.
