Burma: Aung San Suu Kyi udpeger nær allieret til præsidentkandidat

remise_du_prix_sakharov_a_aung_san_suu_kyi_strasbourg_22_octobre_2013-04
På trods af den store valgsejr i november kan Aung San Suu Kyi ikke blive Burmas næste præsident.
Foto: Claude TRUONG-NGOC / (CC BY-SA 3.0)
Laurits Holdt

Parlamentet i Burma er ved at gøre klar til at vælge landets næste præsident.

Aung San Suu Kyi, der er verdenskendt for sin mangeårige modstand mod landets militærstyre, leder partiet NLD, der vandt stort i valget i november 2015, er udelukket fra at stille op til posten.

Ifølge landets lov må en præsident ikke have børn med fremmed statsborgerskab, hvilket Aung San Suu Kyi har. Hendes afdøde mand var britisk statsborger og det samme er hendes to sønner.

Partiet har i stedet valgt dets medlem Htin Kyaw til sin kandidat fra parlamentets førstekammer. Han er Aung San Suu Kyi nære allierede. Fra andetkammeret har partiet indstillet Henry Van Thio. Det skriver BBC.

Partiet har flertal i begge parlamentets kamre og der forventes derfor at de to kandidater bliver valgt.

De skal konkurrere med en kandidat, som militæret stiller op. Men med sit solide flertal kan NLP ifølge BBC i realiteten bestemme, hvem der skal være præsident og det forventes at blive Htin Kyaw.
De to tabere af afstemningen bliver vicepræsidenter.

Det vides endnu ikke, hvornår afstemningen finder sted men den nye regering skal træde til 1. april.

Ifølge BBC har Aung San Suu Kyi lige til det sidste forgæves forsøgt, at få det magtfulde militær med på, at ændre loven, så hun kunne blive præsident.