Søvndal til Ghana i juni

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Udenrigsminister Villy Søvndal (SF) besøger Ghana fra onsdag d. 6 juni til fredag d. 8. juni, hvor han skal føre samtaler med ministre, NGOer og på virksomhedsbesøg, fremgår det af en presserundsendelse fra udenrigsministeriet torsdag.

Ghana har i mange år været et vigtigt udviklingspolitisk partnerland for Danmark. Ghana er et demokratisk foregangsland i Afrika og har de seneste år oplevet en imponerende økonomisk vækst, der har gjort den vestafrikanske nation til et mellemindkomstland.

Den stabile politiske og økonomiske situation er et godt grundlag for at videreudvikle samhandel og investeringer særligt inden for energisektoren.

Også inden for landbrug og fødevare og i sundhedssektoren er der potentiale for danske virksomheder med strategiske interesser i Vestafrika. Danmark har et godt navn i Ghana, og den mangeårige danske udviklingsbistand har banet vejen for nye muligheder for danske virksomheder, hedder det.

Udenrigsmini-steren vil under besøget blive ledsaget af en mindre delegation af erhvervsledere fra danske virksomheder og organisationer.

Den danske bistand går langt tilbage

Udviklingssamar-bejdet med Ghana blev indledt ved uafhængigheden i 1957, og siden 1989 har Ghana haft status som prioriteret partnerland.

En fælles evaluering af udviklingssamarbejdet mellem Danmark og Ghana i årene fra 1990 til 2006 – med en samlet bistand på i alt 3,9 mia. kr. – konkluderede, at det danske bidrag til Ghanas sociale og økonomiske udvikling har været betragteligt.

Landeprogrammet omfatter i dag følgende fem hovedområder:

1) Privatsektorudviklingen;
2) sundhedssektoren;
3) decentralisering og forbedring af lokale serviceydelser;
4) god regeringsførelse og menneskerettigheder;
5) generel budgetstøtte.

Det forventes dog, at det danske samarbejde med Ghana over de næste 10 år vil skifte karakter med større fokus på politisk og kommercielt samarbejde og forskningssamarbejde samt kulturudveksling.

Programelementer for besøget (tentativt)

Tirsdag den 5. juni:
Afrejse fra København og ankomst til Accra

Onsdag den 6. juni:
Samtaler med regeringen i Accra (handels- og investeringsminister, vicepræsident, udenrigsminister og energiminister)

Torsdag den 7. juni:
Møder med civilsamfundsorganisationer og oppositionspolitikere

Fredag den 8. juni:
Virksomhedsbesøg
Natfly til København

Obs.: Der kan ske ændringer.

Rejsestipendier til journalister

Der er et begrænset antal rejsestipendier til rådighed til dækning af de nye vækst- og eksportmarkeder i Afrika.

Journalister ved danske medier og freelancejournalister, der ønsker at dække ovenstående, kan søge om tilskud til rejseudgifterne i Udenrigsministeriet.

Afrejse fra København påregnes 5. juni og hjemkomst den 9. juni

Ansøgning om tilskud sendes til:

Udenrigsministeriet
Presseenheden
Att. Janina Graae
[email protected]

Ansøgningsfrist og frist for tilmelding til turen: den 22. maj 2012 kl. 14

Freelancere bedes vedlægge dokumentation for, at de kan få deres dækning af begivenhederne afsat. Visumproces bør iværksattes straks, og Udenrigsministeriet kan i dette tilfælde være behjælpelig med fremsendelse af visumansøgning.

Yderligere oplysninger hos:
Journalist Janina Graae,
tlf. 40 83 89 37 og e-mail: [email protected]