A. P. Møller forhandler om containerterminal i Ghana

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

A.P. Møller-Mærsk firmaet, APM Terminals, der driver containerterminaler over hele verden, er i kontakt med den ghanesiske regering om at åbne en terminal i det vestafrikanske land, der skal fungere som en såkaldt “hub”, eller knudepunkt, for containertrafik til hele kontinentet, og hvor store skibe kan anløbe, skriver Berlingske Tidende tirsdag.

Den ghanesiske avis “Business News on Sunday” citeres for at skrive, at en eventuel aftale går på havnen i Takoradi i Ghana, og at den i givet fald vil medføre investeringer fra APM Terminals på mindst 500 mio. dollar (3,1 milliarder kr.).

APM Terminals er verdens tredjestørste operatør af containerterminaler og beskæftiger flere end 7.000 personer i over 35 lande. Ghana er i forvejen dansk programsamarbejdsland i u-landsbistanden og har stort behov for investeringer af bl.a. den type, som APM Terminals forhandler om.