Kunstnere donerer 34.480 kr til skoleprojekt i Ghana

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

Kunstnere på den netop afviklede kunstmesse, Artville, i Hellerup donerede et kunstværk til en auktion, der fandt sted på kunstmessens sidste dag, søndag.

De indkomne midler fra auktionen tilfaldt et uddannelsesprojekt i Ghana – ”Genvej til skolen”, som drives af bistandsorganisationen Ibis. I alt indbragte auktionen 34.480 kr., hedder det i en pressemelding søndag.

I løbet af kunstmessens 3 dage kørte Ibis en workshop, hvor børn, der besøgte messen, kunne lave en collage sammen med en række kunstnere. Titlen på collagen var “Hele Verden i Skole”. Collagen blev også sat til salg på auktionen, og der var mange inde og byde på et værk, hvor maling og lim næppe var tørt.

– Det har været et godt samarbejde vi har haft med Artville og meget storsindet af kunstnerne at donere et værk til Ibises projekt, siger Informationschef René Jacobsen fra Ibis og fortsætter:

– Det er glædeligt, at der er mange der gerne vil støtte vort arbejde med at gøre opmærksom på de næsten 100 millioner børn, der ikke har adgang til skole, og konkret støtte projekter der hjælper børn i skole.

Projektet ”Genvej til skolen” skal sikre, at de børn, der ikke er kommet i skole og formelt set er for gamle, bliver undervist i 9 måneder i en indslusningsklasse, så de derefter kan deltage i den normale skole.

Yderligere oplysninger hos informationschef René Jacobsen, Mobil: 50 45 10 64 eller 35 20 05 31