Ole Therkildsen
Ole Therkildsen (født 1945) startede i ’branchen’ som u-landsfrivillig i Tanzania i 1970. Han er nu seniorforsker emeritus på Dansk Institut for Internationale Studier, hvor han koordinerede forskningsprogrammet ”Eliter, produktion og fattigdom: en komparativ analyse.”
Han har også forsket i borgerdeltagelse, decentralisering, beskatning, og reformer af den offentlige sektor i det sydlige Afrika.
Temaet i denne blog vil ofte være sammenligninger mellem fattige og rige lande. De kan være både meget ens og meget forskellige på overraskende måder.
Demokratiet er typisk skrøbeligt i fattige lande. Institutionerne er svage, styreformen ny og – vil nogle hævde – ofte påtvunget dem af vestlige lande. Målt på de parametre er Malawi humlebien, der ikke burde kunne flyve: en politisk krise vil derfor ramme landets skrøbelige demokrati hårdt. USA vil derimod klare en demokrati-krise uden større problemer: Landet er rigt; og er jo verdens ældste demokrati (det mener mange; jeg er uenig, men det er en anden historie).
Virkeligheden er mere kompliceret. Malawis demokrati kom styrket ud af dets politiske kriser i 2019-20. The Economist kårede det til verdens mest beundringsværdige nation i 2020. Som det eneste land i verden gik det her fremad for demokrati og menneskerettigheder, mens magthaverne i 80 lande (heriblandt Danmark) udnyttede Covid-19 epidemien til at konsolidere deres magt.
I USA førte valget af Trump i 2016 og hans nederlag i 2020 til en voksende politisk krise. Landet er blevet mere splittet hjemme og mindre troværdigt ude end på noget tidspunkt siden Vietnam-krigen.
Sammenligningen af krisehåndteringen i det to lande viser interessante forskelle og ligheder.
To anti-demokratiske præsidenter
I 2012 døde Malawis præsident midt i en valgperiode, men det blev skjult for offentligheden. Liget blev fløjet til Sydafrika for ”medicinsk behandling”, så broderen, Peter Mutharika, kunne få tid til at overtage magten. Det var ulovligt – og det mislykkedes, som forklaret nedenfor.
I 2014 stillede Mutharika op til præsidentvalget og ”vandt.” Han blev ”genvalgt” i maj 2019 – igen ved hjælp af valgsvindel. Alligevel blev han lykønsket af valgobservatører fra EU, AU, Commonwealth og SADC umiddelbart efter valget. Skandaløst.
Valget i 2019 udløste protester. Mutharika’s regering slap politiet og sit eget partis vigilante-grupper løs på demonstranterne, mens oppositionen blev beskyldt for at være terrorister i ledtog med Al Shabab.
Trumps anti-demokratiske handlinger er velkendte: hans åbenlyse forsøg på at påvirke valgresultater i delstater før og efter valget i 2020 og hans støtte til de voldelige pro-Trump demonstrationer udenfor og på Capitol Hill i januar 2020.
Pro- og anti-demokratiske protester
I Malawi blev demonstrationerne mod valgsvindel i 2019 anført af Human Rights Defenders Coalition (HRDC), som samlede mange civilsamfundsorganisationer. Protesterne gjaldt både 2019-valgets gyldighed, og hvorvidt Mutharika med kun knapt 40 procent af stemmerne havde den nødvendige folkelige opbakning. Langt de fleste demonstrationer var fredelige. Dog blev regeringskontorer på Capital Hill, Lilongwe, raserede i en enkelt hændelse.
At menneskeretskoalitionen gjorde 2019 til “the year of mass protests” skabte et pres på domstolene, som hjalp til at sikre, at klagerne over valgsvindel ikke bare blev fejet ind under gulvtæppet.
I USA søgte kampklædte anti-demokratiske demonstranter opildnet af Trump at omstøde det retmæssige resultat af 2020-valget. Det skete blandt andet med en voldelig invasion af Capitol Hill, som bragte politikernes liv i fare. Fem personer døde i tumulterne. Invasionen var den største trussel mod demokratiet siden borgerkrigen.
Domstolene
Malawis regeringskontrollerede valgkommission erklærede 2019-valget for gyldigt og den siddende præsident som sejrherre. Men de to oppositionsledere klagede over resultatet til Constitutional Court (CC) bestående af fem højesteretsdommere. Forfatningsdomstolen gav klagerne medhold i februar 2020 og beordrede omvalg indenfor 150 dage. At dette ikke var en let afgørelse at tage, illustreres af, at dommerne bar skudsikre veste under deres rober. De følte sig med god grund truede af magthaverne.
