Mmele Sokhela og hans fire børn mellem 12 og 16 lå og sov i deres hjem i den sydafrikanske kystby Durban, da regnen kom. Han vågnede, da væggene fra metodistkirken, som lå ved siden af, væltede og ødelagde hans hjem. Der var murbrokker overalt, og den 39-årige mand kunne hverken se eller høre sine børn.
“Jeg råbte deres navne, men der var kun tavshed. Jeg råbte til naboerne, at de skulle komme og hjælpe os, men der var alle mulige murbrokker oven på os – mursten, møbler, spær, zinktaget – og den stigende vandmængde,” siger han.
To timer senere lykkedes det naboerne at grave ham fri af ruinerne. Ingen af hans børn overlevede.
Mmele Sokhelas historie kan man læse i mediet New Frame. Det er blot én af mange tragiske historier om den skæbnesvangre nat den 11. april, hvor regnen væltede ned over KwaZulu-Natal-provinsen i Sydafrika, som den ikke har gjort i over seks årtier.
Der faldt mellem 200-400 millimeter regn på 24 timer – ifølge Sydafrikas svar på DMI svarer det til, hvad der normalt forbindes med tropiske orkaner.
Den 18. april erklærede landets præsident, Cyril Ramaphosa, national nødretstilstand.
Det er især de spinkle huse i Durbans slumområder, der blev ødelagt, da regnen faldt.
Foto: Darren Stewart/Gallo Images via Getty Images
De fattige holder for
Over 450 mennesker mistede livet, da regnen faldt. Vandmasserne rev samtidig i tusindvis af huse med sig og gjorde skade på endnu flere. Læger uden grænser vurderer, at 40.000 mennesker er hjemløse. Organisationens medicinske teamleder i Durban, Mani Thandrayen, siger:
“Byen er fortsat i krise dage dage efter stormen, og det er nu primært en krise med hensyn til rent vand og sanitet – til hospitaler, klinikker og lokalsamfund. Kommer der ikke styr på dette, kan det betyde en forværret sundhedskrise, der er karakteriseret ved vandbårne sygdomme.”
Katastrofen i Durban har fået debatten om klimaforandringernes konsekvenser til at blusse op, og sat spot på, hvordan det igen-igen er de fattigste og mest udsatte, der bliver ramt. For langt de fleste dødsfald og langt det meste af ødelæggelserne skete i de områder, hvor folk, der ikke har råd til rigtige huse, har bygget små spinkle skure, der ikke kunne stå imod vandet.
“Meget ofte, ikke kun i Sydafrika, men også i mange andre udviklingslande, er der simpelthen ikke penge, der er ikke ekspertise, og der er ikke regeringsvilje til at investere ordentligt i at beskytte de fattigste i samfundet,” siger Jasper Knight, professor i fysisk geografi ved University of the Witwatersrand i Johannesburg, til New York Times.
Genopbygning af alt
Der bliver også brug for en ordentlig bunke penge for at rydde op efter de omfattende ødelæggelser efter det, lokalregeringen i KwaZulu-Natal på Facebook har kaldt ”en af de værste storme i vores lands historie.”
Det er ikke bare bygninger, der er kollapset under vandet og de mudderskred, regnen medførte, men også veje og broer er skyllet væk, 600 skoler er ødelagt, og dele af Durban lå under vand i flere dage efter.
På et pressemøde søndag vurderede regeringslederen i provinsen, Sihle Zikalala, at der er brug for 1,9 milliarder rand – 840 millioner kroner – for at gennemføre katastrofehjælpearbejdet. Indtil nu har staten allokeret en milliard.
En tankbil er blevet taget med vandmængderne og skyllet op på stranden i Durban.
Foto: Darren Stewart/Gallo Images via Getty Images
KwaZulu-Natal spiller en central rolle for Sydafrikas økonomi, og havnen, der er Afrika syd for Saharas største containerknudepunkt, håndterer 60 procent af landets forsendelser og transport mellem Sydafrika og andre afrikanske nationer. Det skriver det sydafrikanske medie Businesstech.
Landets militær har udsendt 10.000 soldater for at hjælpe med eftersøgning og oprydningsarbejdet og for at bistå med at udleve mad og vand. Sihle Zikalala sagde også, at regeringen i slutningen af denne uge vil opsætte 4.000 midlertidige boliger, mens en løsning med mere permanente boliger er 6-8 måneder undervejs.
54 mennesker var stadig meldt forsvundne i søndags.
