Der bor 860.000 mennesker i verdens største flygtningelejr – får de nogensinde lov at vende hjem?

Kutupalong-lejren huser omkring 860.000 flygtninge fra Myanmar.


Foto: Rehman Asad/NurPhoto via Getty Images
Laurits Holdt

Det er seks år siden at hundredetusinder af mennesker flygtede fra Myanmar til Bangladesh, fordi de blev forfulgt, og deres landbyer blev angrebet og sat i brand af militæret. De tilhører den muslimske minoritet rohingya, og de fleste bor i dag i den enorme Kutupalong-flygtninglejr i udkanten af byen Cox’ Bazar. Der bor omkring 860.000 mennesker i lejren.

Muligheden for at de kan vende hjem er svær at på øje på, for der er ikke sket nogen form for forbedring i forholdene for den muslimske minoritet i det overvejende buddhistiske land. Tværtimod er landet siden militæret tog magten i februar 2021 gledet ud i en voldsom humanitær krise, fordi militæret slår brutalt ned mange steder i landet, lyder det fra Helene Maria Kyed, der er seniorforsker på Dansk Institut for Internationale Studier, DIIS og har beskæftiget sig med Myanmar siden 2014.

Hun er gæst i denne uges episode af Højtryk, globalnyts podcast.

Statsapparatet er mere eller mindre brudt sammen i de områder af landet, hvor militæret har magten – for det har det langt fra i hele landet. Det betyder at sundhedssystemer, uddannelser og andre basale ydelser er stort set ud af drift – ikke mindst fordi mange offentligt ansatte strejker i protest mod militæret, fortæller hun.

Det der begyndte som fredelige protester mod militærstyret har for manges vedkommende udviklet sig til en væbnet modstand, fordi militæret overhovedet ikke har været lydhør overfor de protesterende. Det betyder, at der i dag er et virvar at lokale såkaldte selvforsvarsgrupper – de vil ikke kaldes ’militser’, for det ord forbindes almindeligvis med grupper, som støtter militæret mod lokale oprørsgrupper.

Nogle af oprørsgrupperne er regulære hære, som har eksisteret i årevis og kontrollerer flere områder af landet. Der findes grupper fra etniske mindretal, som har ligget i krig med militæret siden uafhængigheden i 1948.

I flere tilfælde er de gamle oprørsgrupper og de nye selvforsvarsgrupper begyndt at arbejde sammen, så militæret er presset, fortæller Helene Maria Kyed.

Militæret åbnede samfundet

At militæret sidder på magten i Myanmar er ikke noget nyt, for sådan har det været i det meste af tiden siden landet blev selvstændigt. Men i 2010 begyndte generalerne at åbne op og liberalisere landet. I 2015 blev der gennemført demokratiske valg og frihedsikonet Aung San Suu Kyis parti, NLD, kom til magten.

Den nye regering gik blandt andet i gang med at indgå våbenhviler med nogle af de mange etniske oprørsgrupper og stille og roligt demokratisere landet. Men det er alt sammen blevet rullet tilbage efter militærkuppet.

Ved det seneste valg i 2020 vandt NLD en jordskredssejr, og det kan have været en medvirkende årsag til kuppet, fordi de ledende generaler muligvis har frygtet at regeringen ville begynde at pille ved den magt og de privilegier, som de øvre lag i militæret har.

Klarer sig uden frihedsikonet

Kupmagerne satte den i befolkningen populære Aung San Suu Kyi i fængsel, men har senere overført hende til husarrest. Hun spiller derfor ikke en aktiv rolle i den folkelige modstand mod militærstyret.

Men det ser ud til, at oppositionen og oprørsgrupperne klarer sig fint uden hende, siger Helene Maria Kyed.

”Mange er også gået så vidt som til at sige, at de måske endda er lidt bange for, hvad der vil ske, hvis hun kommer tilbage til politik. For hun blev kritiseret meget af mindretallene, mens hun sad på regeringsmagten. Kritiseret for altid at fokusere på det burmesiske flertal og ikke få indfriet de løfter, som hun havde givet til mindretallene. Så der er nogen, der ser det som lidt af en befrielse, at hun ikke styrer showet.”

Hun forklarer, at demokratibevægelsen er blevet bredere efter militærkuppet, så den nu også inkluderer mindre folkeslag, og at hvis NLD lever op det som partiet har sagt undervejs, så kan der blive mulighed for at de mange rohingya-flygtninge i Bangladesh kan vende hjem – hvis og når militærstyret en dag slutter.

Hør hele interviewet med Helene Maria Kyed herunder eller i podcasten Højtryk, som du finder lige der, hvor du finder dine andre podcasts (hvis du da ikke allerede har fundet den).