Præsident Mutharika og valgkommissionen appellerede afgørelsen til Højesteret, som stadfæstede dommen i maj: Nye valg blev afholdt i juni, og blev vundet af oppositionen.
Præsident Mutharika forsøgte – forgæves – at påvirke og omstøde domstolenes afgørelser. Dommerne blev tilbudt kufferter fulde af penge, og præsidenten beordrede den ledende dommer til at træde tilbage. Det nægtede Højesteret, der blev støttet af en række hjemlige organisationer. Domstolene holdt stand.
I USA prøvede Trump at få Højesteret til at omstøde valgresultaterne i fire svingstater. Selv om tre af dommerne var udnævnt at Trump, afviste domstolen at høre sagen.
Militæret
I begge lande beskyttede militæret demokratiet under kriserne.
Malawis militær støttede således vicepræsident Joyce Bandas grundlovssikrede ret til præsidentposten i 2012, da den daværende præsident, Bingu wa Mutharika, pludseligt døde, og hans bror ulovligt ville overtage magten. Banda regerede indtil 2014, hvor Peter Mutharika dubiøst vandt valget.
Efter at svindelvalget i 2019 blev kendt ugyldigt af domstolene, beskyttede militæret også demonstranternes ret til at protestere og støttede ikke præsident Mutharikas forsøg på at underminere domstolene. Mutharika forsøgte også – forgæves – at fjerne hærchefen i marts 2020. Og da det blev klart, at oppositionen havde vundet valget i 2020, forstærkede militæret sin beskyttelse af den nye præsident, Lazarus Chakwera.
Præsident Trump – the commander in chief – truede allerede i juni 2020 med at indsætte militæret mod de udbredte protester i amerikanske byer, der fulgte efter mordet på George Floyd. I fuld offentlighed nægtede forsvarsministeren at gøre det. Samtidigt offentliggjorde formanden for The Joint Chiefs of Staff et budskab til de øverste militære ledere, der understregede, at alle i de væbnede styrker havde aflagt ed på at forsvare grundloven, som giver amerikanerne ret til ytringsfrihed og fredelige demonstrationer.
Senere skrev alle ti nulevende tidligere forsvarsministre i Washington Post, at det amerikanske militær ikke skulle blande sig i resultatet af 2020-valget. Det ville være farligt, ulovligt og grundlovsstridigt. Militærfolk der involverer sig, vil kunne dømmes og straffes.
Mere end det. I de kaotiske timer efter at Trump-tilhængere havde tvunget sig adgang til Capitol, meddelte Pentagon lakonisk, at forsvarsministeriet efter konsultation med vicepræsidenten og kongressens ledere havde beordret Nationalgarden indsat. Præsident Trump blev ikke nævnt med et ord, selv om han er øverstbefalende for de væbnede styrker og ansvarlig for Washingtons nationalgarde. Pentagon havde taget kontrollen med hovedstaden og landets sikkerhed.
USAs militær spillede således en diskret rolle i at sikre, at Trump ikke kuppede sig til magten. Ironisk nok har militæret i de sidste årtier haft mere succes med at beskytte demokratiet hjemme end med at søge demokrati gennemført i fjerne egne af verden.
Hvad er op, og hvad er ned…
Protester, domstole og militær spillede afgørende og, for mange ganske uventede roller i de to landes demokratiske processer.
Efter Kenya i 2017 er Malawi nu det andet land i Afrika, der har omgjort et præsidentvalg, men er det første land, hvor oppositionen vandt omvalget, og det eneste land i verden hvor demokratiet fik det bedre i 2020. Derimod forsøgte Trump og det republikanske parti illegitimt, umoralsk og illegalt at gribe magten trods Joe Bidens klare valgsejr.
Alligevel har Trump-regeringen adskillelige gange forkyndt sin mening om 2019-2020 valgene i Malawi. Efter svindelvalget i maj 2019 lykønskede USA således Malawi med dets ”fredelige og troværdige valg.” Senere på året skrev Mike Pompeo, USA’s udenrigsminister, at “Malawis seneste succesfulde valg understreger landets opbakning til vore fælles demokratiske principper.”
Malawis regering har – så vidt jeg ved – ikke officielt udtalt sig om demokratiets tilstand i USA.
