Malawi Penal code, section 153 – Unnatural offences
.faktabokse{ width:40%; float:right; } .faktaboks { border:1px solid #d1d1d1; color:#000; background:#eee; padding:15px; float:right; margin-left:15px; margin-bottom:15px; } .faktaboks h2{ color: #334752; } @media (max-width:768px){ .faktabokse{ width:100%; float:left; } .faktaboks{ margin-left:0; } .faktaboks p{ font-size:13px; } .faktaboks h2{ font-size:1.2rem; } .faktaboks img{ max-width:50%; margin: 0 auto; display: block; } }
Kort før jul suspenderede Malawis justitsministerium sodomi-loven, som i dag kan medføre op til 14 års fængsel for seksuelt samvær mellem to mennesker af samme køn.
I sidste uge bakkede Malawis præsident, Peter Mutharika, op om denne linje og meddelte, at Malawi bør respektere homoseksuelles rettigheder.
Et skridt i den rigtige retning
Ifølge Gift Trapence, direktør for den malawianske menneskerettighedsorganisation, Centre for the Development of People (CEDEP), er dette en yderst positiv udvikling.
Regeringens udmelding kommer efter, at to mænd i december blev brutalt anholdt og tiltalt efter den mere end 100 år gamle sodomi-lov. Anholdelsen har medført en ophedet debat i det sydøst-afrikanske land om homoseksuelles rettigheder.
Et stort pres fra både menneskerettighedsorganisationer og internationale donorer, fik kort før jul regeringen til at løslade de to mænd og midlertidigt suspendere den omstridte lov.
Mulighed for folkeafstemning om loven
Der er dog stadig stor modstand mod helt at afskaffe sodomi-loven, særligt blandt religiøse ledere fra den katolske kirke, som beskylder regeringen for at give efter for pres fra internationale donorer.
Regeringens udmelding er da heller ikke en entydig forsikring om forandring.
Præsident Mutharika har meddelt, at hvis loven skal endeligt afskaffes, skal det ske ved en folkeafstemning, hvor Malawis befolkning bliver hørt. Og dette vil med stor sandsynlighed betyde et nej til ændringer.
CEDEP og flere andre menneskerettighedsorganisationer står dog klar til at udfordre en eventuel folkeafstemning om loven, som de mener, er i strid med både Malawis konstitution og de universelle menneskerettigheder, som landet har skrevet under på.
Han understreger, at menneskerettighederne er ukrænkelige og gælder for alle uanset religion, køn eller seksualitet.
Præsidenten presset fra to sider
AIDS-Fondet har siden 2011 samarbejdet med CEDEP om at sikre mænd, der har sex med mænd, lige rettigheder i sundhedsvæsnet og om at bekæmpe stigma og diskrimination af homoseksuelle gennem samarbejde med regeringen, religiøse ledere og lokale høvdinger.