YANGON: Indbyggerne i Burma har festet og fejret, siden det stod klart, at Den Nationale Liga for Demokrati med demokrati-ikonet Aung San Suu Kyi i spidsen har vundet over 80 procent af stemmerne ved parlamentsvalget.
Optimismen er stor blandt Burmas befolkning, der forventer flere demokratiske reformer, øgede frihedsrettigheder og større international støtte under en ny NLD-regering.
Men det kommer til at tage tid at skabe forandring, og der vil være store udfordringer undervejs, skriver kommentatoren Wai Yan Hpone i avisen Irrawaddy.
Den kommende regering arver en lang række uløste problemer og vil være under pres fra såvel udlandet som fra forskelligrettede interesser i landet, herunder grupper med stærke antimuslimske holdninger.
Munke imod NLD
Burma og også den mangeårige oppositionsleder i skikkelse af Aung San Suu Kyi har længe været under pres fra det internationale samfund for at sikre basale rettigheder for landets muslimske rohingya-befolkning, som af FN betegnes som en af verdens mest forfulgte minoriteter.
Suu Kyi har i løbet af valgkampen været tavs om problemet, formentlig af valgtaktiske årsager.
I månederne op til valget angreb munkene flere gange Aung San Suu Kyi og hendes parti verbalt, fordi de ikke har støttet op om de fire diskriminerende særlove.
Særlove mod muslimer
Bevægelsen har flere gange afvist at have forbindelser til det nuværende styre i form af regeringspartiet USDP, der først og fremmest består af generaler, som har lagt uniformen.
Men i august underskrev præsident Thein Sein de første af fire love, som Ma Ba Tha direkte stod bag. Lovene gør det blandt andet forbudt at have mere end én ægtefælle og indfører restriktioner på at konvertere til en anden religion.
Menneskeretsgrupper har kritiseret lovene for at være rettet mod muslimer.
Munkene kan ikke selv stemme, men nyder udbredt respekt og har en vis politisk indflydelse.
Vil beskytte buddhismen
Gruppen, der tæller op mod 200.000 munke blandt sine medlemmer, opstod som følge af et brutalt drab i Rakhine-delstaten, hvor en buddhistisk kvinde blev voldtaget og efterfølgende dræbt.
Derimod er buddhismen en fredens religion, der ikke ønsker vold eller konflikt, understreger han.
For nylig har Institute for War and Peace Reporting taget initiativ til at imødegå hate speech fra buddhistisk-nationalistiske grupper som Ma Ba Tha, men det er en klar overreaktion, siger U Par Mauk Kha.
U Par Mauk Kha
Foto: Ane Nordentoft
Ma Ba Thas medlemmer har tidligere blandt andet blokeret for, at nødhjælp kunne komme frem til fordrevne rohingyaer, et muslimsk mindretal i Rakhine-delstaten.
En del rohingyaer har fået brændt deres huse ned, men U Par Mauk Kha afviser, at Ma Ba Tha står bag.
Forud for parlamentsvalget i Burma den 8. november havde mindst 700.000 rohingyaer fået frataget deres ID-kort og stemmeret.
