Af Lis Garval, U-landsnyt.dk
Er vand så vigtigt, at lande er parat til at gå i krig for at sikre sig vand? Man kan forledes til at tro det, når man ved, at miljøet – vi – er helt afhængig af vand, men så dystre er udsigterne ikke.
Selv om man har kunnet læse, at den næste verdenskrig bliver en kamp om vand, så var det ikke Kurt Mørck Jensens budskab, da han talte om Mekong og Nilen på det weekendseminar, som Den Internationale Højskole (IPC) i Helsingør havde arrangeret om vand.
Tværtimod kunne han pege på, hvordan det er lykkedes lande som Indien og Pakistan, der har været involveret i tre indbyrdes krige, at holde deres aftale fra 1960 om vandet i Indus uden for deres stridigheder. Indus floden er livsvigtig for dem begge.
Og heller ikke den ofte omtalte uenighed om kontrollen over Nilens vande mente han vil føre til åben strid.
Så selv om Egypten, Etiopien og andre nordafrikanske lande stadig er uenige om, hvordan vandet skal kontrolleres – hvis man får færdiggjort den store nye dæmning over Den Blå Nil – ender det formentlig med et kompromis om kontrollen, som alle kan leve med. Skønt Egyptens retorik er voldsom.
Egypten forlanger 65 % af vandet, og det finder de øvrige lande uacceptabelt.
Men krig bliver det ikke til. Der er for meget på spil for alle involverede.
Og han kunne i parentes fortælle, at selv israelerne og palæstinenserne, der ikke er enige om ret meget, arbejder sammen i den fælles vand-komite, som er en del af Oslo-aftalerne fra 1995.
Som eksperter i vand har skrevet i Foreign Policy så har der ikke været en egentlig krig over vand mellem to lande i omkring 4500 år. I de seneste mere end 1000 år er der derimod indgået næsten 4000 aftaler om vand og udnyttelsen af vand.
Drama i Mekong-regionen
Kurt Mørck Jensen, der er seniorrådgiver i udenrigsministeriet og som i en årrække har beskæftiget med Mekong og har været den ansvarlige for den danske bistand til Mekong kommissionen, havde således også fokus på de aftaler, som gør, at rækken af lande omkring Mekong – det er Laos, Thailand, Cambodia, Burma og Vietnam – hidtil har kunnet forliges nogenlunde om flodens vand. De har indgået internationale juridisk bindende aftaler.
Men han skjuler ikke, at der er store geopolitiske spændinger i Mekong-regionen.
Kina er ikke med i Mekong kommissionen – dels fordi Kinas randzonepolitik er baseret på bilaterale relationer til nabolandende og ikke multilaterale aftaler, dels fordi Kina uden for Mekong kommissionen i ro og mag har bygget sine ca. 10 dæmninger på den øvre Mekong flod, på hovedstrømmen.
Kina gør, hvad der passer Beijing.
Laos har planer om ni dæmninger, og i 2030 regner man med, at der vil være hele 75 dæmninger i flodsystemet.
Faktisk kan man tale om, at Mekong-regionen ligner lidt af et geopolitisk drama. Som modvægt til den kinesiske damptromle tegner der sig en alliance mellem Vietnam, USA og Japan. Japan har både økonomiske og geopolitiske interesser, og så er det altid godt med alliancer med lande der er imod Kina.
Vietnam og Kina søger at sikre sig ressourcer, investeringer og politiske aftaler i Laos og Cambodia, der således er blevet til en økonomisk og til dels politisk slagmark for kinesiske og vietnamesiske interesser.
Fødevaresikkerhed på spil
Vietnams økonomi og fødevaresikkerhed er på spil. Mekong deltaet, der er Vietnams og regionens ris kammer, trues nemlig af dæmningerne oppe i floden i Kina og Laos.
Dæmningerne tilbageholder de sedimenter/aflejringer, der er med til at opbygge og vedligeholde deltaet. Mindre sedimentaflejring fører til erosion. Samtidig er deltaet truet af saltvandsindtrængning pga. havstigning (grundet klimaændringer).
Et 30-årigt scenarie, hvor store dele af Mekong deltaets befolkning i værste fald må flytte andre steder hen, herunder til Cambodia, er behæftet med alvorlige sikkerhedsspørgsmål.
Cambodias fiskeressourcer trues også af dæmningerne.
Men for Cambodia er situationen lidt mere speget, idet landet er afhængig af de mange kinesiske investeringer, og der er for nyligt indgået aftale om forsvarssamarbejde mellem Cambodia og Kina, fortæller Kurt Mørck Jensen.
Danmark stor-donor
Danmark har været førende med støtte til Mekong kommissionens kapacitetsopbygning siden 1993 (i alt ca 500 mio kr.), og er her en ”supermagt”. Hvilket er nok en af grunden til, at USA, der har vist stadig stigende interesse for Mekong-regionen, har kontakter til Danmark om regionen.
Men fokus i Helsingør var landene i Mekong-kommissionen. Kurt Mørck Jensen understregede, at en naturressource som vand er afgørende for økonomisk vækst og udvikling. Det er vand –energi-fødevarer, og det erkender de involverede lande.
Mekong har sit udspring på det tibetanske plateau og berører Kina, Laos, Thailand. Cambodia og Vietnam.
De har forskellige interesser i vandet – for Laos er det primære vandkraft, for Thailand overrisling til landbruget, for Cambodia er det fiskeri og for Vietnam både landbrug og vandkraft, og de mangesidede nationale interesser søges tilgodeset gennem samarbejdet i Mekong River Commission.
Hidtil med rimeligt held.
Lokale konflikter
Helle Munk Ravnborg, seniorforsker på DIIS (Danish Institute for International Studies) og formand for MS Action Aid Denmark, fokuserede på nærmiljøet – på hvordan alene placeringen af et borehul kan skabe konflikt.
Hun indledte med at understrege, at der er vand i Afrika. Det er ”kun” et økonomisk problem at få det op.
Og kommer det op, venter en række problemer. Hvem har ret til vandet? Hvordan skal det fordeles? Er det til mennesker eller til kvæg? Eller til vanding af grøntsager? Hvordan er den lokale magtstruktur?
En række økonomiske og traditionelle rettigheder kommer i spil, og der er lagt op til konflikt, når der er konkurrence om vandet.
”Water, Water Every Where – og ikke en dråbe at drikke” var titlen på seminaret, der gav deltagerne både basal viden om hvad klimaændringer betyder for adgangen til vand, om forurening af vand, om videnskabelige og tekniske udfordringer og løsninger manglen på vand, Mekong og Nilen og om adgang til vand som en årsag til konflikt
Seminaret var det første i en række om bæredygtig udvikling, og det lover godt for de øvrige. Interessen blandt deltagerne stor – og aktiv.
Se også
http://en.diis.dk/home/news/2013/climate+politics+in+the+lower+mekong+basin
http://en.diis.dk/home/news/2013/climate+politics+in+the+lower+mekong+basin
http://en.diis.dk/home/diis+comments/diis+comments/diis+comments+-+engelsk/diis+comments+2012/water+for+all_+four+issues+to+be+dealt+with+at+rio_20
