30 år siden Ghana-venner sendte første frivillige ud

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Laurits Holdt

Af Pia Sonnenborg, Ghana Venskabsgrupperne

U-landsorganisationen Ghana Venskabsgrupperne har netop markeret 30-året for dens første frivillige udsendt i Ghana. Den dengang lidt for unge mand er i dag en af det danske u-landsmiljøs store profiler.

D. 1. maj 2014 var det 30 år siden, Thomas Ravn-Pedersen (der er leder af oplysningsprojektet Verdens Bedste Nyheder) rejste til Ghana første gang og lagde grunden til det samarbejde med Nordghana, som stadig trives.

Det blev starten på et unikt udviklingsarbejde, en forening som stadig udvikler sig og masser af engagerede mennesker både i Danmark og Ghana.

Ghana Venskabsgrupperne (GV) markerede jubilæet med at give Thomas en boggave og har brugt anledningen til at samle erindringsglimt fra Lise Palstrøm, Estrid Hessellund, Leif Rasmussen og Pia Sonnenborg om, hvordan det egentlig gik til, da GV´s allerførste udsendte blev sendt af sted:

På et møde i Ghanaudvalget/Ghanagruppen i Silkeborg blev det bestemt, at vi ville sende en person til Nordghana et år, finansieret af et tilskud på 50.000 kr fra Folkekirkens Nødhjælp og sammenskrabede midler fra venskabsbyerne (i alt 110.000 kr.), for at undersøge om der var basis for et udviklingssamarbejde. Der blev sat en lillebitte annonce i Midtjyllands Avis med teksten:

Silkeborg Ghana Gruppe søger en ulønnet medarbejder til 1 års arbejde i det nordlige Ghana. Rejse og omkostninger betales af Ghana Gruppen. Ansøgningsfrist d. 10. december 1983.

Det er de dårligste vilkår GV nogensinde har udsendt en medarbejder på – til en udefineret opgave – i en tid, hvor eneste kommunikationsmulighed var breve, der tog 5-6 uger hver vej og i nødsfald en telex gennem en erhvervsvirksomhed i Tamale.

Da vi diskuterede evt. kandidater kom Lise Palstrøm med et forsigtigt indspil: “Jeg har en bror, Thomas. Han kunne måske være interesseret og aktuel – selv om han er lidt ung!” Lise bedyrede, at han var mere moden end alderen tilkendegav og overbeviste os om, at han var den rette.

Vi besluttede at ansætte 21-årige Thomas og stillede tre betingelser: at Thomas ikke under nogen omstændigheder måtte sige, hvor ung han var, og at han skule medbringe billede af ”sin familie” (kone og barn) til brug om nødvendigt + anlægge skæg!

Det blev et eventyrligt, hårdt og udviklende år for Thomas og skabte grundlaget for GV´s arbejde.

Læs mere i Thomas ravn-Pedersens artikel i Ghana Venskabsgruppernes medlemsblad, Ghana Håndslag, nummer 3 fra 2004 (PDF).