Masser af muligheder men ingen nemme penge i Ghana

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Laurits Holdt, U-landsnyt.dk, skriver fra Kumasi

Ghana er ved at være for rigt til dansk udviklingsbistand. Derfor skal bistanden gradvist lægges om til bl.a erhvervssamarbejde og investeringer, mener Danida. Her spiller investeringsfonden IFU en vigtig rolle.

Ghana er nok et udviklingsland, men med en solid økonomisk vækst er det vokset ud af lavindkomst-kategorien. Så siden 2010 har den vestafrikanske nation tilhørt gruppen af lidt rigere u-lande, de såkaldte lavere mellemindkomstlande.

Det betyder, at de beløb, der flyder ind i landet via investeringer, snart vil overstige udviklingsbistanden. I 2013 udgjorde den samlede bistand til Ghana 3,5 procent af landets statsbudget. Og andelen er faldende.

Som konsekvens forudser udenrigsministeriet i København, at den danske bistand til Ghana må ændres fra “klassiske” udviklingsprogrammer til et “strategisk partnerskab”, der handler om politisk og erhvervsmæssigt samarbejde.

En del af et sådant erhvervsmæssigt samarbejde handler for dansk side om at få flere danske virksomheder ind på det voksende marked i Ghana og andre afrikanske lande.

Et af værktøjerne hertil er Investeringsfonden for Udviklingslande (IFU), der som navnet mere end antyder er en fond, der investerer i udviklingslande.

Nå fonden bistår en ny eller eksisterende virksomhed foregår det enten ved, at den yder lån eller køber aktier i virksomheden. Det hele foregår på kommercielle vilkår og fonden er selvfinansierende.

Omkring 1/3 af IFUs investeringer går til til Afrika, hvor fonden har fire kontorer: Egypten, Kenya, Sydafrika og Ghana.

Satte penge i yoghurt og fisk

Brian Muggeridge Andersen, der er leder af IFUs kontor i Ghanas hovedstad Accra, fremhæver nogle firmaer, hvor IFUs investeringer ifølge ham, virkelig har været med til at gøre en forskel.

Det første er Fan Milk, som mange, der har besøgt Ghana og andre lande i regionen, vil kende. Firmaet producerer og sælger frossen yoghurt. I 2013 solgte ejerne, familien Emborg og Investeringsfonden Maj Invest, firmaet til investeringsfonden Abraaj Group, der er baseret i Dubai.

Købsprisen blev ikke oplyst men dagbladet Børsen oplyste at virksomheden i 2013 blev værdisat til mellem 3,5 og 4 milliarder kroner.

I 1990’erne var IFU aktionær i Fan Milk Ghana og senere i Fan Milk Nigeria. Fonden har også ydet lån til flere af selskabets datterselskaber i andre vestafrikanske lande.

Selskabet udviklede sig til et milliardforetagende og dets logo (bomærke) er i dag mere kendt end Coca Colas i Ghana og Nigeria. Lidt af en præstation.

Et andet firma, som Muggeridge Andersen fremhæver, er West African Fish, der samarbejder med det danske firma Royal Danish Fish Group om et storstilet projekt om opdræt af tilapia-fisk i Voltasøen-søen i Ghana.

West African Fish leverer til det nationale marked og er dermed med til at mindske landets afhængighed af importerede fødevarer.

Dansk investor

Når IFU investerer i en virksomhed sker det som regel med en tidshorisont på mellem fem og syv år. Herefter bliver lånene betalt tilbage til IFU eller IFU sælge sine aktier i virksomheden, afhængig af hvilken model der er brugt til investeringen, forklarer Brian Muggeridge Andersen.

Det skulle give virksomheden tid til at etablere sig og finde sit leje og det er ambitionen, at virksomheden så skal give overskud.

Det er et krav, at der er en dansk investor i de virksomheder, som IFU støtter med investeringer. Men der er ikke noget krav om størrelsen på det beløb, der investeres eller om hvor stor en andel den danske virksomhed skal stå for.

Der er dog en tommelfingerregel om, at IFUs investering ligger på samme niveau som den danske investors.

Manglende viden om mulighederne i Afrika

På kontoret i Accra forsøger Brian Muggeridge Andersen og hans to kollegaer at hjælpe både de firmaer, som samarbejder med IFU, og firmaer, der viser interesse for et samarbejde, med viden og adgang til et lokalt netværk. Det kan f.eks. være kontakt til advokater eller revisorer.

Når en dansk virksomhed henvender sig til kontoret i Accra er det som oftest fordi, den har en konkret forretningsidé og nogle forventninger om at kune finde et marked for sine produkter eller ydelser.

“Det hænder også af og til, at vi har mulighed for at introducere en spændende ghanesisk virksomhed til en dansk mulig investor men det er svært, hvis ikke de danske virksomheder i forvejen er interesserede i Ghana eller Afrika generelt”, fortæller Brian Muggeridge Andersen.

“Jeg tror, det handler meget om manglende viden om de afrikanske økonomier. Måske opfatter mange Afrikas økonomier som så tilbagestående, at der ikke kan være et marked”.

“Men ethvert sted med så mange indbyggere vil der jo være et marked for visse produkter. Spørgsmålet er så, om man har det produkt eller den teknologi, der er interessant på det marked,” siger han.

Ingen nemme penge

Det er ikke alle der har interessen og måske heller ikke kompetencen til at få succes i Afrika.

For selv om mange afrikanske økonomier vokser hastigt, er der ikke nemme penge at tjene i Afrika.

“Det er besværligt at gøre forretning i Afrika. Man skal være klar på at ting tager tid og man skal være vedholdende. Man skal holde ved og skubbe på, skubbe på og skubbe på.”

“Flere af de virksomheder, som i dag har succes, har ofte brugt nogle år på at nå dertil.”

“Man skal gøre sig bevidst, hvilke økonomiske og tidsmæssigt ressourcer man vil sætte af til at oprette en virksomhed eller drive en virksomhed i Afrika.”

En væsentlig årsag til at det tager tid at få en virksomhed op at stå i Ghana eller et andet afrikansk land er, at man skal opbygge relationer – f.eks. til forretningspartnere.

Fortæl om familien

“Man skal fortælle om sin familie, hvor man har været og den slags og bruge lidt tid på at grine sammen. Man går ikke nødvendigvis direkte til en forretningssamtale men prøver ofte på først at opbygge en relation.”

En ting, der kan frustrere danskere, som vil gøre forretning i Ghana og mange andre afrikanske lande, er indbyggernes forhold til tid.

F.eks. at man nogle gange venter i lang tid på at komme ind til et møde, som man har aftalt. Men det er noget man er nødt til at affinde sig med, siger Brian Muggeridge Andersen.

Han mener dog, at det er vigtigt at holde fast i sine egne værdier og signalere, at man går op i at overholde aftaler og deadlines. Gør man ikke det, er det svært at overbevise samarbejdspartnere og ansatte om, at man rent faktisk mener det.


Relateret nyhed: Danske Fan Milk solgt til international investeringsfond