Dansk hjælp til ofre for jordskred i Afghanistan

Forfatter billede

Den danske organisation Mission Øst har påbegyndt nødhjælpsarbejdet i det nordøstlige Afghanistan, hvor et voldsomt jordskred ramte i fredags. 350 mennesker er omkommet, mens op mod 3000 savnes og frygtes dræbt af jordmasserne.

Mission Øst har sendt et team af ingeniører til området omkring landsbyen Abi-Barak i Badakshan provinsen for at hjælpe med redningsarbejdet oven på fredagens jordskred og med at forebygge yderligere katastrofer.

Den katastroferamte dal i Afghanistan. Foto: Mission Øst” style=”height:;width:323;” >

none

”Vi har 200 ansatte i den del af landet, og vi håber, at de kan få adgang til katastrofeområdet i løbet af lørdagen,” siger Mission Østs generalsekretær Kim Hartzner i en pressemeddelelse fra organisationen.

Ifølge visse rapporter er omkring 300 huse blevet begravet under 10 meter mudder, mens 1000 huse er blevet beskadiget. 350 mennesker er omkommet ifølge rapporter fra Badakshan-provinsen. Op mod 3000 mennesker savnes og frygtes dræbt. Samtidig er 4000 personer blevet tvunget fra deres hjem på grund af katastrofen.

Dalen blev i første omgang ramt af et mindre jordskred fredag kl. 11:30 (lokal tid). Folk fra landsbyen forsøgte at komme de begravede til undsætning, men et større jordskred indtraf en halv time senere og begravede de lokale redningsfolk samt endnu flere huse i landsbyen.

Der var et bryllup i byen, så der var besøgende fra andre landsbyer. Desuden var folk hjemme fra markederne for at deltage i fredagsbønnen i moskéen, hvilket har været med til at øge tabstallet yderligere.

Forebyggende katastrofeindsats

Da det nordøstlige Afghanistan er yderst sårbart over for denne type katastrofer, har Mission Øst i flere år arbejdet med katastrofeberedskab, oplyser Kim Hartzner.

Den danske organisation har sørget for, at der er redningsudstyr, så de lokale landsbyboere selv kan grave og udføre redningsarbejde, ligesom man også har sørget for, at der på forhånd er telte i området, så nødstedte kan få husly.

”Nogle foreløbige rapporter anslår, at der er over 1000 døde. Derudover har jordskreddet ødelagt landbruget for mange familier, så der vil også være behov for langsigtet støtte til genopbygning af de berørte menneskers livsgrundlag,” siger Kim Hartzner.

cite>Foto: Mission Øst

Mission Østs landekoordinator Benny Werge har i første omgang koordineret organisationens indsats via satellittelefon fra hovedkontoret i Kabul. Mission Østs kontor i Afghanistan vil løbende give nye oplysninger om omfanget af katastrofen og om organisationens egen indsats i området.

Ufremkommelige bjerge og høj dødelighed

Læs mere her:
http://www.miseast.org/afghanistan/mission-%C3%B8st-hj%C3%A6lper-ofre-jordskred-i-afghanistan