Danmark har i århundreder spillet en rolle i Ghanas udvikling. Engang udskibede vi landets befolkning som slaver, i dag sender vi udviklingsbistand tilbage til landet syd for Sahara. Ifølge CARE Danmarks udstationerede i Ghana har Danmark forsat en vigtig rolle at spille i det vestafrikanske land.
Af Christina Elisabeth Gadiel, journalist og Poul Erik Lauridsen, programkoordinator for CARE Danmark i Ghana
Indlæg i Berlingske Tidende fredag
Tirsdag (6. marts) var der fest i Ghana. Flagene var hejst i hovedstaden Accra, kantstenene på gaderne malet hvide, og ved rundkørselen med statuen af Kwame Nkrumah, landets første regeringsleder, var der plantet nyt græs og blomster.
Ghana hører til de afrikanske stater, der har klaret sig bedst siden uafhængigheden fra briterne for 50 år siden.
Der er fred og stabilitet, og sikkerhedssituationen er markant bedre i Ghana end i mange vestafrikanske lande. Den årlige vækstrate er på 6 procent, der er frie valg, og landet indtager en lederrolle blandt de andre afrikanske stater.
For 50 år siden var Ghanas selvstændighed den katalysator, der i flere afrikanske lande satte gang i den politiske frigørelse fra kolonimagterne. I dag ses Ghana som det lokomotiv, der trækker læsset, når kontinentet skal ud af fattigdom og sult.
Men Ghanas fremskridt har en pris, og den truer med at blive høj.
I Ghana, hvor skoven, jorden og landbruget udgør livsgrundlaget for 60 procent af befolkningen, drives der lige nu voldsom rovdrift på naturressourcerne.
De seneste analyser fra Verdensbanken viser, at den økonomiske vækst, landet er så stolt af, ikke er bæredygtig. Hvis man modregner, hvilke værdier der går tabt som følge af nedprioriteringen af naturressourcerne, er landets opsparing faktisk negativ i disse år.
Tømmerindustrien er et godt eksempel på den ikke-bæredygtige vækst. Den årlige tømmerhugst anslås at være 4-5 gange større, end regnskoven kan bære. Og med mindre tempoet, skoven fældes i, sættes ned, vil der ikke være oprindeligt skov tilbage om 5-10 år.
En stor del af tømmeret sælges illegalt, og resten kommer heller ikke den ghanesiske befolkning til gode, fordi skovmyndighederne er dårligt gearet til at sikre opkrævningen af skatter og afgifter.
35 civilsamfundsorganisationer dannede i 2004 koalitionen Forest Watch Ghana med støtte fra CARE Danmark. Koalitionen arbejder for en bæredygtig forvaltning af resterne af Ghanas regnskov og anslår, at Ghanas stat hvert år går glip af mindst 100 millioner US dollar (570 mio. kr.) på grund af den illegale tømmerhugst.
Penge, der skulle være kommet de fattige landsbysamfund i skovområderne til gode.
Udover at tømmerindustrien truer med at rydde den resterende del af Ghanas regnskov, bidrager industrien kun i begrænset omfang til at skabe bæredygtig vækst.
I skovsektoren som i mange andre sektorer er der brug for et aktivt civilsamfund, der repræsenterer de fattige befolkningsgrupper og lægger pres på det politiske system og administrationen.
Ghana står overfor store udfordringer, der skal tackles, hvis den økonomiske og sociale udvikling i landet skal fortsætte. 27 procent af befolkningen lever forsat i yderste fattigdom.
Kvinderne marginaliseres fortsat i adgang til uddannelse, jord og politiske indflydelse. De traditionelle høvdinge, har stadig mere magt i landdistrikterne end det officielle styre.
Hvis en kvinde beder om at få anvist et stykke jord, som hun kan dyrke, får hun som regel den jordlod, som giver det ringeste udbytte. I det hele taget er der behov for at styrke kvindernes position og muligheder, som et naturligt skridt på vejen mod en stabil, bæredygtig og retfærdig vækst i det ghanesiske samfund.
Som situationen er nu, fortsætter befolkningstallet med at stige, og det underudviklede landbrug kan ikke brødføde de mange mennesker.
Præsident John Kufuor har flere gange talt om behovet for at modernisere Ghanas landbrug. Men der er lang vej igen. En bedre produktivitet kræver, at man uddanner bønderne. Og selv om landbrugsrådgivning eksisterer i teorien, skal hver landbrugsrådgiver nå ud til 5.000 bønder.
I det hele taget lider landbruget under fraværet af egentlige landbrugsorganisationer, som vi kender dem fra andre lande.
Det er i den sammenhæng en oplagt opgave for NGOerne, at også de fattigste ghanesere kommer med i udviklingen.
CARE Danmark har eksempelvis udviklet en model til landsbrugsrådgivning, som når ud til de allerfattigste. På den måde er det lykkedes at forbedre landbruget og dermed levestandarden for over 40.000 ghanesiske subsistensbønder.
Men der er brug for en større indsats, hvis landbruget skal forbedres på nationalt plan. Her kunne dansk ekspertise bidrage til at bevæge ghanesisk landbrug i retning af “den globale grønne revolution” – som Kofi Annan for nylig i en tale til sine landsmænd påpegede er veget uden om det afrikanske kontinent.
Danmark har solid erfaring med de udfordringer, Ghana står overfor. Det gælder støtte til kvinders ligestilling, forbedring af landbruget og støtte til et aktivt civilsamfund, der kan presse på for bedre regeringsførelse i alle sektorer.
Her kan Danmark gøre en forskel. Lige nu truer ødelæggelsen af miljøet i Ghana med at underminere den positive økonomiske udvikling.
Ødelæggelsen af naturressourcerne rammer først og fremmest de fattigste. Det er her, der skal tages fat, hvis man vil afhjælpe fattigdom og bidrage til en langsigtet bæredygtig udvikling i Ghana, slutter Christina Elisabeth Gadiel og Poul Erik Lauridsen
Indlægget stod i Berlingske Tidende under “Opinion” fredag den 9. marts 2007 og er stillet til rådighed for u-landsnyt.dk af CARE Danmark
Læs også telegrammet “Verdensbanken ved 50-jubilæet for Ghanas uafhængighed: Vejen mod mellemindkomstland ligger åben”, dato 04.03.07, under Nyt fra Den 3. Verden her på u-landsnyt.dk
