Danske Fan Milk solgt til international investeringsfond

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Laurits Holdt

Selskabet Fan Milk, der producerer og sælger is og frossen yoghurt i Ghana og andre vestafrikanske lande er blevet solgt af sine danske ejere, der bestod af familien der stiftede selskabet og en investeringsfond.

En af de største danske erhvervssucceser i Afrika, Fan Milk, er blevet solgt af familien Emborg og investeringsfonden Maj Invest. Det skriver selskabet i en pressemeddelelse.

Køberen er investeringsfonden Abraaj Group, der er baseret i Dubai.

Parterne ønsker ikke at oplyse, hvor meget de har fået for virksomheden, men Børsen oplyser at virksomheden i år er blevet værdisat til mellem 3,5 og 4 milliarder kroner.

Hvis man har besøgt Ghana eller et andet land i Vestafrika er der en temmelig god mulighed for at man har mødt en af firmaets omkring 25.000 kassecykler, der sælger is og frossen yoghurt.

Firmaet blev grundlagt i 1960 af den danske forretningsmand Erik Emborg fra Ålborg. Han havde rejst i Ghana gennem 1950erne og så muligheden for at etablere en lokal mejerivirksomhed. Der var ikke stort udbud af mælk i Ghana på det tidspunkt, så produktionen blev baseret på mælkepulver importeret fra Danmark.

I begyndelsen hed firmaet Ghana Milk Company Ltd., men skiftede navn til det nuværende Fan Milk i 1962.

Allerede i 1963 stiftede Erik Emborg et søsterselskab i Nigeria.

I 1985 åbnede selskabet i Togo med støtte fra Investeringsfonden for Udviklingslande og det gav mulighed for at komme ind på markederne i flere andre fransksprogede lande i Vestafrika.

I 2012 havde selskabet en omsætning på 880 millioner kroner.