Dræber-jordskælv i Peru

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

115 er indtil nu fundet dræbt efter 2 jordskælv, der natten til torsdag dansk tid ramte kystlandet i Peru. Antallet af sårede er oppe på 1.300, oplyser den peruanske sundhedsminister, Carlos Vallejo, ifølge flere nyhedskilder torsdag.

Kilder i redningstjenesterne taler om helt op til 330 registrerede døde.

En af de værst ramte større byer er Ica, hvor tårnene på kirken Señor del Luren styrtede sammen under en gudstjeneste og en snes mennesker omkom.

Bygninger over alt i byen, der har omkring 650.000 indbyggere, er styrtet sammen og elektricitet og vand er afbrudt. Hospitalerne er evakueret og døde og sårede bringes nu til et stadion i byen. Ifølge peruanske medier er mindst 70 omkommet alene i Ica og 800 såret.

Peru på Sydamerikas vestkyst rammes ofte af jordskælv. Værst var det i 1970, da op imod 66.000 mistede livet under et skælv, der målte 7,7 på Richterskalaen.